04/01/2022
Reumatoid artrit, almindeligt kendt som leddegigt, er en velkendt autoimmun sygdom, der primært påvirker leddene. Men som mange andre autoimmune lidelser kan den eksistere side om side med andre tilstande, hvilket skaber komplekse diagnostiske og behandlingsmæssige udfordringer. Et sådant overlap, der har fået stigende opmærksomhed, er forbindelsen mellem leddegigt og en gruppe antistoffer kendt som anti-neutrofilocyt cytoplasmatiske antistoffer (ANCA). Tilstedeværelsen af disse antistoffer kan i nogle tilfælde signalere en alvorlig tilstand kaldet ANCA-associeret vaskulitis (AAV), en betændelse i blodkarrene. Denne artikel dykker ned i den indviklede relation mellem disse tilstande, hvad forskningen viser, og hvad patienter med leddegigt bør være opmærksomme på.
Hvad er ANCA og ANCA-associeret vaskulitis (AAV)?
For at forstå sammenhængen er det vigtigt først at definere de centrale begreber. ANCA er autoantistoffer, hvilket betyder, at de er en del af immunsystemet, der fejlagtigt angriber kroppens egne celler – i dette tilfælde en type hvide blodlegemer kaldet neutrofile granulocytter. Dette angreb kan udløse en betændelsesreaktion i væggene af små blodkar, en tilstand kendt som vaskulitis.
ANCA-associeret vaskulitis (AAV) er en samlebetegnelse for en gruppe sjældne, men potentielt alvorlige sygdomme karakteriseret ved denne blodkarbetændelse. De primære former for AAV omfatter:
- Granulomatose med polyangiitis (GPA): Påvirker ofte luftvejene (næse, bihuler, lunger) og nyrerne.
- Mikroskopisk polyangiitis (MPA): Involverer typisk nyrerne, lungerne, nerverne og huden.
- Eosinofil granulomatose med polyangiitis (EGPA): Er ofte forbundet med astma og høje niveauer af en anden type hvide blodlegemer (eosinofile).
Diagnostisk tester man for ANCA ved hjælp af to hovedmetoder: indirekte immunofluorescens (IIF) og ELISA. IIF-testen viser et mønster, typisk enten cytoplasmatisk (c-ANCA) eller perinukleært (p-ANCA). ELISA-testen identificerer det specifikke protein, som antistoffet er rettet imod, oftest proteinase 3 (PR3) eller myeloperoxidase (MPO). Generelt er c-ANCA/PR3 stærkt associeret med GPA, mens p-ANCA/MPO oftere ses ved MPA.
Forbindelsen Mellem Leddegigt (RA) og ANCA-Positivitet
Det bemærkelsesværdige er, at en betydelig andel af patienter med reumatoid artrit (RA) kan have positive ANCA-tests, selv uden at have AAV. Studier har vist, at alt fra 16% til over 50% af RA-patienter kan være ANCA-positive, oftest med et p-ANCA mønster. Dette skaber en diagnostisk gråzone. Betyder en positiv ANCA-test hos en RA-patient, at de er ved at udvikle vaskulitis, eller er det blot et 'biprodukt' af deres primære autoimmune sygdom?
Forskning har vist, at mange af disse positive tests hos RA-patienter ikke er rettet mod de klassiske MPO- eller PR3-antigener. I nogle tilfælde kan andre antistoffer, som f.eks. antinukleære antistoffer (ANA), give et p-ANCA-lignende mønster og dermed føre til en falsk positiv tolkning. Dette understreger vigtigheden af at kombinere testmetoderne: En positiv IIF-test bør altid følges op med en specifik ELISA-test for MPO og PR3 for at bekræfte relevansen.
Når RA og AAV Overlapper: Hvad Viser Forskningen?
Selvom det er sjældent, kan en patient have både RA og AAV. En retrospektiv undersøgelse analyserede en gruppe på 77 RA-patienter, der alle var ANCA-positive. Resultaterne var oplysende:
- Forekomst af AAV: Næsten en tredjedel (32%) af disse ANCA-positive RA-patienter havde en bekræftet diagnose af AAV.
- Tidslinje: I langt de fleste tilfælde (92%) blev diagnosen RA stillet længe før AAV udviklede sig.
- Symptomer: Det mest almindelige symptom på AAV i denne gruppe var nyrepåvirkning (renal involvering).
- Diagnostisk usikkerhed: Der var en betydelig usikkerhed med at skelne mellem AAV og reumatoid vaskulitis (RV), en kendt komplikation til RA, især når symptomerne var begrænset til huden (f.eks. sår eller udslæt).
Den mest afgørende konklusion fra studiet var, at kombinationen af en positiv ANCA-test (via IIF) sammen med specifikke antistoffer mod MPO eller PR3 (via ELISA) var en stærk indikator for, at patienten rent faktisk havde AAV. Dette signalerer, at når disse specifikke antistoffer er til stede hos en RA-patient, er der behov for øget klinisk årvågenhed for at opdage eventuelle tegn på vaskulitis tidligt.
Sammenligning: RA med ANCA vs. RA med AAV
For at give et klarere billede er her en tabel, der sammenligner de to scenarier for en patient med leddegigt.
| Karakteristik | RA med ANCA-Positivitet (uden AAV) | RA med Overlappende AAV |
|---|---|---|
| Definition | Patienten har leddegigt og målbare ANCA-antistoffer, men ingen kliniske tegn på systemisk vaskulitis. | Patienten opfylder kriterierne for både leddegigt og en specifik AAV-diagnose (f.eks. GPA eller MPA). |
| Typiske Antistoffer | Ofte p-ANCA uden specificitet for MPO/PR3. Kan være et tilfældigt fund. | Typisk stærkt positive c-ANCA/PR3 eller p-ANCA/MPO. |
| Primære Symptomer | Domineres af ledsmerter, stivhed og hævelse relateret til RA. | Ud over ledsymptomer ses tegn på organpåvirkning: nyreproblemer, lungeinfiltrater, bihulebetændelse, hududslæt/sår, nervebetændelse. |
| Behandlingsfokus | Fokuseret på at kontrollere leddegigten med sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler (DMARDs). | Kræver mere aggressiv immunsupprimerende behandling rettet mod vaskulitis, ofte med højdosis steroider og andre midler som rituximab eller cyclophosphamid. |
Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)
Jeg har leddegigt og har testet positiv for ANCA. Betyder det, at jeg har vaskulitis?
Ikke nødvendigvis. Som nævnt er det relativt almindeligt for RA-patienter at have ANCA i blodet uden at have vaskulitis. Det er dog et fund, din læge vil tage alvorligt. Det vigtigste er, om du har symptomer, der kunne tyde på vaskulitis. Din reumatolog vil vurdere din samlede kliniske situation, herunder hvilken type ANCA du har, og om der er behov for yderligere undersøgelser.
The positive ANCA significantly correlated with TB (p