Skedesvamp eller Bakteriel Vaginose? Kend forskel

Mange kvinder oplever på et tidspunkt i deres liv en infektion i skeden, og i de fleste tilfælde er der ingen grund til bekymring. Det er dog vigtigt at forstå, at ikke alle vaginale infektioner er ens. De to mest almindelige årsager til ubehag er skedesvamp og bakteriel vaginose, og selvom symptomerne kan ligne hinanden, kræver de vidt forskellige behandlinger. At kunne skelne mellem de to er afgørende for at få den rette hjælp og hurtigt blive symptomfri. Denne artikel vil guide dig gennem forskellene, symptomerne, årsagerne og de mest effektive behandlings- og forebyggelsesmetoder for begge tilstande.

Hvad er Bakteriel Vaginose?

Bakteriel vaginose er ikke en svampeinfektion, men en tilstand forårsaget af en ubalance i skedens naturlige bakterieflora. En sund skede er domineret af mælkesyrebakterier (lactobaciller), som producerer mælkesyre og opretholder et surt miljø (lav pH-værdi). Dette sure miljø beskytter mod vækst af skadelige bakterier. Når denne balance forstyrres, kan andre bakterier, især Gardnerella vaginalis, formere sig og forårsage bakteriel vaginose. Et af de mest markante kendetegn ved bakteriel vaginose, som adskiller den fra skedesvamp, er lugten. Udflåddet har ofte en ubehagelig, let fiskeagtig lugt. Andre typiske symptomer inkluderer svie og kløe i intimområdet samt et tyndt, hvidligt eller gråligt og ofte øget udflåd. Smerter under samleje eller vandladning er mindre almindelige end ved skedesvamp.

Hvad er Skedesvamp?

I modsætning til bakteriel vaginose er skedesvamp forårsaget af en overvækst af en gærsvamp, oftest Candida albicans. Denne svamp findes naturligt i små mængder i skeden, munden og fordøjelsessystemet hos de fleste kvinder uden at volde problemer. Problemerne opstår, når balancen i skedens mikroflora forstyrres, hvilket giver svampen mulighed for at formere sig ukontrolleret. De mest fremtrædende symptomer på skedesvamp er intens kløe og en brændende fornemmelse i og omkring skeden. Udflåddet er typisk tykt, hvidt og klumpet, ofte sammenlignet med hytteost, og det er normalt lugtfrit. Der kan også opstå rødme og hævelse i det ydre kønsområde, samt smerter under samleje og vandladning.

Kan man have begge infektioner på samme tid?

Ja, det er fuldt ud muligt at have en blandingsinfektion, hvor både bakteriel vaginose og skedesvamp er til stede samtidigt. Undersøgelser viser, at mellem 20 og 30 procent af kvinder med bakteriel vaginose også har en Candida-infektion. I sådanne tilfælde kan symptomerne være forvirrende og overlappende, hvilket gør en korrekt diagnose fra en læge endnu vigtigere for at sikre en effektiv behandling, der dækker begge tilstande.

Årsager og Risikofaktorer for Vaginale Infektioner

Selvom de er forårsaget af forskellige mikroorganismer, deler skedesvamp og bakteriel vaginose mange af de samme udløsende faktorer, der alle centrerer sig om en forstyrrelse af den følsomme balance i skedens flora. At kende disse risikofaktorer kan hjælpe med forebyggelse.

• Hormonelle svingninger: Forandringer i hormonniveauer under menstruation, graviditet, overgangsalder eller i puberteten kan påvirke skedens miljø og gøre den mere modtagelig for infektioner.
• Svækket immunforsvar: Stress, kroniske sygdomme eller akutte infektioner kan svække kroppens forsvar, hvilket gør det lettere for både svampe og skadelige bakterier at trives.
• Medicin: Især antibiotika er en kendt synder. Antibiotika dræber ikke kun de skadelige bakterier, de er rettet mod, men også de gavnlige mælkesyrebakterier i skeden, hvilket åbner døren for overvækst af svamp.
• Overdreven intimhygiejne: Brug af skrappe sæber, intimsprays eller hyppig vask af skeden (skylning) kan fjerne de beskyttende bakterier og forstyrre den naturlige pH-balance.
• Forkert toiletvaner: At tørre sig bagfra og frem efter toiletbesøg kan overføre tarmbakterier til skeden og forårsage ubalance.
• Sexliv: Selvom bakteriel vaginose ikke er en kønssygdom, kan seksuel aktivitet, især med en ny partner, introducere nye bakterier og forstyrre balancen i skeden.

Sammenligning af Symptomer: Skedesvamp vs. Bakteriel Vaginose

Det kan være svært at stille en diagnose udelukkende baseret på symptomer, da de kan variere fra kvinde til kvinde. Denne tabel giver et overblik over de mest almindelige tegn for at hjælpe med at skelne mellem de to tilstande.

Hvordan adskiller behandlingen sig?

Korrekt behandling afhænger af den korrekte diagnose. Hvis du oplever symptomer for første gang, eller hvis du er i tvivl om, hvad du fejler, er det altid bedst at konsultere en læge eller gynækolog.

• Behandling af Skedesvamp: Denne tilstand behandles typisk med svampedræbende midler. Det aktive stof clotrimazol er meget effektivt og kan fås i håndkøb på apoteket som både vaginaltabletter (stikpiller) og creme. En kombinationsbehandling, der behandler både internt i skeden og eksternt på kønslæberne, er ofte den mest effektive løsning. Det er vigtigt at fuldføre hele behandlingsforløbet, selvom symptomerne forsvinder, for at undgå tilbagefald. Hvis din partner også har symptomer, bør han også behandles.
• Behandling af Bakteriel Vaginose: Denne tilstand kræver behandling med antibiotika, som er receptpligtig. Det mest almindelige middel er metronidazol, som kan tages som tabletter eller som en vaginal gel. Det er afgørende at følge lægens anvisninger og fuldføre hele antibiotikakuren.

Forebyggelse er Nøglen

Den bedste behandling er altid forebyggelse. At opretholde en sund vaginalflora er altafgørende for at undgå både skedesvamp og bakteriel vaginose.

• Korrekt intimpleje: Undgå overdreven vask. Vask kun det ydre intimområde én gang dagligt med vand eller en mild intimsæbe med den rette pH-værdi. Skeden er selvrensende og kræver ingen intern rengøring.
• Undgå irritanter: Styr uden om parfumerede produkter som intimdeos, skedeskylninger og parfumerede bind eller tamponer.
• Vælg det rette tøj: Brug undertøj af bomuld, som lader huden ånde. Undgå stramtsiddende syntetiske bukser og undertøj i længere perioder.
• Hygiejne ved vask: Vask håndklæder, vaskeklude og undertøj ved mindst 60°C for at dræbe svampe og bakterier.
• Efter træning og svømning: Skift tøj og undertøj hurtigst muligt efter sport. Sørg for at tørre intimområdet grundigt.
• Støt din flora: Under og efter en antibiotikakur kan det være en god idé at bruge en kur med mælkesyrebakterier (fås som vaginalkapsler) for at hjælpe med at genoprette balancen i skeden.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Kan jeg behandle mig selv uden at gå til lægen?

Hvis du tidligere har haft skedesvamp diagnosticeret af en læge og genkender symptomerne 100%, kan du anvende håndkøbsmedicin. Ved den mindste tvivl, nye symptomer, tilbagevendende infektioner, eller hvis du har mistanke om bakteriel vaginose, skal du altid søge læge for at få en korrekt diagnose.

Skal min partner også behandles?

Ved skedesvamp er det kun nødvendigt at behandle en mandlig partner, hvis han har symptomer (typisk rødme og kløe på penis). Bakteriel vaginose kræver normalt ikke behandling af partneren.

Er disse infektioner seksuelt overførte sygdomme?

Nej, hverken skedesvamp eller bakteriel vaginose betragtes som kønssygdomme, selvom seksuel aktivitet kan være en risikofaktor for at udvikle bakteriel vaginose.

Hvad er den største forskel på udflåddet?

Den nemmeste måde at skelne på er ofte via udflåddet. Ved skedesvamp er det typisk tykt, hvidt, klumpet og lugtfrit (som hytteost). Ved bakteriel vaginose er det tyndt, grå-hvidt og har en karakteristisk fiskeagtig lugt.