Operation Barkhane: En geopolitisk sundhedsanalyse

Når vi tænker på sundhed, forestiller vi os ofte den menneskelige krop, sygdomme og de læger, der behandler dem. Men hvad nu hvis vi anvender den samme terminologi på en hel region, der lider af en kronisk og kompleks lidelse? Sahel-regionen i Afrika har i årevis været plaget af en voksende 'sygdom' i form af jihadistisk ekstremisme. Frankrig iværksatte en massiv og langvarig 'behandling' ved navn Operation Barkhane. Efter næsten et årti blev denne intervention dog afsluttet i Mali, hvilket efterlod regionen med en usikker prognose. Gennem en sundhedsanalogi vil vi dissekere denne komplekse geopolitiske sag for at forstå, hvorfor behandlingen blev stoppet, og hvad fremtiden nu bringer for patienten.

Diagnosen: Sahel-regionens kroniske lidelse

For at forstå interventionen må vi først stille en korrekt diagnose. Sahel-regionen, et enormt bælte, der strækker sig over flere lande som Mali, Niger og Burkina Faso, har længe lidt af en række underliggende 'sygdomme'. Disse inkluderer ekstrem fattigdom, svage statslige institutioner, politisk ustabilitet og etniske spændinger. I begyndelsen af 2010'erne muterede disse kroniske tilstande til en akut krise. Et Tuareg-oprør i det nordlige Mali skabte et magttomrum, som hurtigt blev udnyttet af militante islamistiske grupper. 'Infektionen' spredte sig hurtigt og truede med at overtage hele 'organismen', da grupperne rykkede frem mod Malis hovedstad, Bamako. Symptomerne var tydelige: territorialt tab, vold mod civile og en truende statskollaps. Det var på dette kritiske tidspunkt, at Mali bad om akut international hjælp.

Behandlingsplanen: Akut kirurgi og langvarig medicinering

Frankrigs svar kom i to faser. Først, i 2013, var der Operation Serval, som kan sammenlignes med en akut kirurgisk operation. Målet var at stoppe blødningen og fjerne den umiddelbare trussel. Franske styrker lykkedes med at drive de jihadistiske grupper tilbage fra de større byer i Nordmali. Men ligesom en vellykket operation ikke helbreder en kronisk sygdom, var Serval kun begyndelsen.

I august 2014 blev behandlingen omlagt til en langsigtet plan: Operation Barkhane. Dette var den forebyggende medicin og rehabilitering, der skulle forhindre tilbagefald og styrke 'patientens' eget immunforsvar. Med op til 5.500 franske soldater udstationeret på tværs af fem Sahel-lande (Mali, Niger, Tchad, Burkina Faso og Mauretanien) var det Frankrigs største oversøiske militæroperation. Målet var at yde støtte til de lokale hære (G5 Sahel-styrken), indsamle efterretninger og udføre kontraterroroperationer. I de første år viste 'behandlingen' positive resultater. Flere højtstående jihadistledere, herunder lederen af Al-Qaeda i Islamisk Maghreb (AQIM), Abdelmalek Droukdel, og lederen af Islamisk Stat i Greater Sahara (IS-GS), Adnan Abu Walid al-Sahrawi, blev elimineret. Disse kan ses som vellykkede fjernelser af ondartede 'tumorer'.

Bivirkninger og patientens afvisning af behandlingen

Enhver stærk medicin har potentielle bivirkninger, og Operation Barkhane var ingen undtagelse. Over tid begyndte 'patienten' at vise tegn på en negativ reaktion på den langvarige intervention. For det første var der de tragiske tilfælde af civile tab. En FN-undersøgelse konkluderede, at et fransk luftangreb i 2021 ramte en bryllupsfest i landsbyen Bounti i Mali og dræbte 19 civile. Selvom Frankrig afviste konklusionen, skabte sådanne hændelser en dyb mistillid i lokalbefolkningen. Følelsen af, at 'lægen' forårsagede skade, voksede.

For det andet opstod der en stærk anti-fransk stemning, næret af anklager om neokolonialisme. Mange i regionen begyndte at se de franske tropper ikke som en kur, men som en fortsættelse af en gammel, paternalistisk relation. Frankrig blev beskyldt for at handle som en "storebror", der fortalte sin "lillebror", hvad han skulle gøre. Denne vrede blev en samlingskraft for oppositionen og blev udnyttet af politiske aktører.

Den endelige afvisning kom fra 'patientens' eget system. To militærkup i Mali i 2020 og 2021 bragte en junta til magten, som var åbent fjendtlig over for den franske tilstedeværelse. Forholdet mellem Paris og Bamako kollapsede fuldstændigt. Den maliske junta anklagede Frankrig for at have "stukket dem i ryggen" og begyndte at søge alternative behandlingsformer.

Ankomsten af alternative behandlere: Wagner-gruppen

I desperation og vrede vendte den maliske junta sig mod en kontroversiel 'alternativ behandler': den russiske lejesoldatgruppe Wagner. For Frankrig og dets europæiske partnere var dette en uacceptabel udvikling. Wagner-gruppen er kendt for sin brutalitet og er blevet anklaget for alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Fra et medicinsk perspektiv svarer det til at afvise en anerkendt læge til fordel for en kvaksalver, der lover hurtige resultater med farlige og uprøvede metoder. Wagner-gruppens tilstedeværelse i Mali gjorde et fortsat samarbejde umuligt for Frankrig. Behandlingen måtte afbrydes.

Sammenligning af interventioner

Prognose efter tilbagetrækning: En usikker fremtid

I november 2022 annoncerede præsident Emmanuel Macron officielt afslutningen på Operation Barkhane. De sidste franske tropper havde forladt Mali i august samme år. Hvad er prognosen nu for 'patienten'? Desværre er den dyster. Uden den omfattende franske og europæiske tilstedeværelse i Mali er der opstået et magttomrum. Eksperter advarer om, at 'sygdommen' – jihadismen – nu har bedre betingelser for at sprede sig. Al-Qaeda trives i det sydlige Mali og ekspanderer mod kyststater som Elfenbenskysten. Wagner-gruppen mangler den avancerede teknologi, luftstøtte og efterretningskapacitet, som Barkhane havde, og deres brutale metoder risikerer at forværre symptomerne ved at drive flere over i armene på ekstremisterne.

Frankrig har ikke forladt regionen helt. Strategien er blevet omlagt til en lettere, mere integreret tilstedeværelse med fokus på partnerskaber med lande som Niger. Men den store, altomfattende 'behandlingsplan' er forbi. Læren fra Operation Barkhane er klar: militær magt alene kan ikke helbrede en region, der lider af dybe politiske, sociale og økonomiske problemer. Uden en holistisk tilgang, der adresserer de grundlæggende årsager, kan en militær intervention i bedste fald lindre symptomerne midlertidigt, men i værste fald skabe nye og farligere komplikationer.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvorfor blev 'behandlingen' (Operation Barkhane) afsluttet i Mali?
Den primære årsag var det totale sammenbrud i de diplomatiske relationer mellem Frankrig og Malis militærjunta efter to statskup. Juntaens samarbejde med den russiske Wagner-gruppe gjorde en fortsat fransk tilstedeværelse politisk umulig.

Var interventionen en succes eller en fiasko?
Svaret er komplekst. Militært set havde operationen succeser, såsom elimineringen af centrale terrorledere og forhindringen af et statskollaps i 2013. Politisk og strategisk set var det en fiasko. Den lykkedes ikke med at skabe varig stabilitet, og jihadistgrupperne er i dag stærkere og mere udbredte i regionen end før. Den formåede heller ikke at vinde lokalbefolkningens hjerter og sind på lang sigt.

Hvad er den langsigtede 'prognose' for Sahel-regionen?
Prognosen er bekymrende. Eksperter frygter, at tilbagetrækningen vil føre til øget ustabilitet og en ekspansion af jihadistiske grupper, ikke kun i Mali, men også til nabolandene. Regionens fremtid afhænger af, om de lokale regeringer kan adressere de grundlæggende årsager til konflikten, såsom fattigdom og dårlig regeringsførelse.

Hvilken rolle spiller 'alternative behandlere' som Wagner-gruppen nu?
Wagner-gruppen fungerer som juntaens sikkerhedsgarant i Mali. De er dog teknisk og logistisk underlegne i forhold til de franske styrker og er berygtede for menneskerettighedskrænkelser. Deres tilstedeværelse risikerer at eskalere volden yderligere og isolere Mali internationalt.