Operation Nimrod: SAS's legendariske redningsaktion

I foråret 1980 blev verdens øjne rettet mod en stille gade i London, Princes Gate 16, hvor den iranske ambassade blev omdrejningspunkt for en af de mest dramatiske gidselkriser i moderne tid. Hvad der startede som en politisk protest, eskalerede hurtigt til en nervepirrende belejring, der ville kulminere i en dristig og skelsættende militæroperation. Denne operation, kendt som Operation Nimrod, ville ikke blot redde næsten alle gidsler, men også katapultere den britiske specialstyrke, Special Air Service (SAS), ind i det globale rampelys og cementere deres status som en af verdens førende antiterror-enheder.

Belejringen af den Iranske Ambassade

Onsdag den 30. april 1980 kl. 11:30 blev freden i London brat afbrudt. Seks bevæbnede mænd stormede den iranske ambassade og tog 21 personer som gidsler, herunder ambassadepersonale, besøgende og en politibetjent fra Diplomatic Protection Group, Trevor Lock. Terroristerne tilhørte gruppen Democratic Revolutionary Movement for the Liberation of Arabistan (DRMLA) og deres krav var klare: De forlangte, at de iranske myndigheder skulle løslade 91 fanger i Arabistan (Khuzestan-provinsen i Iran). Hvis deres krav ikke blev opfyldt, truede de med at dræbe gidslerne.

En deadline blev sat til den 1. maj kl. 12:00. Mens forhandlingerne mellem terroristerne og Metropolitan Police pågik, blev deadlinen udskudt. Dagene gik, og spændingen steg både indenfor og udenfor ambassadens mure. SAS var allerede til stede fra belejringens første dag, hvor de etablerede observationsposter og snigskyttepositioner, mens de overvågede situationen og forberedte sig på det værst tænkelige.

Et Kritisk Vendepunkt

Forhandlingerne fortsatte i flere dage, men tålmodigheden hos gidseltagerne var ved at slippe op. På den sjette dag, den 5. maj, nåede krisen sit bristepunkt. Terroristerne, frustrerede over manglen på fremskridt, henrettede ambassadens presseofficer, Abbas Lavasani. Lige før kl. 18:00 blev hans lig smidt ud på fortovet foran ambassaden. Denne brutale handling var det signal, den britiske regering havde ventet på. Deres politik var klar: man ville ikke give efter for terroristernes krav, men man ville heller ikke iværksætte et angreb, medmindre et gidsels liv var gået tabt. Med Lavasanis død var den grænse overskredet. Beslutningen blev truffet: SAS skulle sættes ind.

Operation Nimrod: En Dristig Plan

SAS-operatørerne, der var involveret i missionen, tilhørte B Squadron, som netop var blevet tildelt antiterror-opgaver. Deres plan var kompleks og krævede præcision og mod. Angrebsstyrken blev opdelt i to hold: Red Team og Blue Team.

• Red Team: Deres opgave var at fire sig ned (abseile) fra taget til balkonen på anden sal.
• Blue Team: Et hold på fire mand skulle springe fra en tilstødende bygning over på balkonen på første sal, mens resten af Blue Team skulle trænge ind via stueetagens vinduer fra bagsiden af ambassaden.

Soldaterne var tungt bevæbnede og udstyret til at skabe maksimal forvirring og chok. Deres arsenal inkluderede CS-gas, chokgranater (stun grenades), sprængstoffer, Browning Hi-Power pistoler og de ikoniske Heckler & Koch MP5 maskinpistoler. Alt var timet og tilrettelagt ned til mindste detalje for at sikre en hurtig og overvældende indsats mod de seks terrorister.

Angrebet Udfolder Sig

Den 5. maj 1980 kl. 18:58 gav indenrigsminister William Whitelaw personligt den endelige godkendelse. Kl. 19:07 overtog SAS formelt kontrollen fra politiet. Kl. 19:22 var holdene på plads, og et minut senere, kl. 19:23, begyndte Red Team deres nedfiring fra taget.

Pludselig var missionen i fare. En af soldaterne fra Red Team blev viklet ind i sit reb og hang fast 4,5 meter over balkonen. I forsøget på at hjælpe ham kom en anden soldat til at smadre et vindue med sin fod. Lyden alarmerede en af terroristerne, Oan Ali Mohammed, som var i færd med at tale med politiets forhandlere. Uden at tøve handlede den ledende SAS-officer resolut. Han beordrede resten af holdene til at fortsætte angrebet, selvom deres kammerat hang fast. De øvrige medlemmer af Red Team landede på balkonen og smadrede sig vej ind.

Samtidig detonerede Blue Team sprængladninger ved et vindue på første sal, hvilket tvang BBC-journalisten Sim Harris, der befandt sig i rummet, til at søge dækning. Hans flugt over balkonens rækværk blev fanget på live-tv og er siden blevet et ikonisk billede på operationen. Da soldaterne kom ind, startede en brand i gardinerne, som hurtigt spredte sig og forårsagede alvorlige forbrændinger hos den fastsiddende soldat, inden han blev skåret fri og faldt ned på balkonen.

Indenfor blev terroristerne fuldstændig overrumplet. SAS-soldaterne bevægede sig systematisk gennem ambassaden, rum for rum. Gidslerne var delt i to grupper: mændene i telex-rummet og kvinderne i krypteringsrummet på anden sal. Under angrebet åbnede gidseltagerne ild mod de mandlige gidsler, dræbte Ali Akbar Samadzadeh og sårede to andre. SAS evakuerede hurtigt gidslerne ned ad trapperne mod bagdøren. To terrorister havde forsøgt at skjule sig blandt gidslerne. Da den ene blev identificeret, trak han en håndgranat. En SAS-soldat, der ikke kunne skyde af frygt for at ramme et gidsel, skubbede terroristen ned ad trappen, hvor to andre soldater skød og dræbte ham.

Kl. 19:40, blot 17 minutter efter angrebet begyndte, meldte SAS, at operationen var overstået.

Resultat og Efterspil: En Legende er Født

Resultatet af Operation Nimrod var en overvældende succes. Alle på nær én af de seks terrorister blev dræbt. Den sidste, Fowzi Badavi Nejad, blev anholdt, da han forsøgte at gemme sig blandt gidslerne. Alle de resterende gidsler blev reddet. Ingen SAS-soldater mistede livet.

Operationen havde en enorm indvirkning. For første gang blev SAS's handlinger filmet og transmitteret live, hvilket tvang den britiske regering til officielt at anerkende enhedens eksistens. Kendskabet til SAS blev offentlig ejendom, og deres omdømme som en af verdens mest kapable specialstyrker var sikret. Efter den succesfulde operation henvendte regeringer fra hele verden sig til Storbritannien for at få hjælp fra SAS til at træne deres egne specialstyrker. Raidet inspirerede også utallige britiske mænd til at søge optagelse i enheden, hvilket førte til en markant stigning i ansøgninger.

Oversigt over Operationens Udfald

Nedenstående tabel giver et samlet overblik over de menneskelige omkostninger og resultater af den seks dage lange belejring og den 17 minutter lange redningsaktion.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvem godkendte Operation Nimrod?

Operationen blev personligt godkendt af den daværende britiske indenrigsminister, William Whitelaw, den 5. maj 1980, efter det stod klart, at en fredelig løsning ikke længere var mulig.

Hvorfor greb SAS ind?

SAS greb ind, efter terroristerne eskalerede situationen ved at henrette et gidsel, Abbas Lavasani. Dette var det forudbestemte signal for den britiske regering til at iværksætte en militær redningsaktion for at forhindre yderligere tab af liv.

Hvad var udfaldet for den overlevende terrorist?

Den eneste overlevende terrorist, Fowzi Badavi Nejad, blev anholdt, retsforfulgt og idømt fængsel på livstid. Han blev prøveløsladt i 2008.

Hvilken betydning fik operationen for SAS?

Operationen gjorde SAS verdensberømt. Deres eksistens blev officielt anerkendt af regeringen, og de blev anset som en af verdens mest kompetente specialstyrker. Dette førte til stor international efterspørgsel på deres træning og ekspertise og gjorde enheden legendarisk.