NATO's farvel: Er pirateriet tilbage?

Da NATO formelt afsluttede sin antipirateri-mission, Operation Ocean Shield, i farvandene ud for Afrikas Horn i december 2016, markerede det afslutningen på næsten otte års indsats for at holde en af verdens vigtigste skibsruter sikker og åben. Missionen blev hyldet som en overvældende succes, da den bidrog til en drastisk reduktion i antallet af hændelser. Faktisk blev intet kommercielt fartøj kapret mellem maj 2012 og operationens afslutning. Men blot tre måneder inde i 2017 vendte virkeligheden brat tilbage med to skibskapringer ud for Somalias kyst inden for kun to uger. Dette har rejst et kritisk spørgsmål: Kan Operation Ocean Shield virkelig kaldes en succes, eller er den øjeblikkelige genopblussen af pirataktivitet et tegn på, at en vedvarende, international indsats er nødvendig for at bevare freden i regionen?

En industri bygget på kaos og løsepenge

For at forstå succesen og de nuværende udfordringer må vi se på, hvad Operation Ocean Shield var oppe imod. Somalisk pirateri opstod fra kaosset under landets langvarige borgerkrig og udviklede sig til en yderst lukrativ kapring-for-løsepenge-industri. På sit højeste kostede denne industri den globale skibsfart omkring 7 milliarder dollars om året. Den menneskelige pris var endnu højere. Utallige søfolk mistede livet, og over 1.000 blev holdt som gidsler, ofte i måneder eller endda år under forfærdelige forhold. Gidseltagningen blev en forretningsmodel, hvor kravet om løsesum eksploderede. Den gennemsnitlige løsesum for sikker tilbagelevering af et skib og dets besætning steg fra 150.000 dollars i 2005 til svimlende 5,4 millioner dollars blot fem år senere. I 2010 alene, som var pirateriets absolutte højdepunkt, tjente somaliske pirater næsten 240 millioner dollars – penge, der ofte endte i hænderne på militante islamistiske grupper.

Tallene fra 2010 taler deres eget tydelige sprog om truslens omfang: NATO registrerede 45 faktiske kapringer, 132 mislykkede angrebsforsøg og 147 'afbrydelser', hvor international militær indgriben tvang piraterne til at opgive deres forehavende. Da det danske Challenger CL-604 overvågningsfly fløj sin sidste mission under NATO-flag, var disse tal faldet til nul. Operation Ocean Shield blev beskrevet som en af alliancens mest succesfulde operationer nogensinde og fik en stor del af æren for at have genoprettet sikker passage for skibe i Det Indiske Ocean.

Konsekvenserne af tilbagetrækningen

Med NATO's tilbagetrækning ser det ud til, at en genopblussen af pirateri er uundgåelig. Gerry Northwood, tidligere kaptajn i Royal Navy og nu driftsdirektør for sikkerhedsfirmaet MAST, advarer: “NATO's tilbagetrækning sender helt sikkert det forkerte signal til piratinvestorerne og de faktiske pirater selv.” Han påpeger, at risikoen i dag er systemisk. Både EU og NATO har begrænsede ressourcer og færre skibe til rådighed til antipirateri-patruljer i Det Indiske Ocean sammenlignet med perioden 2009-2011. Operationer i Sortehavet, Østersøen og Middelhavet, kombineret med forsvarsnedskæringer efter finanskrisen i 2008, har strakt NATO's kapaciteter til det yderste.

Afslutningen på Operation Ocean Shield efterlader nu reelt ansvaret for antipirateri-indsatsen i Det Indiske Ocean til EU's EUNAVFOR-mission og den USA-ledede koalition. Selvom Northwood beskriver NATO's beslutning som en, der giver “opmuntring til dem, der vil søfarende ondt”, mener han ikke, at det automatisk gør livet lettere for piraterne. “NATO og EUNAVFOR delte i vid udstrækning krigsskibe i forvejen,” forklarer han, “så NATO's exit vil ikke i sig selv have radikalt reduceret antallet af patruljeenheder.”

Nøglen til succes var mere end krigsskibe

Den afgørende faktor for Operation Ocean Shields succes var ikke kun tilstedeværelsen af krigsskibe. Selvom missionen, der blev ledet fra NATO's maritime kommando i Northwood, Storbritannien, i gennemsnit havde tre til fem skibe til rådighed, var en anden faktor mindst lige så vigtig. “Det meget tættere forhold, der blev udviklet mellem militæret og den kommercielle sektor, har været nøglen til succes,” påpeger Northwood. NATO, sammen med EUNAVFOR og den USA-ledede koalition, spillede en førende rolle i at udvikle disse relationer.

Ud af dette voksede et yderst effektivt rammeværktøj til risikostyring for at beskytte kommercielle fartøjer. Dette omfattede etableringen af 'Best Management Practices for Protection' (BMP 4), en internationalt anbefalet transitkorridor (IRTC) og brugen af gruppesejlads. Disse sikkerhedsforanstaltninger gjorde det muligt for skibsfarten selv at tage aktiv del i deres egen beskyttelse. Læren for fremtiden er klar: internationalt samarbejde på tværs af sektorer virker. Uden at det internationale samfund tog et overordnet ansvar for sikkerheden, ville somalisk pirateri ikke være blevet undertrykt så effektivt.

Sammenligning: Pirateriets Højdepunkt vs. Missionens Afslutning

Rodårsagerne er stadig til stede

At intet kommercielt skib blev kapret mellem maj 2012 og slutningen af 2016 viser, hvor effektivt indsatsen var. Men de seneste begivenheder beviser, at piraterne ikke er forsvundet. Allerede seksten måneder før NATO afsluttede sin mission, advarede embedsmænd i det nordlige Somalia om, at pirateriet kunne vende tilbage, medmindre det internationale samfund gjorde mere for at skabe job og etablere større sikkerhed på land. De grundlæggende betingelser, der i første omgang skabte problemet, er stadig til stede.

Der har været forslag om, at en af de primære drivkræfter bag kapringerne var ulovligt fiskeri og dumpning af giftigt affald i somalisk farvand, hvilket fik lokale fiskere til at agere som uofficielle 'kystvagter' for at beskytte deres miljø og levebrød. Selvom de valgte mål og metoder kan synes i modstrid med disse påstande, kan man ikke benægte, at den økonomiske og politiske situation i landet var og fortsat er desperat. Med de samme grundlæggende problemer intakte, er årvågenhed fortsat afgørende. Som NATO-talskvinde Oana Lungescu udtalte: “NATO vil fortsat holde et vågent øje med situationen i regionen og er klar til at genstarte vores patruljer, hvis der skulle blive behov for det.”

Fremtidens sikkerhedsramme

Uanset hvilket flag de sejler under, giver patruljerende flådestyrker det internationale skibsfællesskab en strategisk sikkerhedsramme – fra efterretningsnetværk til den maritime ækvivalent af en politibetjent på gaden. Men dette er kun en del af løsningen. Som med al kriminalitet er det også vigtigt, at ejere af værdifulde aktiver selv tager passende forholdsregler for at beskytte dem. Brugen af bevæbnede vagter om bord på skibe og en række andre defensive foranstaltninger, som beskrevet i BMP 4, bør betragtes som en selvfølge.

Uden dette er der en risiko for, at somalierne igen vil opdage, at kidnapning og løsepenge fra kommerciel skibsfart er en sikker vej til hurtige penge. Samtidig må det internationale samfund gøre alt, hvad det kan, for at støtte Somalias udvikling mod at blive en ansvarlig og fungerende nationalstat. Kampen mod pirateri vindes ikke kun til søs, men også på land.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

• Hvorfor afsluttede NATO Operation Ocean Shield?
  NATO afsluttede missionen, fordi den blev anset for at have opnået sit mål – antallet af piratangreb var faldet til nul. Samtidig var der et stigende behov for NATO's maritime ressourcer i andre regioner som Middelhavet og Sortehavet.
• Er pirateri ved Somalias kyst vendt tilbage?
  Ja, kort efter missionens afslutning fandt nye kapringer sted. Dette indikerer, at truslen ikke er elimineret, men snarere har været undertrykt af den massive internationale militære tilstedeværelse.
• Hvad kan rederier selv gøre for at beskytte sig?
  Rederier opfordres kraftigt til at følge 'Best Management Practices' (BMP), hvilket inkluderer foranstaltninger som at bruge bevæbnede vagter, installere fysiske barrierer som pigtråd, sejle i anbefalede korridorer (IRTC) og deltage i gruppesejlads.
• Hvad er de grundlæggende årsager til somalisk pirateri?
  Rodårsagerne er komplekse og inkluderer årtiers borgerkrig og politisk ustabilitet, mangel på økonomiske muligheder på land, og vrede over internationalt ulovligt fiskeri og dumpning af affald, som har ødelagt lokale fiskeres levebrød.
• Hvem bekæmper pirateri i regionen nu?
  Den primære indsats ledes nu af EU's flådestyrke (EUNAVFOR Operation Atalanta) og en USA-ledet koalition (Combined Maritime Forces). Dog er det samlede antal patruljerende skibe lavere end på indsatsens højdepunkt.