Pest som Våben: Japans Hemmelige Angrebsplan

I de sidste, desperate måneder af Anden Verdenskrig, mens verden holdt vejret efter atomare eksplosioner over Hiroshima og Nagasaki, lå en anden, lige så skræmmende plan klar i skyggerne. En plan, der ikke involverede atomkraft, men en af menneskehedens ældste og mest frygtede fjender: pesten. Dette var Operation Cherry Blossoms at Night, et hemmeligt japansk projekt designet til at udløse en biologisk katastrofe på amerikansk jord. Planen var et vidnesbyrd om, hvor langt man var villig til at gå i krigens sidste krampetrækninger, og den afslører et mørkt kapitel om biologisk krigsførelse, der heldigvis aldrig blev ført ud i livet.

Hvad var Operation Cherry Blossoms at Night?

Kodenavnet, der lyder næsten poetisk, dækkede over en uhyggelig strategi. Planen, der blev færdigudviklet i marts 1945, gik ud på at føre biologisk krig mod civile mål i det sydlige Californien. Målet var at skabe panik, sygdom og død som gengældelse for de amerikanske brandbombeangreb på japanske byer, der havde kostet hundredtusindvis af civile japanere livet.

Udførelsen skulle være både snedig og teknologisk avanceret. Fem af Japans nyeste og største ubåde af I-400-klassen, hver især en flydende fæstning i stand til at nå ethvert sted i verden, skulle krydse Stillehavet. Hver ubåd medbragte tre Aichi M6A Seiran-søfly i en speciel hangar. Når ubådene nåede kysten ud for San Diego, skulle de dukke op til overfladen, og flyene skulle katapulteres afsted. Deres last var ikke traditionelle bomber, men beholdere fyldt med millioner af lopper inficeret med byldepest. Flyene skulle flyve ind over byen, frigive deres dødelige last og derefter styrte i havet i en kamikaze-mission. Angrebet var planlagt til den 22. september 1945. Verden var kun få uger fra en potentiel epidemiologisk katastrofe, da Japan den 15. august meddelte sin overgivelse, hvilket satte en stopper for operationen.

Bagmændene: Enhed 731 og Shiro Ishii

Idéen til denne form for krigsførelse kom ikke ud af den blå luft. Den var udtænkt af generalkirurg Shiro Ishii, den berygtede leder af Enhed 731, den kejserlige japanske hærs hemmelige enhed for forskning i biologisk og kemisk krigsførelse. Beliggende i Harbin i det japansk-besatte Manchuriet (Manchukuo), var Enhed 731 ansvarlig for nogle af krigens mest forfærdelige grusomheder.

I enhedens laboratorier blev der udført forskning på levende mennesker – mænd, kvinder og børn, herunder allierede krigsfanger – som blev brugt som forsøgspersoner. De blev bevidst inficeret med sygdomme som byldepest, miltbrand, kolera, kopper og botulisme for at studere sygdomsforløbet og effektiviteten af forskellige spredningsmetoder. Enhed 731 var ikke kun en forskningsenhed; de havde allerede anvendt deres viden i praksis. Under den Anden Kinesisk-Japanske Krig kastede japanske fly bomber fyldt med pestbærende lopper og andre patogener over kinesiske byer og landsbyer. Selvom de præcise tal er svære at fastslå, anslår nyere studier, at over 500.000 kinesere kan være blevet dræbt som følge af japansk biologisk krigsførelse. Denne forhistorie viser, at Operation Cherry Blossoms at Night ikke var en teoretisk fantasi, men en kulmination på årtiers forskning og anvendelse af biologiske våben.

Våbnene: Ubåde og Fly i Særklasse

For at udføre en så ambitiøs operation på tværs af Stillehavet krævedes der exceptionel teknologi. Den japanske I-400-klasse ubåd var et teknologisk vidunder for sin tid. De var de største ubåde bygget indtil atomubådenes æra i 1960'erne og var designet som undervands-hangarskibe.

Sammenligning af Ubådsteknologi

Aichi M6A Seiran-flyet var lige så specialiseret. Det var designet til at kunne foldes sammen for at passe ind i ubådens hangar og kunne samles og gøres klar til start på kort tid. Flyet var hurtigt for et søfly og kunne bære en last på omkring 850 kg, hvilket var mere end nok til de planlagte pestbomber. Eksistensen af både I-400-ubådene og Seiran-flyene var ukendt for de allierede indtil efter krigens afslutning.

Pesten som Biologisk Våben

Valget af byldepest som våben var strategisk og skræmmende. Sygdommen, forårsaget af bakterien Yersinia pestis, er historisk kendt for sin evne til at forårsage massive pandemier, mest berømt Den Sorte Død i det 14. århundrede, som udslettede en stor del af Europas befolkning. Bakterien overføres primært gennem bid fra inficerede lopper, typisk fra gnavere som rotter.

Når en person er smittet, udvikler de symptomer som høj feber, kulderystelser, hovedpine og smertefulde, hævede lymfeknuder kaldet bylder (buboes), især i lysken, armhulerne og på halsen. Uden behandling med antibiotika (som ikke var bredt tilgængelige i 1945) er dødeligheden for byldepest ekstremt høj, ofte mellem 30% og 90%. Hvis infektionen spreder sig til lungerne (lungepest), kan den smitte direkte fra person til person via hoste og er næsten 100% dødelig. Planen var ikke kun at dræbe tusinder i det indledende angreb, men at starte en selvforstærkende epidemi, der ville sprede sig ukontrolleret, skabe massehysteri og lamme den amerikanske vestkyst.

Efterspillet og den Kontroversielle Immunitet

Efter Japans overgivelse blev I-400 og I-401 ubådene overgivet til den amerikanske flåde. Deres besætninger havde fulgt ordrer om at ødelægge alt følsomt udstyr, herunder at affyre alle torpedoer og katapultere deres Seiran-fly i havet uden at folde vingerne ud. Amerikanerne var chokerede over ubådenes størrelse og kapacitet.

Det mest rystende efterspil vedrørte dog mændene bag programmet. I en kontroversiel beslutning efter krigen blev Shiro Ishii og mange af hans ledende forskere fra Enhed 731 tildelt hemmelig immunitet mod retsforfølgelse for krigsforbrydelser af de amerikanske myndigheder. Til gengæld skulle de overlevere al deres forskningsdata om biologisk krigsførelse. USA ønskede at få indsigt i den japanske viden for at styrke sit eget forsvarsprogram mod biologiske våben. Resultatet var, at mændene, der var ansvarlige for ufattelige lidelser og planlagde et pestangreb på USA, aldrig blev stillet til ansvar for deres handlinger.

Operation Cherry Blossoms at Night forbliver en skræmmende påmindelse om, hvor tæt verden kom på en ny form for krigsførelse. Den understreger de etiske dilemmaer og de mørke hemmeligheder, der fulgte i kølvandet på Anden Verdenskrig, og viser, at de mest uhyggelige trusler undertiden er dem, vi aldrig ser blive til virkelighed.

Ofte Stillede Spørgsmål

• Blev Operation Cherry Blossoms at Night nogensinde udført?

  Nej, planen blev aflyst, fordi Japan overgav sig den 15. august 1945, lidt over en måned før den planlagte angrebsdato den 22. september 1945.

  

• Hvilken sygdom skulle bruges i angrebet?

  Planen var at bruge byldepest (forårsaget af bakterien Yersinia pestis), som skulle spredes via millioner af inficerede lopper.

• Hvad var Enhed 731?

  Enhed 731 var en hemmelig forsknings- og udviklingsenhed for biologisk og kemisk krigsførelse i den kejserlige japanske hær. De var berygtede for at udføre dødelige eksperimenter på levende mennesker.
• Hvad skete der med de ansvarlige for planen?

  Mange af de centrale personer, herunder lederen Shiro Ishii, fik immunitet mod retsforfølgelse for krigsforbrydelser af USA i bytte for deres forskningsdata.

• Er der en forskel på "Operation Cherryblossom" og "Operation Cherry Blossoms at Night"?

  Ja, det er to helt forskellige operationer. "Operation Cherry Blossoms at Night" var den japanske plan for et biologisk angreb. "Operation Cherryblossom" var de allieredes kodenavn for invasionen af øen Bougainville i 1943.