Operation Unthinkable: Churchills hemmelige plan

I maj 1945, mens Europa stadig lå i ruiner efter Anden Verdenskrigs rædsler, og jublen over sejren over Nazityskland gav genlyd på gaderne i London, Paris og Moskva, blev der i de dybeste, mest hemmelige korridorer af britisk magt lagt en plan, der var så dristig og chokerende, at dens kodenavn var perfekt valgt: Operation Unthinkable. Mens de allierede ledere – Winston Churchill, Franklin D. Roosevelt og Josef Stalin – havde præsenteret en forenet front mod en fælles fjende, var virkeligheden, at alliancen var bygget på et skrøbeligt fundament af mistillid. Denne mistillid kulminerede i en britisk plan om at vende sig mod en af sine egne allierede og indlede en ny, katastrofal krig mod Sovjetunionen. Dette er historien om den plan, der aldrig blev til noget, men som markerede den sande begyndelse på Den Kolde Krig.

Hvem var Arkitekten bag den Utænkelige Plan?

Drivkraften bag Operation Unthinkable var ingen ringere end Storbritanniens krigspremierminister, Winston Churchill. I modsætning til den amerikanske præsident Roosevelt, som havde et mere håbefuldt, omend naivt, syn på Josef Stalin, nærede Churchill en dyb og vedvarende mistro til den sovjetiske diktator. Churchill så med stigende bekymring, hvordan Den Røde Hær ikke blot befriede Østeuropa fra nazisterne, men også erstattede det tyske tyranni med et sovjetisk. Stalin havde lovet frie valg i lande som Polen, Ungarn og Tjekkoslovakiet, men Churchill var overbevist om, at disse løfter var tomme. Han forudså, at et "jerntæppe" ville sænke sig over kontinentet og dele det i to. Denne forudanelse var den primære motivation for at beordre sit militære planlægningsstab, Joint Planning Staff, til at undersøge muligheden for en militær konfrontation med Sovjetunionen. Det centrale politiske mål var at "påtvinge Rusland De Forenede Staters og Det Britiske Imperiums vilje," hvilket i praksis betød at sikre en retfærdig og uafhængig fremtid for Polen.

Den Offensive Plan: Et Overraskelsesangreb på en Allieret

Den første og mest aggressive del af Operation Unthinkable var et offensivt scenarie. Planen, der blev udarbejdet i dybeste hemmelighed, skitserede et massivt overraskelsesangreb mod de sovjetiske styrker, der var udstationeret i Tyskland. Angrebet var sat til at begynde den 1. juli 1945, kun få uger efter afslutningen på krigen i Europa.

Kernen i angrebet skulle være et fremstød af op til 47 britiske og amerikanske divisioner, koncentreret omkring Dresden, midt i de sovjetiske linjer. Dette udgjorde næsten halvdelen af alle de divisioner, de vestlige allierede havde til rådighed på det tidspunkt. Planen var chokerende i sin sammensætning af styrker: Ud over britiske, amerikanske og canadiske tropper regnede man med fuld støtte fra de polske væbnede styrker i eksil. Mest kontroversielt var det måske, at planen indebar en genmobilisering af op til 10 divisioner fra den besejrede tyske Wehrmacht. Fjendens soldater skulle altså, få uger efter krigens afslutning, kæmpe side om side med de allierede mod en tidligere allieret. Planens succes afhang fuldstændigt af overraskelsesmomentet. Man håbede, at et hurtigt og afgørende slag kunne tvinge Stalin til forhandlingsbordet og få ham til at efterleve de aftaler, der var indgået. Men planlæggerne var fuldt ud klar over den enorme risiko.

Hvorfor Blev Planen Anset for Umulig?

Selvom planen var dristig, konkluderede de britiske stabschefer hurtigt, at den var militært umulig at gennemføre med succes. Analysen, der blev præsenteret for Churchill den 22. maj 1945, var nedslående. De primære årsager var:

• Numerisk Underlegenhed: De sovjetiske landstyrker i Europa og Mellemøsten havde en overvældende numerisk overlegenhed. De allierede ville stå over for en fjende, der var cirka tre gange så stor. Selvom de allierede havde bedre organisation og marginalt bedre udstyr, havde Den Røde Hær bevist sig som en formidabel modstander mod tyskerne.
• Risiko for Total Krig: Hvis overraskelsesangrebet ikke førte til en hurtig sovjetisk overgivelse, ville de allierede være fanget i en langvarig og total krig. Sovjetunionens enorme geografiske udstrækning og dets evne til at absorbere massive tab, som set under den tyske invasion, betød, at en endelig sejr ville kræve en invasion dybt ind i Rusland.
• Den Russiske Vinter: En langvarig krig ville uundgåeligt betyde kampe om vinteren, et scenarie der historisk set havde været katastrofalt for invasionshære som Napoleons og Hitlers.
• Amerikansk Fokus: USA var stadig i krig med Japan i Stillehavet og var ved at flytte store styrker dertil for den planlagte invasion af de japanske hovedøer. Det var usandsynligt, at USA ville forpligte sig fuldt ud til en ny, massiv krig i Europa.

Konklusionen var klar: "Det ville være uden for vores magt at vinde en hurtig, men begrænset succes, og vi ville blive forpligtet til en langvarig krig mod overvældende odds." Den offensive plan blev derfor skrinlagt som alt for farlig.

Sammenligning af Estimerede Styrker (Juli 1945)

Tabellen nedenfor illustrerer den styrkebalance, som de britiske planlæggere stod overfor.

Plan B: Forsvaret af De Britiske Øer

Efter at den offensive plan blev forkastet, beordrede Churchill den 10. juni 1945 en opfølgende rapport. Denne gang var opgaven at udarbejde et forsvarsscenarie. Churchill var bekymret for, hvad der ville ske, når de amerikanske styrker forlod Europa for at kæmpe i Stillehavet. Ville det efterlade Vesteuropa sårbart over for et sovjetisk angreb? Denne nye plan skulle skitsere, hvordan Storbritannien kunne forsvare sig selv i tilfælde af en sovjetisk fremrykning mod Nordsøen og Atlanterhavet. Konklusionerne var dystre. Rapporten fastslog, at hvis USA udelukkende var engageret i Stillehavet, ville Storbritanniens chancer for at forsvare sig succesfuldt på kontinentet være "fantasifulde". Planlæggerne afviste ideen om at opretholde brohoveder på det europæiske fastland. I stedet ville Storbritannien være tvunget til at trække sig tilbage til de britiske øer og forsvare sig med sin flåde og sit luftvåben. Man forudså dog, at øerne ville være sårbare over for massive raketangreb, som der ikke fandtes noget effektivt forsvar imod, udover gengældelsesangreb via strategisk bombning.

Vidste Sovjetunionen om Operation Unthinkable?

Et af de mest isnende spørgsmål vedrørende Operation Unthinkable er, om Stalin kendte til planerne. Meget tyder på, at han gjorde. Historikere som John Erickson har peget på, at sovjetisk efterretning sandsynligvis var fuldt informeret, takket være spioner højt placeret i det britiske system. Den berygtede spionring kendt som "Cambridge Five" var aktiv på dette tidspunkt og menes at have videregivet detaljer om planen til Moskva. Et stærkt indicium kom i juni 1945, kun en måned før det planlagte angreb skulle have fundet sted. Den sovjetiske marskal Georgij Zjukov beordrede pludselig sine tropper i Polen til at omgruppere sig, styrke deres forsvarspositioner og forberede sig på et muligt angreb fra deres vestlige allierede. Denne handling var ikke en tilfældighed; det var en klar reaktion på en opfattet trussel. Hvis Sovjetunionen var forberedt, ville overraskelsesmomentet have været fuldstændig tabt, og et allieret angreb ville have resulteret i en endnu større katastrofe.

Efterspil og Arv: Den Første Koldkrigsplan

Operation Unthinkable blev aldrig iværksat. Den militære virkelighed var for overvældende. I juli 1945 tabte Winston Churchill parlamentsvalget og blev erstattet som premierminister af Clement Attlee, som ikke delte Churchills aggressive holdning over for Sovjetunionen. Planerne blev stemplet som tophemmelige og forblev begravet i arkiverne, indtil de endelig blev offentliggjort i 1998. Selvom operationen aldrig forlod planlægningsstadiet, er dens historiske betydning enorm. Den repræsenterer den første officielle Koldkrigsplan, udtænkt før den forrige krig overhovedet var formelt afsluttet. Den afslører den dybe ideologiske kløft og den gensidige mistillid, der øjeblikkeligt opstod mellem de vestlige allierede og Sovjetunionen, så snart deres fælles fjende var besejret. Man kan kun gisne om, hvad der ville være sket, hvis planen var blevet ført ud i livet. Ville den have forhindret årtiers sovjetisk undertrykkelse i Østeuropa, eller ville den have kastet en allerede krigshærget verden ud i en Tredje Verdenskrig med potentielt atomvåben? Uanset hvad, står Operation Unthinkable som et skræmmende vidnesbyrd om, hvor tæt verden var på en ny katastrofe ved afslutningen af den gamle.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Hvad var det primære mål med Operation Unthinkable?

Det overordnede politiske mål var at påtvinge Sovjetunionen "De Forenede Staters og Det Britiske Imperiums vilje." Mere specifikt handlede det om at sikre et frit og uafhængigt Polen og forhindre, at Østeuropa kom under sovjetisk dominans.

Hvorfor blev angrebet aldrig udført?

Planen blev anset for at være militært umulig og ekstremt risikabel. De britiske stabschefer konkluderede, at de allierede var massivt i undertal på landjorden (ca. 3-til-1), og at et angreb sandsynligvis ville føre til en langvarig, total krig, som de allierede ikke kunne være sikre på at vinde.

Ville tyske soldater have deltaget?

Ja, en bemærkelsesværdig del af den offensive plan var at genbevæbne og integrere op til 10 divisioner af den nyligt besejrede tyske hær. Disse soldater, hentet fra krigsfangelejre, skulle kæmpe sammen med de allierede mod Den Røde Hær.

Hvornår blev offentligheden bekendt med planen?

Planerne for Operation Unthinkable var tophemmelige i årtier. De blev først afklassificeret og gjort tilgængelige for offentligheden i 1998, mere end 50 år efter, de blev skrevet.