Når Soldater Bliver Politi i Ghana

En Utydelig Grænse: Militærets Nye Rolle i Ghanas Indre Sikkerhed

I de fleste lande er der en klar arbejdsdeling: politiet opretholder lov og orden internt, mens militæret beskytter nationen mod ydre trusler. Denne skelnen er fundamental for et demokratisk samfund. Men i Ghana er denne grænse blevet stadig mere udvisket. Siden begyndelsen af 1990'erne har Ghanas væbnede styrker (GAF) spillet en stadig mere central rolle i håndteringen af en bred vifte af interne sikkerhedsproblemer, fra høvdingestridigheder til bekæmpelse af ulovlig minedrift og skovhugst. Denne udvikling har ført til en voksende bekymring for en militarisering af den indre sikkerhed og de alvorlige konsekvenser, det kan have for både militæret og samfundet som helhed. To specifikke operationer, Operation Vanguard og Operation Halt, giver et unikt indblik i de komplekse dynamikker og de farer, der opstår, når soldater påtager sig politiopgaver.

Operation Vanguard: Kampen mod Ulovlig Guldminedrift

I midten af 2017 lancerede den ghanesiske regering Operation Vanguard, en fælles militær-politi-indsats designet til at sætte en stopper for 'galamsey'. Dette er et lokalt udtryk, der dækker over ulovlig småskala-guldminedrift, en aktivitet, der forårsager enorme miljøskader, herunder ødelæggelse af skove og forurening af floder og vandområder. Usædvanligt for en intern operation blev Vanguard ledet af militæret frem for politiet. En specialstyrke bestående af 200 soldater og 200 politibetjente blev dannet med det formål at beslaglægge og afbrænde udstyr tilhørende de ulovlige minearbejdere og tvangslukke miner uden de nødvendige tilladelser.

I begyndelsen blev operationen udråbt som en succes. I 2018 fremhævede ministeren for land og naturressourcer stolt, at 90% af gravemaskinerne på galamsey-steder var blevet konfiskeret, og 347 personer var blevet arresteret. Men succeshistorien begyndte hurtigt at krakelere. Det viste sig, at store dele af det beslaglagte udstyr senere blev meldt savnet, og endnu mere bekymrende var de voksende anklager om korruption og politisk indblanding.

Når Beskyttere Bliver Medskyldige

Operation Vanguard afslørede dybe sprækker i systemet. Mange politikere viste sig at have direkte eller indirekte interesser i galamsey, hvilket skabte modstand mod operationen indefra. Desuden udgør minearbejderne en betydelig vælgergruppe, hvilket gør en hård kurs politisk følsom. Medierapporter begyndte at afdække, hvordan militærpersonel angiveligt tilbød deres tjenester som privat sikkerhed for ulovlige mineoperationer. En højtstående politiofficer inden for Vanguard udtalte direkte: "De [militæret] beskyttede minearbejderne og ledte os [politiet] til de forkerte steder." Denne mistillid gik begge veje. En militærofficer bemærkede: "I militæret er vi bange for at ende, hvor politiet er endt." Frygten er, at militæret, ved at blive involveret i sådanne operationer, vil blive ramt af den samme korruption og politisering, som har ødelagt offentlighedens tillid til politistyrken. Den uregelmæssige politiske håndtering, hvor operationen pludseligt blev stoppet i marts 2020 for derefter at blive genindsat i april 2021, understreger kun de enorme politiske og økonomiske interesser, der er på spil.

Operation Halt: Et Forsøg på at Redde Ghanas Skove

Parallelt med kampen mod ulovlig minedrift blev Operation Halt etableret for at tackle en anden alvorlig miljøtrussel: ulovlig skovhugst og den uhæmmede ødelæggelse af landets skovreservater. Mellem 2017 og 2018 steg afskovningen af Ghanas primære skove med hele 60% – den højeste procentvise stigning for noget tropisk land. I modsætning til Vanguard er Operation Halt civilt ledet af Skovbrugskommissionen, men med afgørende støtte fra militæret. Denne støtte blev nødvendig, fordi ansatte i kommissionen og politibetjente blev truet og i nogle tilfælde dræbt, da de forsøgte at beskytte skovene.

Men kommandostrukturen i Operation Halt har skabt sine egne unikke problemer, som underminerer militærets autoritet. Soldaterne har kun mandat til at gribe ind, hvis de bliver anmodet om det af Skovbrugskommissionens tekniske officer på stedet. De har ikke selv bemyndigelse til at kontrollere papirer eller gribe ind over for ulovligheder, de observerer. Dette efterlader dem i en passiv og ofte frustrerende rolle. Soldaterne kan blive bedt om at konfiskere maskiner, blot for senere at se den tekniske officer indgå en uformel aftale med den ulovlige skovhugger eller minearbejder. Dette får militæret til at fremstå som partiske og svækker deres autoritet. Situationen forværres, når operationen selektivt rammer visse skovhuggere, mens andre, der også mangler tilladelser, får lov at fortsætte. Denne praksis smuldrer langsomt billedet af Ghanas væbnede styrker som en neutral og ukorruptelig institution.

Mellem Militarisering og Tab af Autoritet

De to operationer illustrerer et farligt dilemma. På den ene side bliver militæret indsat, fordi de civile myndigheder, især politiet, opfattes som svage og korrupte. På den anden side risikerer selve denne involvering at trække militæret ned på samme niveau. En officer udtrykte det således: "Vi mister det bid, vi havde, fordi vi er involveret i næsten alt, som frontlinje i stedet for som støtte."

Den manglende offentlige debat i Ghana om disse emner er bekymrende. Er regeringen bevidst om, hvor bristepunktet ligger, hvor militærets involvering går fra at være en acceptabel støtte til at have en destabiliserende effekt på landet? Brugen af soldater, der er trænet til kamp mod en ydre fjende, til at udføre politiopgaver blandt deres egne borgere, er en glidebane. Det risikerer at føre til en eskalering af vold og krænkelser af menneskerettigheder, som det er set i andre lande som Nigeria og Brasilien. Lige så alvorligt er den demoraliserende effekt, det har på de væbnede styrker. Når soldater bliver involveret i korrupte aftaler eller tvinges til at se passivt til, mens ulovligheder finder sted, svækkes organisationens integritet og status som landets sidste, pålidelige sikkerhedsinstitution.

En Usikker Fremtid: Hvilken Vej Vælger Ghana?

Man kan argumentere for, at den "ghanesiske model" med en central militær rolle i interne operationer indtil videre har fungeret uden at føre til en fuldskala militarisering af hverdagen. Men det er et symptom på en dybere sygdom: et svagt og ineffektivt politi. At bruge militæret som et plaster på såret løser ikke de grundlæggende problemer. Tværtimod afleder det militæret fra dets forfatningsmæssige opgave med at forsvare Ghanas grænser, dræner ressourcer og, vigtigst af alt, svækker soldaternes autoritet. Det åbner dem for anklager om korruption, hvilket på lang sigt kan være katastrofalt for institutionens troværdighed. Ghana står ved en skillevej. Landet har brug for en åben og ærlig diskussion om grænserne for politisk involvering i sikkerhedssektoren og en klar definition af militærets rolle i intern sikkerhed. Uden en sådan afklaring risikerer Ghana at svække netop den institution, der skulle være landets sidste forsvarslinje, og dermed bringe sin langsigtede stabilitet i fare.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Hvad er 'galamsey'?
'Galamsey' er det lokale ghanesiske udtryk for ulovlig småskala-guldminedrift. Aktiviteten er kendt for at forårsage alvorlig skade på miljøet, herunder forurening af floder og ødelæggelse af landbrugsjord og skovområder.

Hvorfor bruger Ghana militæret i stedet for politiet til disse opgaver?
Den primære årsag er, at Ghanas politistyrke generelt opfattes som overvældet, ineffektiv og gennemsyret af korruption. Militæret har traditionelt haft et ry for at være mere disciplineret og handlekraftigt, og derfor bliver det set som en mere effektiv løsning på akutte problemer. Denne opfattelse er dog nu under pres.

Hvad er den største risiko ved at bruge soldater til politiopgaver?
Der er to primære risici. For det første er der faren for 'militarisering' af samfundet, hvor magtanvendelse bliver mere voldelig, og retsstatsprincipperne svækkes. For det andet bliver militærets afgørende neutralitet og autoritet undermineret. Soldater udsættes for korruption og politisk manipulation, hvilket svækker en essentiel statsinstitution, der skal fungere som en sidste udvej i krisetider.

Har disse operationer været en succes?
Resultaterne er blandede. På kort sigt har operationerne ført til arrestationer og beslaglæggelse af udstyr. Men de har ikke løst de underliggende problemer og har samtidig været plaget af korruption, politisk indblanding og manglende konsekvens. Desuden har de skabt nye, alvorlige problemer for militærets rolle og omdømme i det ghanesiske samfund.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Når Soldater Bliver Politi i Ghana, kan du besøge kategorien Sundhed.