Operation Valkyrie: Attentatet mod Hitler

Den 20. juli 1944 er en dato, der er brændt fast i historiens annaler. Det var dagen, hvor en gruppe modige tyske officerer og civile forsøgte det utænkelige: at myrde Adolf Hitler og vælte det nazistiske regime indefra. Deres plan, kendt som Operation Valkyrie, var et dristigt og desperat forsøg på at afslutte Anden Verdenskrig og redde Tyskland fra total ødelæggelse. Selvom attentatet mislykkedes, står historien om Operation Valkyrie tilbage som et stærkt vidnesbyrd om den menneskelige samvittigheds kamp mod et folkemorderisk tyranni, selv da regimets endeligt syntes uundgåeligt.

Den Oprindelige Plan: Et Værktøj for Tyranniet

Ironisk nok var Operation Valkyrie (Unternehmen Walküre) oprindeligt en nødplan, som Hitler selv havde godkendt. Planens formål var at mobilisere Reservehæren (Ersatzheer), der var stationeret i Tyskland, for at opretholde lov og orden i tilfælde af et internt oprør. Dette kunne være forårsaget af de allieredes intensive bombninger af tyske byer eller opstande blandt de millioner af tvangsarbejdere fra besatte lande. Planen gav Reservehæren beføjelse til at sikre kritiske regeringsbygninger, kommunikationscentre og infrastruktur i Berlin og andre store byer.

Fra 1943 blev forberedelserne til planen personligt overvåget af general Friedrich Olbricht, den næstkommanderende for Reservehæren. Hvad Hitler ikke vidste var, at Olbricht var en central figur i den voksende modstandsbevægelse mod naziregimet. Sammen med en gruppe ligesindede officerer så han en unik mulighed: at omdanne Hitlers egen nødplan til et instrument for hans fald.

Konspiratorerne: En Kompleks Alliance

Modstandsbevægelsen var en sammensat gruppe af individer med forskellige baggrunde og motiver. Kernen bestod af højtstående militærofficerer fra den gamle preussiske adel, de såkaldte junkere, som følte, at Hitler førte Tyskland mod en katastrofal afgrund. Blandt de ledende skikkelser var generaloberst Ludwig Beck, tidligere generalstabschef, general Friedrich Olbricht og generalmajor Henning von Tresckow, som var den oprindelige drivkraft bag flere attentatforsøg.

Efter at Gestapo i slutningen af 1943 arresterede flere nøglepersoner i modstandsbevægelsen, trådte en ny, karismatisk og beslutsom figur frem som leder: Oberst Claus von Stauffenberg. Stauffenberg var en dekoreret krigshelt, der havde mistet sit venstre øje, sin højre hånd og to fingre på venstre hånd i kamp i Nordafrika. Hans skader gjorde ham ikke svagere; tværtimod styrkede de hans overbevisning om, at Hitler måtte fjernes for enhver pris.

Ud over militæret omfattede sammensværgelsen også indflydelsesrige civile. Dette inkluderede diplomater som Ulrich von Hassell, tidligere borgmester i Leipzig Carl Goerdeler (som var udset til at blive rigskansler), og endda chefen for den tyske militære efterretningstjeneste (Abwehr), admiral Wilhelm Canaris.

Ikke Entydigt Gode Helte

Det er vigtigt at forstå, at konspiratorernes motiver var komplekse. Mens de utvivlsomt var imod Hitlers tyranni, var mange af dem ikke demokrater i moderne forstand. Mange var konservative nationalister og monarkister, der i første omgang havde støttet NSDAP's magtovertagelse. Stauffenberg selv udtrykte i et brev til sin kone fra det besatte Polen i 1939 foragt for lokalbefolkningen og kaldte dem en "utrolig pøbel" af "jøder og halvblods", der "kun har det godt under pisken".

Deres primære mål var at afslutte krigen ved at forhandle en separat fred med de vestlige allierede. Dette skulle give Tyskland mulighed for at fortsætte krigen mod Sovjetunionen. De var ikke nødvendigvis imod ideen om tysk dominans, men snarere imod den katastrofale måde, Hitler førte krigen på. Deres mod ligger ikke i en fejlfri ideologi, men i deres villighed til at ofre alt for at stoppe en leder, de anerkendte som en katastrofe for deres nation.

Attentatdagen: 20. juli 1944

Efter mindst seks aflyste forsøg opstod den perfekte mulighed. Stauffenberg blev indkaldt til et møde med Hitler i hans militære hovedkvarter, Ulveskansen (Wolfsschanze), i Østpreussen den 20. juli 1944. Han medbragte en dokumentmappe indeholdende en bombe med en kemisk tidsindstillet detonator. En lille glasampul med syre skulle knuses, hvilket ville udløse bomben efter cirka 10 minutter.

Ved ankomsten bad Stauffenberg, med henvisning til sin høreskade, om at få en plads tæt på Hitler. Han placerede dokumentmappen under det store egetræsbord, så tæt på Føreren som muligt. Under påskud af at skulle foretage et presserende telefonopkald forlod han konferencerummet. Klokken 12:42 eksploderede bomben.

To skæbnesvangre faktorer forhindrede attentatets succes. For det første blev mødet på grund af sommervarmen flyttet fra en underjordisk betonbunker til en let træbarak med åbne vinduer. Dette reducerede eksplosionens trykbølge markant. For det andet havde en officer, oberstløjtnant Heinz Brandt, fundet Stauffenbergs dokumentmappe i vejen og flyttet den om på den anden side af en massiv bordfod af egetræ. Denne bordfod fungerede som et skjold og reddede Hitlers liv. Fire mennesker blev dræbt, og mange blev såret, men Hitler selv slap mirakuløst med en sprængt trommehinde, blå mærker og en midlertidigt lammet højre arm.

Kuppets Kollaps i Berlin

Stauffenberg så eksplosionen på afstand og var overbevist om, at ingen kunne have overlevet. Han og hans adjudant, Werner von Haeften, skyndte sig til lufthavnen og fløj tilbage til Berlin for at iværksætte næste fase af kuppet. I Berlin tøvede konspiratorerne dog. De ventede på en endelig bekræftelse af Hitlers død, før de aktiverede Operation Valkyrie.

Dette var en fatal fejl. En anden stor fejlberegning var, at de ikke formåede at afbryde al kommunikation fra Ulveskansen. SS' kommunikationslinjer forblev intakte, og snart blev det bekræftet via telefon til Berlin, at Hitler var i live. Denne nyhed spredte sig som en løbeild og fik mange tøvende officerer til at trække deres støtte til kuppet tilbage.

En nøglerolle i nedkæmpelsen af kuppet blev spillet af major Otto-Ernst Remer, kommandant for en elitebataljon i Berlin. Da han modtog ordre om at arrestere propagandaminister Joseph Goebbels, konfronterede han ministeren, som straks forbandt ham via telefon til Hitler. Føreren bekræftede, at han var i live, forfremmede Remer til oberst på stedet og beordrede ham til at knuse oprøret med alle midler. Remer adlød, og hans tropper tog hurtigt kontrol over Berlin og omringede konspiratorernes hovedkvarter i Bendlerblock (Krigsministeriet).

Omkring kl. 23:30 var kuppet forbi. General Friedrich Fromm, øverstkommanderende for Reservehæren, som havde kendt til plottet, men tøvet med at deltage, forsøgte nu at redde sit eget skind ved at eliminere vidner. Han afholdt en summarisk standret og beordrede den øjeblikkelige henrettelse af Stauffenberg, Olbricht, Haeften og en anden officer. I gården til Bendlerblock blev de skudt. Stauffenbergs sidste ord skulle efter sigende have været: "Længe leve det hellige Tyskland!"

De Brutale Følger: Hitlers Hævn

Fromms forsøg på at dække over sin egen involvering var forgæves; han blev selv arresteret og senere henrettet. Hitlers hævn var hurtig, omfattende og sadistisk. Gestapo rullede hele netværket op, og tusindvis blev arresteret. Mere end 7.000 mennesker blev anholdt, og det anslås, at næsten 5.000 blev henrettet.

De ledende konspiratorer blev stillet for den berygtede Folkedomstol (Volksgerichtshof) under ledelse af den fanatiske dommer Roland Freisler. Retssagerne var rene skueprocesser, hvor de anklagede blev ydmyget og nægtet et reelt forsvar. Hitler insisterede på, at de skulle "slagtes som kvæg". Mange blev henrettet ved hængning i Plötzensee-fængslet i Berlin, hvor de blev hængt i klavertråd fra kødkroge for at forlænge deres lidelser. Henrettelserne blev filmet, så Hitler personligt kunne se dem.

Udrensningerne ramte vidt og bredt og inkluderede mange, der kun havde perifer tilknytning til plottet, herunder den berømte feltmarskal Erwin Rommel, som fik valget mellem selvmord og en offentlig retssag. Han valgte selvmord for at beskytte sin familie.

Eftermæle og Arv

I dag bliver mændene og kvinderne fra den 20. juli anset som nationale helte i Tyskland. Gader, skoler og militærkasener er opkaldt efter dem, og de hyldes som symboler på tysk modstand mod nazismen. De repræsenterer "det andet Tyskland" – et Tyskland, der ikke blindt fulgte en diktator, men som kæmpede for frihed og menneskelig anstændighed.

Samtidig anerkender historikere den komplekse virkelighed bag deres handlinger. Deres mål var ikke nødvendigvis at etablere et liberalt demokrati, men at redde nationen fra total undergang. Ikke desto mindre er deres handlinger et uudsletteligt bevis på, at selv i det mørkeste regime fandtes der individer, der var villige til at risikere alt for det, de troede på. Operation Valkyries arv er en kraftfuld påmindelse om modets og overbevisningens utrolige styrke.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvorfor mislykkedes attentatet på Hitler?

Attentatet mislykkedes på grund af en kombination af faktorer: Mødet blev flyttet fra en bunker til en træbarak, hvilket svækkede eksplosionens kraft; en officer flyttede tilfældigt dokumentmappen med bomben bag en massiv bordfod, som beskyttede Hitler; og bomben var ikke kraftig nok til at garantere hans død under disse omstændigheder.

Var alle konspiratorerne imod nazismen af moralske årsager?

Motiverne var blandede. Mens mange var dybt moralsk imod regimets brutalitet, var andre primært drevet af nationalkonservative overbevisninger. De mente, at Hitler var en inkompetent militær leder, der ville føre Tyskland til total ødelæggelse, og deres mål var at redde staten, ofte med henblik på at slutte fred med Vesten for at kunne fortsætte krigen mod Sovjetunionen.

Hvad var den oprindelige "Operation Valkyrie"?

Det var en officiel nødplan, godkendt af Hitler, der skulle bruge Reservehæren til at nedkæmpe eventuelle interne opstande i Tyskland. Konspiratorerne modificerede og overtog denne plan til deres eget kupforsøg.

Hvor mange mennesker blev henrettet efter det mislykkede kup?

Det anslås, at næsten 5.000 mennesker blev henrettet i de brutale udrensninger, der fulgte efter attentatforsøget. Yderligere tusinder blev arresteret og sendt i koncentrationslejre.