Operation Haglsten: Angrebet på Truk-lagunen

Operation Haglsten repræsenterer et af de mest afgørende og ødelæggende luft- og flådeangreb under Anden Verdenskrig i Stillehavet. I februar 1944 rettede den amerikanske flåde et massivt angreb mod den japanske flådebase i Truk-lagunen i Carolineøerne, et sted der var kendt som 'Stillehavets Gibraltar' på grund af dets formodede uindtagelighed. Denne operation neutraliserede ikke kun en vital japansk base, men ændrede også magtbalancen i regionen markant. Gennem en kombination af overlegen styrke, ny taktik og et kritisk overraskelsesmoment lykkedes det amerikanerne at påføre den kejserlige japanske flåde et tab, den aldrig helt kom sig over. Denne artikel vil udforske baggrunden for angrebet, de involverede styrker, selve operationens forløb og dens langtrækkende konsekvenser.

Baggrunden: Stillehavets Gibraltar

I mellemkrigstiden og de første år af Anden Verdenskrig havde Japan opbygget Truk-lagunen til en formidabel fæstning. Øgruppen, som Japan havde overtaget fra Tyskland efter Første Verdenskrig, var strategisk placeret og fungerede som den primære ankerplads for den japanske kombinerede flåde. Herfra kunne japanske hangarskibe, slagskibe og fly hurtigt indsættes mod amerikanske operationer overalt i Stillehavet, fra Ny Guinea til Marshalløerne. Japanerne havde holdt deres aktiviteter på øerne hemmelige, hvilket bidrog til myten om Truks uovervindelighed. Basen var stærkt befæstet med omkring 7.500 japanske tropper, tusindvis af flådepersonel, fem flyvepladser, vandflyvebaser og omfattende reparations- og logistikfaciliteter. Øerne var beskyttet af over 40 svære antiluftskytskanoner, selvom det avancerede ildledelsesradar, der skulle have fulgt med dem, var gået tabt, da et transportskib blev sænket af en amerikansk ubåd.

I begyndelsen af 1944 var den amerikanske stillehavsflådes øverstbefalende, admiral Chester Nimitz, dog overbevist om, at tiden var inde til at knuse myten om Truk-lagunen. Med en stadigt voksende flåde af nye hangarskibe i Essex-klassen og en aggressiv chef for hangarskibsstyrken, kontreadmiral Marc "Pete" Mitscher, havde Nimitz både midlerne og manden til opgaven. Ironisk nok nåede hans japanske modpart, admiral Mineichi Koga, den samme konklusion på næsten samme tidspunkt: Truk var ikke længere sikker. En afgørende faktor var en amerikansk rekognosceringsflyvning den 4. februar 1944. To B-24 Liberator-bombefly fløj en mission over Truk og fotograferede, trods skydække, en betydelig del af den japanske flåde, herunder slagskibe og hangarskibe. Japanerne opdagede flyvningen og forstod straks dens ildevarslende betydning. Admiral Koga gav ordre til at evakuere flådens vigtigste enheder.

Styrkerne Stilles Op

Da Operation Haglsten blev iværksat, var de mest værdifulde japanske krigsskibe, herunder admiral Kogas flagskib, super-slagskibet Musashi, allerede sejlet mod Palau og Japan. Tilbage i lagunen var en mindre, men stadig betydelig, styrke bestående af to lette krydsere, otte destroyere og omkring 50 andre hjælpefartøjer, fragtskibe og patruljebåde. Luftforsvaret bestod af mellem 300 og 400 fly fordelt på de fem flyvepladser. På den amerikanske side var styrken overvældende. Viceadmiral Raymond A. Spruance, chef for den 5. flåde, tog personligt kommandoen ombord på det nye slagskib New Jersey. Selve hangarskibsstyrken, Task Force 58 under kommando af Mitscher, bestod af fire nye Essex-klasse hangarskibe (Yorktown, Essex, Intrepid, Bunker Hill), det legendariske hangarskib Enterprise samt fire lette hangarskibe. Samlet set rådede amerikanerne over mere end 500 fly. Eskorten bestod af seks nye, hurtige slagskibe, ti krydsere og 28 destroyere. Det var en af de mest magtfulde flådestyrker, verden nogensinde havde set.

Sammenligning af Styrker

Angrebet: 17.-18. Februar 1944

Den amerikanske flåde nåede sit affyringspunkt 90 sømil nordøst for Truk før daggry den 17. februar. Halvanden time før solen stod op, lancerede Mitscher den første bølge. Det var en ny og dristig taktik: et rent jager-sweep bestående af 72 jagerfly fra de fem store hangarskibe. Formålet var at opnå totalt luftherredømme, før bombeflyene blev sendt ind. Taktikken virkede perfekt. Japanerne, som havde været i højt beredskab i to uger efter rekognosceringsflyvningen, havde netop nedjusteret alarmniveauet. Det amerikanske angreb kom som et totalt overraskelsesmoment. Kun omkring 45 japanske jagere nåede at komme i luften, før amerikanerne var over dem. I den efterfølgende luftkamp blev over 30 japanske fly skudt ned, mens yderligere 40 blev ødelagt på jorden under strafing-angreb. Amerikanerne mistede kun fire jagerfly. Umiddelbart efter blev 18 Avenger-torpedobombefly sendt ind for at kaste brandbomber og fragmenteringsbomber over flyvepladserne, hvilket yderligere forværrede kaosset på jorden. Da eftermiddagen kom, var der ingen japanske jagere tilbage til at udfordre de amerikanske angrebsbølger.

Skibskirkegården i Lagunen

Med luftherredømmet sikret kunne de amerikanske bombefly og torpedofly systematisk gå efter skibene, der lå fanget i lagunen. Dykbomber og torpedoer regnede ned over de forsvarsløse japanske fartøjer. Et af de mest tragiske tab var destroyeren Oite. Dagen før angrebet havde den lette krydser Agano, som var blevet beskadiget tidligere, forladt Truk, men blev torpederet og sænket af den amerikanske ubåd Skate. Oite reddede 523 overlevende fra Agano. Men under luftangrebet den 17. februar blev Oite selv ramt af en torpedo og sank hurtigt, hvorved næsten hele hendes egen besætning og alle de overlevende fra Agano omkom. Kun 22 mand fra Oite overlevede den dobbelte tragedie. I løbet af de to dages angreb blev i alt to japanske krydsere, fire destroyere og over 30 transport- og fragtskibe sendt til bunds i lagunen. Billeder fra angrebet viser tydeligt torpedoer, der rammer fragtskibe, og et berømt foto viser en japansk destroyer, identificeret som værende af Minekaze-klassen, under angreb. Af de ca. 365 japanske fly ved Truk, da angrebet startede, var kun omkring 100 tilbage efter de to dage.

Efterspil og Konsekvenser

Operation Haglsten var en knusende sejr for USA. Truk-lagunen var fuldstændig neutraliseret som en offensiv base for resten af krigen. De enorme tab af fly og, endnu vigtigere, erfarne piloter og vedligeholdelsespersonel var et slag, Japan ikke kunne komme sig over. Den amerikanske flåde havde demonstreret en overvældende magt og effektivitet, især inden for hangarskibsoperationer. Myten om Stillehavets Gibraltar var blevet knust på under 48 timer med minimale amerikanske tab. For japanerne var det et varsel om de nederlag, der ventede. I dag er Truk-lagunen (nu kendt som Chuuk) et af verdens mest berømte steder for vragdykning. Bunden af lagunen er en undersøisk kirkegård, fyldt med resterne af den japanske flåde – et tavst vidnesbyrd om den voldsomme kamp, der fandt sted i februar 1944.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

• Hvad var Operation Haglsten?
  Operation Haglsten var et massivt amerikansk luft- og flådeangreb på den japanske flådebase i Truk-lagunen den 17.-18. februar 1944. Formålet var at neutralisere basen som en trussel mod amerikanske operationer i Stillehavet.
• Hvorfor var Truk-lagunen så vigtig?
  Truk-lagunen var den japanske kombinerede flådes vigtigste fremskudte ankerplads og base i Stillehavet. Dens strategiske placering gjorde det muligt for Japan at projicere magt over et stort område.
• Hvor store var tabene?
  Japanerne mistede over 250 fly, 2 lette krydsere, 4 destroyere og over 30 andre skibe. Tusindvis af sømænd og piloter omkom. De amerikanske tab var relativt små, omkring 25 fly og 40 besætningsmedlemmer.
• Hvilken type destroyer blev set under angrebet?
  Et fotografi taget under angrebet viser en japansk destroyer af Minekaze-klassen, der bliver angrebet af amerikanske fly. I alt otte japanske destroyere var til stede i lagunen, da angrebet begyndte.