Operation Felix: Hitlers hemmelige Gibraltar-plan

I sommeren 1940 stod Nazityskland på toppen af sin magt. Frankrig var faldet på blot få uger, og den britiske hær var med nød og næppe undsluppet ved Dunkerque. Mens Slaget om England rasede i luften, lagde den tyske overkommando planer for at konsolidere deres dominans i Europa. Midt i disse strategiske overvejelser lå en lille, men enormt betydningsfuld brik: Gibraltar. For tyskerne var denne britiske fæstning ved indsejlingen til Middelhavet en torn i øjet, en metaforisk sten i skoen, der forhindrede dem i at opnå fuld kontrol. Løsningen var en ambitiøs og kompleks plan, der fik kodenavnet Operation Felix, en operation der, hvis den var lykkedes, kunne have ændret krigens gang dramatisk.

Gibraltars Strategiske Betydning

For at forstå vigtigheden af Operation Felix, må man forstå Gibraltars unikke position. 'The Rock', som den kaldes, kontrollerer det smalle stræde mellem Europa og Afrika, den eneste vej for skibsfart mellem Atlanterhavet og Middelhavet. For briterne var det en livline, der sikrede deres adgang til Malta, Cypern og Suezkanalen – vitale punkter for at opretholde forbindelsen til deres imperium i øst. For Aksemagterne var det en prop i flasken. Så længe briterne holdt Gibraltar, kunne Royal Navy frit operere i Middelhavet og true tyske og italienske operationer i Nordafrika. Feltmarskal Erwin Rommel indså, at Aksemagternes felttog i Nordafrika var dødsdømt, så længe briterne kunne forsyne Malta fra vest. Den 3. juli 1940 blev dette understreget, da den britiske 'Force H', opererende fra Gibraltar, gennemførte Operation Catapult – et ødelæggende angreb på den franske flåde i Algeriet for at forhindre, at skibene faldt i tyske hænder. Tyskerne behøvede ikke nødvendigvis selv at besidde Gibraltar; det primære mål var at fjerne briterne derfra.

Planlægningen af Operation Felix

Allerede i juni 1940, før Frankrig officielt havde overgivet sig, argumenterede generaler som Heinz Guderian for en hurtig erobring af Gibraltar. Planen, der gradvist tog form, var dristig. Den forudsatte, at Spanien, under ledelse af diktatoren Francisco Franco, ville samarbejde eller i det mindste tillade tyske tropper passage. Planen indebar, at to tyske armékorps skulle rykke ind i Spanien fra det besatte Frankrig.

• XXXIX Armékorps (motoriseret): Under ledelse af general Rudolf Schmidt skulle dette korps sikre flankerne og rykke mod byer som Valladolid, Cáceres og Sevilla for at forhindre en eventuel britisk modinvasion på den iberiske halvø.
• XLIX Bjergkorps: Under general Ludwig Kübler skulle dette specialiserede korps udføre selve angrebet på Gibraltar. Det bestod af infanteriregimentet 'Grossdeutschland', et bjergjægerregiment, samt massiv artilleristøtte.

Den tyske efterretningstjeneste vurderede, at briterne havde omkring 154 kanoner på Gibraltar. For at overvinde dette forsvar planlagde tyskerne at indsætte 26 bataljoner med medium og tungt artilleri, herunder den frygtindgydende 'Karl-Gerät' – en selvkørende 600mm morter. Planen var simpel, men brutal: et knusende artilleribombardement efterfulgt af et stormangreb, hvor infanteriet skulle indtage havnen, mens bjergjægerne skulle bestige selve klippen. Luftstøtte skulle leveres af General von Richthofens VIII Fliegerkorps med Stuka-bombefly og jagerfly.

Det Spanske Dilemma: Franco og Hitler

Hele operationens succes afhang af Spanien. Franco, der havde vundet den spanske borgerkrig med tysk og italiensk hjælp, var ideologisk på linje med Hitler, men Spanien var i ruiner. Landet var økonomisk ødelagt, og befolkningen sultede. Franco var forsigtig. I juni 1940 tilbød han at gå ind i krigen på Aksemagternes side, men hans krav var høje: Han ville have Fransk Marokko, dele af Cameroun og, selvfølgelig, Gibraltar. Hitler var irriteret. Han ønskede selv de tidligere tyske kolonier og havde planer for Marokko i en fremtidig konfrontation med USA.

Den 23. oktober 1940 mødtes de to diktatorer i Hendaye i Frankrig. Mødet var en katastrofe. Franco gentog sine krav og tilføjede ønsker om massive forsyninger af hvede, brændstof og våben – ressourcer, Tyskland knap nok selv havde. Hitler blev rasende over Francos tvivl om en tysk sejr og skulle senere have sagt til Mussolini: "Jeg vil hellere have fire af mine egne tænder trukket ud end at skulle igennem endnu et møde med den mand!"

Historikere strides stadig om Francos motiver. Var han grådig, eller spillede han et udspekuleret spil for at holde Spanien ude af en ødelæggende krig? En nøglefigur i dette drama var admiral Wilhelm Canaris, leder af den tyske militære efterretningstjeneste, Abwehr. Canaris var i hemmelighed en del af modstanden mod Hitler og brugte sine møder med Franco til at advare ham mod at deltage i krigen. Han overbeviste Franco om, at Tyskland ikke kunne vinde, og at en alliance ville udsætte Spanien og dets kolonier for britiske angreb. Canaris' dobbeltspil var sandsynligvis en afgørende faktor for Francos tøven.

Sammenligning af Tyske og Spanske Mål

Den diplomatiske kløft mellem Hitler og Franco er tydelig, når man sammenligner deres mål og krav.

Britiske Modforanstaltninger og Spionage

Briterne var fuldt ud klar over Gibraltars sårbarhed. Da krigen brød ud, blev størstedelen af den civile befolkning evakueret, og fæstningen blev forvandlet til en formidabel bastion. Garnisonen blev fordoblet, luftværnet blev kraftigt forbedret, og ingeniører begyndte at udgrave kilometervis af tunneler inde i selve klippen. Disse tunneler husede et hospital, kaserner og forsyningsdepoter – en underjordisk by, der kunne modstå en langvarig belejring.

Samtidig blev Gibraltar et centrum for spionage. Den nærliggende spanske by Algeciras vrimlede med agenter fra begge sider. Briterne oprettede en specialenhed for at overvåge tysk aktivitet og forberede sabotage i Spanien, hvis Franco skulle alliere sig med Hitler. Lederen af denne operation, kendt som Operation Goldeneye, var en ung efterretningsofficer ved navn Ian Fleming, den senere skaber af James Bond.

Annulleringen og Efterspillet

Den 7. december 1940 mødtes admiral Canaris for sidste gang med Franco for at anmode om tilladelse til, at tyske tropper kunne passere gennem Spanien den 10. januar 1941. Franco afviste blankt. Han henviste til landets elendige forsyningssituation og frygten for, at et angreb på Gibraltar ville føre til, at briterne erobrede De Kanariske Øer. Da Hitler modtog rapporten, indså han, at planen var umulig. Hans fokus var allerede ved at skifte mod øst, mod den planlagte invasion af Sovjetunionen, Operation Barbarossa. Tropperne, der var øremærket til Felix, var nødvendige andre steder. Selvom en revideret plan, 'Felix-Heinrich', blev overvejet for et senere tidspunkt, blev den aldrig realiseret. Målene på østfronten blev aldrig nået, og muligheden for at erobre Gibraltar forsvandt for altid.

Hvad nu hvis? En alternativ historie

Hvad ville der være sket, hvis Operation Felix var blevet gennemført? Det er et af 2. Verdenskrigs store 'hvad nu hvis'-spørgsmål. En vellykket erobring af Gibraltar ville have lukket Middelhavet for briterne. Forsyningerne til Malta og Egypten ville være blevet afskåret, hvilket sandsynligvis ville have ført til Rommels sejr i Nordafrika. Adgangen til Mellemøstens oliefelter kunne være faldet i Aksemagternes hænder. Krigen ville have set radikalt anderledes ud. Efter krigen udtrykte flere højtstående tyske ledere deres fortrydelse. Feltmarskal Wilhelm Keitel sagde under forhør: "I stedet for at angribe Rusland skulle vi have kvalt det britiske imperium ved at lukke Middelhavet. Det første skridt ville have været erobringen af Gibraltar. Det var endnu en stor mulighed, vi forpassede."

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvad var Operation Felix?

Operation Felix var kodenavnet for en tysk militærplan fra 1940, der havde til formål at erobre den britiske fæstning Gibraltar. Planen krævede passage gennem det neutrale Spanien og et massivt angreb med specialiserede land- og luftstyrker.

Hvorfor deltog Spanien ikke i 2. Verdenskrig på Aksemagternes side?

Spaniens leder, Francisco Franco, holdt landet ude af krigen af flere grunde. Landet var ødelagt efter den spanske borgerkrig, han frygtede britiske angreb på spanske kolonier, og han stillede urealistisk høje krav til Hitler for militær og økonomisk støtte. Desuden menes den tyske efterretningschef, Wilhelm Canaris, at have rådet ham imod det.

Kunne Tyskland have vundet krigen, hvis de havde erobret Gibraltar?

Det er umuligt at sige med sikkerhed, men en erobring af Gibraltar ville have givet Aksemagterne en enorm strategisk fordel. Det ville have afskåret Storbritannien fra Middelhavet, potentielt ført til et kollaps af den britiske position i Nordafrika og Mellemøsten og frigjort tyske ressourcer fra denne front. Mange historikere mener, det kunne have forlænget krigen betydeligt og måske endda ændret dens udfald.

Hvem var Wilhelm Canaris?

Admiral Wilhelm Canaris var chef for Abwehr, den tyske militære efterretningstjeneste, fra 1935 til 1944. Selvom han tjente Hitler-regimet, var han en hemmelig modstander af nazismen og arbejdede aktivt på at underminere Tysklands krigsindsats, blandt andet ved at påvirke Franco til at forblive neutral.