MF DOOM: Manden bag masken og Operation Doomsday

Daniel Dumile havde flere navne end de fleste rappere har albums. Med hvert af disse navne fulgte en ny facet af hans identitet, både som historiefortæller og som en afspejling af ham selv – en afspejling, der var skjult bag en af de mest berømte masker i populærmusikkens historie. Han dukkede op som MF DOOM i slutningen af 90'erne og opnåede øjeblikkelig succes på indie-rap-scenen, drevet af en blanding af sin gådefulde persona, en uforudsigelig stil, en ubønhørligt citerbar og kliché-brydende lyrisk stil, og en uhyggelig evne til at få den ungdommelige nostalgi fra hans 80'er-beats og tegneseriereferencer til at give genlyd på en dybere og mere sørgmodig måde, end den spirende "nørdkultur" normalt tillod. Kort sagt var han diabolsk klog og skarpt vittig – men han var også en skurk, og skurke opstår alt for ofte fra tragedier.

Fra Zev Love X til en Skurks Fødsel

For virkelig at forstå MF DOOM, begynder det komplette billede med Zev Love X – navnet, han optrådte under i sin første gruppe, KMD's, tragisk korte levetid. Zev Love X brød først igennem til et golden-era rap-publikum med sin gæsteoptræden på 3rd Bass' klassiker 'The Gas Face' fra '89. To år senere udkom albummet Mr. Hood, hvor gruppen skabte en unik atmosfære, der vekslede mellem det fjollede og det skarpsindige. Afrocentriske, antiracistiske udbrud gled over i samtaler med Bert fra Sesame Street, og hurtige komedieskitser smeltede sammen med indviklet lyrik, indtil grænserne forsvandt. Beatsene, co-produceret af Zev og hans bror, DJ Subroc, kunne få boom-bap funk til at lyde let og ubekymret. I en lykkeligere verden kunne dette have været starten på en karriere på niveau med A Tribe Called Quest for KMD.

Men dette er ikke den lykkeligere verden. Den officielle historie er, at DOOM blev forvandlet til en skurk af en skyggefuld musikindustri, men virkeligheden er grusom. Optagelsen af deres andet album, Bl_ck B_st_rds, var kaotisk. Og så, den 23. april 1993, blev den stadig unge DJ Subroc ramt og dræbt af en bil. Dette frarøvede ikke kun Zev sin bror, men også sin musikalske partner i en gruppe, der allerede var på nippet til at blive droppet af deres pladeselskab, Elektra. Selskabet var nervøse over albummets kontroversielle coverkunst og dets trodsige, ungdommelige tone. Til sidst blev albummet permanent skrinlagt. Zev Love X forsvandt fra offentlighedens søgelys, knust af tabet af sin bror og sin karriere.

Operation: Doomsday - Genfødslen

Tiden, der gik mellem Zev Love X's forsvinden og MF DOOM's fremkomst, er sparsomt dokumenteret, men effekten var tydelig. Den unge, hypede rapper genopstod i 1997 under Bobbitos anerkendte undergrundslabel Fondle 'Em som en skæv, desillusioneret stemme, der lød, som om den var blevet 15 år ældre på kun fire år. Med sig bragte han et nyt, veteran-niveau greb om rim, der omskrev ordbogen for punchlines. En trio af singler fra '97/'98 – herunder 'Dead Bent', 'Gas Drawls' og 'Hey!' – dannede rygraden i det første Operation: Doomsday album. Dette album satte en præcedens, der stadig giver genlyd i dag: en blanding af outrerede alter-ego-pralerier, jordnære observationer og komisk vid, der tiltrak både hardcore battle-rap-entusiaster og lyttere, der søgte noget dybere.

Operation: Doomsday er en markant 180-graders vending fra de gamle KMD-plader. Den klassiske rytmiske flow, der tjente indviklede metaforer, blev erstattet af ligefremme, men geniale linjer, leveret med en desorienterende, næsten konversationel timing. Hans produktion nåede også et nyt niveau. Han samplede alt fra 80'er R&B til gamle tegnefilm og skabte et lydbillede, der var både nostalgisk og råt. Sange som titelnummeret 'Doomsday', 'The M.I.C.' og 'Red & Gold' forvandlede glat, overdådig R&B til den perfekte baggrund for rå lyrik. Albummet var fødslen af en super-skurk, en karakter bygget på smerte, afvisning og en uovertruffen lyrisk genialitet.

Et Multivers af Masker: Fra Viktor Vaughn til Madvillain

Efter gennembruddet som MF DOOM begyndte Dumile at udforske nye vinkler af sin pseudonym-fyldte eksistens. Han skabte flere personaer, hvoraf to af de mest markante var Viktor Vaughn og hans samarbejde med Madlib som Madvillain. Disse projekter viste en kunstner, der konstant udfordrede sig selv og sit publikum.

Sammenligning af DOOM's Personaer

Samarbejdet med produceren Madlib under navnet Madvillain resulterede i albummet Madvillainy (2004), som af mange anses for at være et af hiphoppens største mesterværker. Mødet mellem DOOM's komplekse rim og Madlibs excentriske, sample-tunge beats skabte en synergi, der fremhævede det bedste i begge kunstnere. Albummet er tætpakket med uforglemmelige linjer og produktioner, der spænder fra det iørefaldende til det fuldstændig bizarre. Det er et album, der føles som en helhed, en rejse ind i to geniale og skæve musikalske sind.

Arven efter Metal-ansigtet

MF DOOM's karriere var en labyrint af albums, sideprojekter og gæsteoptrædener. Efter Madvillainy udgav han MM..Food (2004), et konceptalbum centreret omkring mad, der var lige så genialt og humoristisk, som det var beskidt og råt. Han fortsatte med at samarbejde med andre store navne, som Danger Mouse på The Mouse and the Mask (2005) og Jneiro Jarel på Key to the Kuffs (2012). Hans produktionsevner blev også hyldet gennem hans instrumentale serie, Special Herbs, hvor hans unikke evne til at finde og flippe obskure samples kom til fuld udfoldelse.

Hans fravær var ofte lige så bemærkelsesværdigt som hans tilstedeværelse. Fans blev frustrerede over aflyste koncerter og rygter om "Doompostors" – dobbeltgængere sendt på scenen i hans sted. Men når han genopstod, var det altid givende. Hans evne til at skrive rim, som om han var ude af stand til at bruge den samme tanke to gange, sikrede ham en status som en af undergrundens absolutte legender. Han var en kunstner, der aldrig gik på kompromis, og som skabte sit eget univers, hvor han var den ultimative Zev Love X, skurk, antihelt og geni.

Ofte Stillede Spørgsmål