Operation Berlin: To Forskellige Skæbner i Krigen

Navnet "Operation Berlin" kan let skabe forvirring for den historieinteresserede, da det dækker over mindst to helt separate og vidt forskellige militære operationer under Anden Verdenskrig. Den ene var en succesfuld tysk flådeoperation i Atlanterhavet i 1941, designet til at sprede rædsel og ødelæggelse blandt de allierede konvojer. Den anden var en desperat evakuering af britiske faldskærmstropper i 1944 efter det fejlslagne slag om Arnhem i Holland. Selvom de deler navn, repræsenterer de to meget forskellige faser og facetter af krigen: den ene et eksempel på tysk offensiv magt til søs, den anden et vidnesbyrd om de allieredes hårde kampe og ofre på landjorden. Denne artikel vil udforske begge operationer i detaljer for at kaste lys over deres unikke mål, forløb og konsekvenser.

Operation Berlin, 1941: Kriegsmarinens Razzia i Atlanterhavet

I de tidlige år af Anden Verdenskrig udgjorde de tyske overfladeskibe en konstant trussel mod de livsvigtige allierede forsyningslinjer over Atlanterhavet. Under kommando af admiral Günther Lütjens stævnede de to formidable tyske slagkrydsere, Scharnhorst og Gneisenau, ud fra Kiel den 22. januar 1941. Deres mission, med kodenavnet Operation Berlin, var klar: at angribe og ødelægge så mange allierede handelsskibe som muligt. De blev støttet af en lille flåde af forsyningsskibe og tankere, herunder Uckermark og Ermland, som skulle sikre, at de kunne operere i lange perioder fjernt fra deres baser.

Den britiske efterretningstjeneste opdagede hurtigt skibenes afgang gennem Storebælt. Som reaktion sendte admiral Sir John Tovey en mægtig flåde bestående af tre slagskibe, otte krydsere og elleve destroyere for at opsnappe den tyske styrke. Tovey forventede, at Lütjens ville forsøge at bryde ud i Atlanterhavet via passagen syd for Island. Lütjens viste sig dog at være en snu taktiker. Han valgte i stedet den nordlige rute, nord om Island, og undgik dermed fuldstændigt den britiske flåde, der lå på lur forgæves.

Den 8. februar fik de tyske slagkrydsere øje på deres første store mål: den allierede konvoj HX-106, som bestod af 41 skibe på vej fra Halifax i Canada til Liverpool. Kaptajn Otto Ciliax, chef på Scharnhorst, foreslog en dristig plan. Han ville bruge sit skibs overlegne hastighed til at lokke den britiske eskorte, det gamle slagskib HMS Ramillies, væk fra konvojen, så Gneisenau frit kunne angribe handelsskibene. Admiral Lütjens afviste dog planen. Han var under strenge ordrer fra Hitler om at undgå kamp med allierede hovedskibe for enhver pris. De to tyske skibe afbrød derfor angrebet og forsvandt. Konvojen nåede aldrig at identificere angriberne korrekt, og dermed forblev admiral Tovey uvidende om, hvor hans bytte befandt sig.

Efter denne første kontakt fortsatte jagten. Den 22. februar stødte de på en anden konvoj, der var på vej tilbage til USA efter at have losset sin last i Storbritannien. Uden tung eskorte var denne konvoj et let bytte. Over en periode på 12 timer blev fem skibe sænket. Denne gang blev angrebet dog rapporteret, og de allierede var nu klar over, at en betydelig tysk trussel var løs i Atlanterhavet.

Lütjens førte derefter sine skibe sydpå mod Azorerne ud for Afrikas vestkyst. Her fik de øje på endnu en konvoj, men da den var eskorteret af slagskibet HMS Malaya, valgte Lütjens igen at undgå direkte konfrontation. I stedet skyggede han konvojen og dirigerede tyske ubåde i området til at angribe.

Operationen kulminerede i det vestlige Atlanterhav, hvor Scharnhorst og Gneisenau først sænkede et fragtskib, der sejlede alene, og derefter angreb to ubeskyttede konvojer. Resultatet var ødelæggende: 16 allierede skibe blev enten sænket eller erobret. Operation Berlin sluttede den 22. marts 1941, da flåden anløb den besatte havn Brest i Frankrig. På to måneder havde de tilbagelagt næsten 18.000 sømil og var ansvarlige for tabet af 22 allierede skibe med en samlet tonnage på over 113.000 tons. Operationen var en utvetydig tysk succes, der tvang briterne til at afsætte endnu flere ressourcer til at beskytte deres konvojer.

Operation Berlin, 1944: Den desperate evakuering fra Arnhem

Tre et halvt år senere, i september 1944, fandt en helt anden "Operation Berlin" sted. Denne operation var ikke en offensiv jagt, men en desperat redningsaktion under den langt større Operation Market Garden. Målet med Market Garden var et dristigt allieret forsøg på at erobre en række broer i Holland for at omgå Siegfriedlinjen og skabe en hurtig vej ind i Tysklands industrielle hjerte, Ruhr-distriktet. Håbet var at afslutte krigen inden jul 1944.

Den britiske 1. luftbårne division fik den sværeste opgave: at erobre den sidste bro ved Arnhem. Men operationen gik galt fra starten. Tysk modstand var langt stærkere end forventet, da dele af det erfarne II SS Panserkorps tilfældigvis var i området for at hvile og reorganisere. Kun en lille britisk styrke under major John Frost nåede frem til broen i Arnhem, hvor de efter fire dages heroisk kamp blev overvundet.

Resten af divisionen, omkring 10.000 mand, blev fanget i en lomme vest for Arnhem, centreret omkring Hartenstein Hotel i forstaden Oosterbeek. Her etablerede de en forsvarsperimeter og kæmpede indædt mod en overlegen tysk styrke, mens de ventede på undsætning fra de allierede landstyrker, XXX Corps, som kæmpede sig vej nordpå.

Hjælpen kom for sent og var utilstrækkelig. Forsøg på at forstærke de belejrede britiske tropper ved at sende polske faldskærmstropper og dele af den 43. (Wessex) Division over Nederrijn-floden om natten mislykkedes katastrofalt under intens tysk beskydning. Efter ni dages kamp var situationen for den 1. luftbårne division håbløs. De var omringet på tre sider, manglede ammunition, mad og medicinsk udstyr, og antallet af sårede var kritisk højt. Den 24. september blev den svære beslutning truffet: de overlevende måtte evakueres.

Evakueringen fik kodenavnet Operation Berlin og blev sat i værk natten til den 25. september. Opgaven blev tildelt ingeniørtropper fra både britiske og canadiske enheder. I silende regn og totalt mørke, konstant chikaneret af tysk morter- og maskingeværild, begyndte små både at pendle frem og tilbage over den brede og strømfyldte flod. De udmattede faldskærmssoldater bevægede sig i stilhed ned til flodbredden og blev færget over i sikkerhed på den sydlige bred. Operationen fortsatte hele natten, indtil daggry tvang den til at stoppe. Takket være ingeniørtroppernes mod og dygtighed lykkedes det at redde omkring 2.400 mand. Men over 7.500 mand fra divisionen blev enten dræbt, såret eller taget til fange. Operation Berlin markerede den tragiske afslutning på slaget om Arnhem.

Sammenligning af de to operationer

For at illustrere de fundamentale forskelle mellem de to operationer, er her en sammenlignende tabel:

Ofte Stillede Spørgsmål