06/09/2020
Forestil dig at være fanget på en strand. Hjemmet, sikkerheden, er kun 42 kilometer væk over vandet – så tæt på, at man næsten kan se det – men alligevel uendeligt fjernt. Omkring dig er der kaos, frygt og en overvældende følelse af håbløshed. Dette var virkeligheden for over 300.000 soldater på strandene ved Dunkerque i 1940. Selvom den fysiske krig for mange af dem sluttede, da de blev evakueret, startede en anden, mere stille og usynlig krig for mange: kampen mod traumer. Denne indre kamp er kernen i det, vi i dag kender som Posttraumatisk Belastningsreaktion, eller PTSD. Det er en tilstand, hvor fortidens rædsler nægter at forblive i fortiden, og hvor sindet bliver en vedvarende krigszone, længe efter at den reelle fare er overstået.

Hvad er Posttraumatisk Belastningsreaktion (PTSD)?
Posttraumatisk Belastningsreaktion (PTSD) er en psykisk lidelse, der kan udvikle sig efter, at en person har oplevet eller været vidne til en livstruende eller dybt chokerende begivenhed. Det er kroppens og sindets forsøg på at håndtere en overvældende mængde stress, der overstiger ens normale coping-kapacitet. Selvom PTSD ofte associeres med soldater i krig, er det vigtigt at understrege, at det kan ramme enhver. Trafikulykker, overfald, naturkatastrofer, alvorlig sygdom eller pludseligt tab af en nærtstående er alle eksempler på begivenheder, der kan udløse PTSD.
Kernen i PTSD er, at nervesystemet bliver fastlåst i en tilstand af højt alarmberedskab. Personen er mentalt og fysisk stadig "på stranden ved Dunkerque", selvom de for længst er kommet i sikkerhed. Hjernen har svært ved at arkivere den traumatiske hændelse som et afsluttet minde. I stedet bliver mindet ved med at trænge sig på i nutiden i form af invaderende tanker, følelser og kropslige fornemmelser, som om faren stadig er til stede her og nu.
Symptomerne: Fjenden Indeni
Symptomerne på PTSD kan være invaliderende og påvirke alle aspekter af en persons liv. De opdeles typisk i fire hovedkategorier, som tilsammen skaber en ond cirkel af frygt og undgåelse.
1. Genoplevelse (Intrusive Memories)
Traumet tvinger sig tilbage i bevidstheden igen og igen, ofte uden varsel. Dette kan ske på flere måder:
- Flashbacks: Levende, intense genoplevelser af begivenheden, hvor det føles, som om det sker igen lige nu. Lyde, lugte eller synsindtryk kan udløse et flashback.
- Mareridt: Gennemgående og forfærdende drømme om traumet.
- Påtrængende tanker: Uønskede og forstyrrende billeder eller tanker om hændelsen, der pludselig dukker op.
2. Undgåelse (Avoidance)
For at undgå den smerte, som genoplevelserne medfører, vil personen ofte gøre alt for at undgå ting, der minder om traumet. Dette kan inkludere:
- At undgå steder, mennesker eller aktiviteter, der er forbundet med hændelsen. En person, der har været i en bilulykke, undgår måske helt at køre bil.
- At undgå at tænke på eller tale om traumet. Dette kan føre til social isolation, da personen trækker sig fra venner og familie.
3. Negative Ændringer i Tanker og Humør
Traumet kan fundamentalt ændre en persons opfattelse af sig selv, andre og verden. Dette viser sig som:
- Vedvarende negative følelser som frygt, vrede, skyld eller skam.
- Følelse af fremmedgørelse og afstand til andre.
- Manglende interesse i aktiviteter, man tidligere nød.
- Hukommelsesproblemer, især omkring selve den traumatiske begivenhed.
- En følelse af håbløshed omkring fremtiden.
4. Ændringer i Fysisk og Følelsesmæssig Reaktion (Hyperarousal)
Kroppen er i et konstant alarmberedskab, som om faren lurer lige om hjørnet. Dette kaldes også hypervigilans.

- Let at blive forskrækket eller chokeret.
- Altid på vagt over for potentielle farer.
- Søvnproblemer og koncentrationsbesvær.
- Irritabilitet, vredesudbrud eller aggressiv adfærd.
- Selvdestruktiv adfærd, f.eks. misbrug af alkohol eller hasardspil.
Akut Stress vs. PTSD: En Tidslinje for Heling
Det er helt normalt at opleve mange af de ovenstående symptomer i dagene og ugerne efter en chokerende begivenhed. Dette kaldes en Akut Belastningsreaktion (Acute Stress Disorder - ASD). Forskellen mellem ASD og PTSD ligger primært i varigheden og timingen af symptomerne. Nedenstående tabel illustrerer de vigtigste forskelle.
| Egenskab | Akut Belastningsreaktion (ASD) | Posttraumatisk Belastningsreaktion (PTSD) |
|---|---|---|
| Varighed af symptomer | Fra 3 dage op til 1 måned efter den traumatiske begivenhed. | Symptomerne varer i mere end 1 måned. De kan starte umiddelbart efter eller måneder/år senere. |
| Diagnostisk fokus | Fokuserer på den umiddelbare, intense reaktion på chokket, ofte med dissociative symptomer (følelse af uvirkelighed). | Fokuserer på det vedvarende mønster af genoplevelse, undgåelse og hyperarousal. |
| Prognose | For mange er det en forbigående reaktion, der aftager med støtte. Dog er det en risikofaktor for at udvikle PTSD. | Kræver ofte målrettet professionel behandling for at opnå bedring. Ubehandlet kan det blive en kronisk tilstand. |
Operation Dynamo for Sjælen: Behandlingsmuligheder
Ligesom redningsaktionen ved Dunkerque, med kodenavnet Operation Dynamo, krævede en massiv og koordineret indsats for at bringe soldaterne i sikkerhed, kræver heling fra PTSD også en aktiv og ofte mangesidet indsats. Heldigvis findes der effektive behandlingsformer, der kan hjælpe med at reducere symptomerne og genvinde kontrollen over sit liv. "Flåden af små både" kan ses som et billede på de forskellige former for hjælp, der er tilgængelige.
Psykoterapi
Samtaleterapi er den mest centrale og veldokumenterede behandling for PTSD. Nogle af de mest effektive metoder er:
- Traumefokuseret Kognitiv Adfærdsterapi (TF-KAT): Hjælper personen med at identificere og ændre negative tankemønstre og adfærd relateret til traumet. En vigtig del er eksponeringsterapi, hvor man gradvist og i trygge rammer nærmer sig de minder og situationer, man har undgået.
- EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing): En terapiform, der bruger øjenbevægelser eller andre former for bilateral stimulering til at hjælpe hjernen med at bearbejde og "arkivere" de traumatiske minder, så de ikke længere er så følelsesmæssigt ladede.
Medicin
Medicin kan ikke fjerne de traumatiske minder, men den kan være en stor hjælp til at håndtere de overvældende symptomer, så man bliver i stand til at deltage i og få gavn af psykoterapi. Ofte anvendes antidepressiva (specifikt SSRI-præparater), da de kan dæmpe angst, depression og forbedre søvnen.
Støttegrupper og Selvhjælp
At dele erfaringer med andre, der forstår, hvad man går igennem, kan være utroligt helende. Det bryder isolationen og skaber en følelse af fællesskab. Teknikker som mindfulness, åndedrætsøvelser og fysisk aktivitet kan også hjælpe med at regulere nervesystemet og give en følelse af kontrol over egen krop og sind.
Ofte Stillede Spørgsmål
Er PTSD et tegn på svaghed?
Absolut ikke. PTSD er en normal og forståelig reaktion på en unormal og overvældende begivenhed. Det har intet med mental styrke eller svaghed at gøre. Det er en biologisk og psykologisk skade, ligesom et brækket ben er en fysisk skade. Det kræver tid, den rette behandling og omsorg for at hele.

Kan børn få PTSD?
Ja, børn er også sårbare over for traumer og kan udvikle PTSD. Deres symptomer kan dog se anderledes ud end voksnes. De kan f.eks. genopføre traumet i leg, have uforklarlige mavesmerter eller hovedpine, eller blive mere indesluttede eller aggressive.
Går PTSD nogensinde helt væk?
Målet med behandlingen er ikke nødvendigvis at slette mindet, men at fjerne den intense følelsesmæssige og fysiske reaktion, der er forbundet med det. Med effektiv behandling kan symptomerne reduceres markant, så de ikke længere styrer ens liv. Mange mennesker, der har modtaget behandling for PTSD, lever fulde og meningsfulde liv. Heling er en rejse, ikke en endelig destination.
Hvor kan jeg finde hjælp i Danmark?
Det første skridt er ofte at tale med din egen læge (praktiserende læge). Lægen kan henvise dig til en psykolog, psykiater eller til et specialiseret traumebehandlingscenter. Organisationer som Psykiatrifonden og SIND tilbyder også rådgivning og information. Ved akut krise kan man altid henvende sig til en psykiatrisk skadestue.
At være strandet på Dunkerques kyst i 1940 var en kamp for fysisk overlevelse. At leve med PTSD er en kamp for sjælelig overlevelse. Men ligesom de civile både, der sejlede ud for at redde soldaterne, findes der i dag en flåde af hjælp klar til at sejle ud. Vejen tilbage til sikkerhed kan virke lang, men det første skridt – at række ud efter hjælp – er det vigtigste. Redningen er tættere på, end du tror.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Dunkirk-syndromet: Overlevelse efter traume, kan du besøge kategorien Sundhed.
