Operation Flipper: Det dristige angreb på Rommel

Under Anden Verdenskrigs intense kampe i Nordafrika blev der udtænkt en af de mest dristige og hemmelighedsfulde operationer: Operation Flipper. Målet var intet mindre end at neutralisere den legendariske tyske feltmarskal Erwin Rommel, kendt som "Ørkenræven", lige før starten på den store britiske offensiv, Operation Crusader. Angrebet, der blev planlagt til natten mellem den 17. og 18. november 1941, var et højt spil, der skulle forstyrre den tyske kommandostruktur og give de allierede en afgørende fordel. Men som historien skulle vise, var missionen plaget af dårligt vejr, ufuldstændige efterretninger og en god portion uheld, hvilket førte til et tragisk, men uforglemmeligt kapitel i kommandoenhedernes historie.

Planlægning og Mål: Et Angreb på Løvens Hule

Ideen bag Operation Flipper var simpel i sin dristighed: at infiltrere dybt bag fjendens linjer og slå til mod hjertet af den tyske krigsmaskine i Afrika. Hovedmålet var Erwin Rommels formodede hovedkvarter i Beda Littoria, Libyen. Efterretningerne, indsamlet af kaptajn John Haselden, som havde rekognosceret området forklædt som araber, pegede på, at dette var Rommels base. Missionen blev ledet af oberstløjtnant Robert Laycock, men den farligste del – det direkte angreb på hovedkvarteret – blev påtaget af den modige oberstløjtnant Geoffrey Keyes, som var dybt involveret i planlægningen.

Planen involverede to britiske ubåde, HMS Torbay og HMS Talisman, som skulle transportere en styrke på 59 mænd fra No. 11 (Scottish) Commando fra Alexandria til en afsides strand omkring 400 km bag aksestyrkernes linjer. Når de var i land, skulle styrken opdeles i flere grupper med specifikke mål:

• Keyes' gruppe: Skulle angribe Rommels hovedkvarter for at dræbe eller fange ham.
• Cookes gruppe: Havde til opgave at sabotere kommunikationsfaciliteter nær Cyrene.
• Haseldens gruppe: Skulle ødelægge andre kommunikationslinjer og fungere som vejvisere.

Timingen var altafgørende. Angrebet skulle finde sted natten før Operation Crusader, så forvirringen i den tyske ledelse ville være maksimal, når den allierede hovedoffensiv begyndte.

Landingen: Kamp mod Elementerne

Natten til den 14. november ankom ubådene til den udpegede strand, Khashm al-Kalb. Her blev de mødt af kaptajn Haselden, som guidede de første mænd i land i folboats (sammenklappelige kanoer). Keyes' gruppe fra HMS Torbay kom sikkert i land. Men elementerne var imod briterne. En storm brød ud, og havet blev voldsomt, hvilket gjorde landingen fra HMS Talisman ekstremt vanskelig. Kun oberstløjtnant Laycock og syv af hans mænd nåede i land, før operationen måtte afbrydes. Resten af styrken var fanget ombord på ubåden.

Med kun 34 ud af 59 mand til rådighed måtte planerne hurtigt revideres. De ambitiøse angreb på flere mål blev reduceret. Keyes ville fortsætte med sit angreb på hovedkvarteret med en reduceret styrke, løjtnant Cooke ville tage en lille gruppe for at ødelægge kommunikationslinjerne, og Laycock blev tilbage ved stranden med en lille sikringsstyrke. Trods de dårlige odds var viljen til at fuldføre missionen intakt.

Angrebet: Mod, Forvirring og Tragedie

Efter at have skjult sig i en wadi i løbet af dagen, begav Keyes' mænd sig ud på en udmattende march på næsten 30 km gennem mørke og piskende regn. Terrænet var hårdt og krævede en stigning på 550 meter. Sent om aftenen den 17. november nåede de målet.

Klokken nærmede sig midnat, da Keyes, kaptajn Campbell og sergent Jack Terry sneg sig frem til huset. Da de ikke kunne finde en åben dør eller et vindue, brugte de Campbells flydende tysk. Han bankede hårdt på hoveddøren og forlangte at komme ind. En tysk vagt åbnede, og i det øjeblik brød helvede løs. Vagten blev skudt af Campbell, da han gjorde modstand. Larmen alarmerede resten af bygningens beboere.

Keyes rykkede ind i huset. Da han åbnede døren til et værelse, blev han mødt af skud. Han faldt tilbage i korridoren, dødeligt såret. Sergent Terry svarede igen ved at tømme to magasiner ind i rummet, og Campbell afsluttede det med en håndgranat. Keyes blev båret udenfor, hvor han døde kort efter. I forvirringen blev Campbell ved et uheld skudt i benet af en af sine egne mænd. Han overdrog kommandoen til sergent Terry og beordrede ham til at trække sig tilbage med de overlevende. Terry og 17 mænd kæmpede sig væk fra området for at genforenes med Laycock ved stranden.

En Mission Baseret på Fejlagtig Efterretning

Den største tragedie ved Operation Flipper var, at den var dømt til at mislykkes fra starten. Angrebet var baseret på fejlagtig efterretning. Huset i Beda Littoria var ikke Rommels hovedkvarter. Han havde flyttet sin base flere uger tidligere for at være tættere på fronten ved Tobruk. Bygningen, som Keyes og hans mænd så modigt angreb, var i stedet hovedkvarter for den tyske forsyningschef. Ironisk nok var Rommel ikke engang i Afrika under angrebet; han var rejst til Rom for at anmode om forsyninger. Kommandoenheden havde risikeret alt for at angribe et mål, der var både forkert og tomt for sit egentlige formål.

Flugt og Tilfangetagelse: En Lang Vej Hjem

Da Terry og hans mænd nåede tilbage til stranden, var situationen desperat. Det dårlige vejr fortsatte, hvilket gjorde det umuligt for ubådene at evakuere dem. Snart blev deres position opdaget af italienske og tyske patruljer. Der udbrød ildkamp, og Laycock indså, at de ikke kunne holde stand. Han gav ordren: spred jer og forsøg at overleve.

Kun en håndfuld mænd undslap. Laycock og sergent Terry overlevede en utrolig 37-dages flugt gennem ørkenen, før de nåede de britiske linjer. Bombardier John Brittlebank fra Special Boat Section klarede sig alene i 40 dage. Men for de fleste andre endte missionen i fangenskab eller død. Løjtnant Cookes gruppe blev omringet og taget til fange af italienske faldskærmstropper. Resten af styrken blev gradvist indfanget. Af hele den oprindelige styrke var tabene næsten totale.

Eftermæle og Hæder: Mod i Nederlag

Selvom Operation Flipper var en militær fiasko, blev modet hos de deltagende mænd anerkendt. Oberstløjtnant Geoffrey Keyes blev posthumt tildelt Victoria Cross, den højeste britiske anerkendelse for tapperhed. Det var den første Victoria Cross, der blev tildelt en kommandosoldat.

I en bemærkelsesværdig handling af ridderlighed beordrede Rommel, da han hørte om angrebet, at Keyes skulle begraves med fuld militær ære på Benghazi krigskirkegård. Han sørgede endda for, at fotografier af ceremonien blev sendt til Keyes' forældre. Denne gestus viste en gensidig respekt mellem modstandere, selv midt i krigens brutalitet. Mange af de faldne fra operationen, herunder menig T.C. Fraser og korporal D. MacQuarrie, hviler i dag på den samme kirkegård, som et evigt minde om deres offer.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Lykkedes Operation Flipper?

Nej, operationen mislykkedes stort set på alle punkter. Hovedmålet, Erwin Rommel, var ikke på lokationen, og de fleste af de britiske kommandosoldater blev enten dræbt eller taget til fange.

Hvorfor mislykkedes missionen?

Missionen mislykkedes primært på grund af fejlagtig efterretning om Rommels placering. Dårligt vejr under landingen reducerede styrkens størrelse markant, og det samme vejr forhindrede senere deres evakuering.

Hvad skete der med Oberstløjtnant Keyes?

Oberstløjtnant Geoffrey Keyes ledede angrebet direkte og blev dræbt under ildkamp inde i bygningen. Han blev posthumt tildelt Victoria Cross for sit mod.

Hvad var Rommels reaktion på angrebet?

Selvom han ikke var til stede, viste Rommel respekt for sin modstander. Han beordrede, at Keyes blev begravet med fuld militær ære, en gestus af ridderlighed i krigstid.