Operation Babylift: Redning og Tragedie i Vietnam

I april 1975, da Vietnamkrigen nærmede sig sin voldsomme afslutning, og Nordvietnams hær truede med at indtage Saigon, stod USA over for en voksende humanitær krise. Tusindvis af børn var blevet forældreløse under den årelange konflikt. I et desperat forsøg på at bringe disse børn i sikkerhed, iværksatte den amerikanske regering en af de mest ambitiøse og dramatiske evakueringer i historien: Operation Babylift. Missionen havde til formål at evakuere over 3.300 sydvietnamesiske spædbørn og børn og placere dem hos adoptivfamilier i USA og andre vestlige lande. Men det, der skulle have været en ren redningsaktion, begyndte med en katastrofe, der rystede verden og nær havde afsporet hele operationen.

Hvad var Operation Babylift?

Konteksten for Operation Babylift var desperation. Med Saigons fald nært forestående, appellerede sydvietnamesiske ambassadører til FN om hjælp til at håndtere landets forældreløsekrise. Mad var en knap ressource, og børnehjemmene var overfyldte og ude af stand til at tage sig af de mange børn. Som svar annoncerede den amerikanske præsident, Gerald Ford, at det amerikanske militær ville assistere med at evakuere børnene fra Saigon. Planen, der blev stablet på benene på blot et par dage, var at bruge store C-5A Galaxy transportfly til at flyve børnene ud i en række flyvninger i løbet af april 1975.

Initiativet var dog ikke uden kontrovers. Udvælgelsesprocessen var mildest talt mangelfuld. Ikke alle børnene var reelt forældreløse. Nogle forældre havde midlertidigt anbragt deres børn på børnehjem for at sikre, at de fik mad. Andre forældre, især mødre til børn med amerikanske soldater som fædre, sendte bevidst deres børn afsted i håb om at redde dem fra den diskrimination og fare, deres blandede herkomst ville medføre under det nye regime. Velmenende vestlige organisationer og adoptionsbureauer pressede på for at evakuere børnene, hvilket undertiden førte til, at børn med kærlige forældre i Vietnam blev placeret hos nye adoptivfamilier i Vesten.

Den Første Flyvnings Tragedie

Den 4. april 1975 lettede det første fly i Operation Babylift, et massivt Lockheed C-5 Galaxy, fra Tân Sơn Nhứt Air Base nær Saigon. Om bord var et medicinsk team ledet af sygeplejerske Løjtnant Regina Aune. Flyet var proppet til bristepunktet med 314 mennesker, herunder besætningsmedlemmer, plejepersonale og hundredvis af spædbørn og børn. For at få plads til alle blev børnene stuvet sammen, med op til ti babyer på sæder beregnet til tre personer. 145 børn og syv voksne var i troppetransportrummet på øverste dæk, mens yderligere 102 børn og 47 andre blev placeret i lastrummet nedenunder.

Blot 12 minutter efter start skete katastrofen. En voldsom eksplosion rev flyets trykdør, den midterste lastdør og en del af læsserampen af. Kabinen mistede øjeblikkeligt tryk, og flyet blev fyldt med støv, vragdele og isoleringsmateriale, der blev revet fra væggene. Kaptajn Dennis “Bud” Traynor kæmpede for at styre det lammede fly og formåede at vende om mod basen. Han nåede næsten tilbage, men flyet mavelandede i en rismark med en hastighed på over 500 km/t. Ved nedslaget i en vandingskanal brækkede flyet i fire stykker.

Lastrummet tog det hårdeste stød, og næsten alle i denne sektion blev dræbt øjeblikkeligt, herunder kaptajn Mary Klinker og hendes medicinske team. Mirakuløst overlevede de fleste af børnene på det øverste dæk, i høj grad takket være utrolige heltegerninger fra de overlevende voksne.

Heltemod Midt i Kaos

Midt i ødelæggelsen og mudderet udspillede der sig scener af ufatteligt mod. Sygeplejerske Regina Aune blev kastet hele længden af det øverste dæk ved styrtet. Hun havde et brækket ben, en brækket fod, brækkede ryghvirvler og blødte kraftigt fra et sår i benet. Alligevel slæbte hun sig selv ind og ud af det ødelagte flyskrog utallige gange og bar i alt 80 spædbørn i sikkerhed til de ankommende redningshelikoptere. Først da hun fysisk ikke kunne mere, bad hun om at blive afløst fra sin post, hvorefter hun kollapsede. For sin indsats blev hun senere den eneste kvinde i historien, der modtog det prestigefyldte U.S. Air Force Cheney Award for exceptionelt heltemod.

En anden helt var militærsygehjælperen Greg Gmerek. Selvom han ikke havde sikkerhedssele på og pådrog sig seks brækkede ribben og en delvist kollapset lunge, begyndte han straks at redde så mange børn som muligt. “Mudder fløj imod mig, og jeg blev kastet rundt over det hele,” fortalte han senere. “Vi begyndte bare at få babyerne ud, så godt vi kunne.”

I alt omkom 138 af de 314 personer om bord i det forfærdelige styrt, herunder 78 børn. Tragedien sendte chokbølger gennem verden, men den stoppede ikke missionen.

Missionen Fortsætter Trods Modgang

Selv efter den katastrofale start fortsatte Operation Babylift. Det amerikanske militær groundede midlertidigt C-5A-flåden, hvilket lagde et enormt pres på andre flytyper som C-141 og C-130. Clark Air Base på Filippinerne blev det centrale knudepunkt, hvor børnene blev modtaget, fik lægehjælp, mad og pleje, før de fortsatte deres lange rejse mod et nyt liv. Frivillige, især militærfruer, arbejdede i døgndrift for at tage sig af de ankommende børn.

Flyvningerne fra Saigon fortsatte indtil den 26. april, hvor angreb fra nordvietnamesiske styrker gjorde start og landing fra lufthavnen umulig. I en bemærkelsesværdig sidehistorie chartrede Playboy-udgiveren Hugh Hefner sit private jetfly, “Big Bunny”, og sendte Playboy Bunnies til Vietnam for at hente 41 af de forældreløse børn i en mission, som pressen døbte “Operation Bunnylift”.

Efterspillet: Et Nyt Liv med Udfordringer

I alt reddede og genhusede Operation Babylift over 3.300 vietnamesiske spædbørn og børn. Næsten 2.500 blev adopteret af familier i USA og dets allierede. For mange af disse børn var rejsen til et nyt land dog kun begyndelsen på en livslang proces med at finde sig selv. Mange kæmpede med kulturchok, identitetskonflikter og traumer fra deres tidlige barndom.

Den hastige evakuering betød også, at dokumentationen for mange børn var mangelfuld. Dette førte til juridiske problemer for nogle adoptivfamilier, da børnenes status forblev uklar i årevis. I 1980'erne blev der anlagt et gruppesøgsmål i Californien, hvor det blev hævdet, at mange børn var blevet taget fra Vietnam mod deres forældres vilje. Selvom de fleste adoptioner blev gennemført uden problemer, kastede disse sager en skygge over operationens eftermæle.

Trods udfordringerne viste studier, som dem udført i Australien, at de fleste af børnene efter få år var sunde, trygge i deres nye familier og trivedes. I 2005, på 30-årsdagen for operationen, sponsorerede World Airways, et af de civile flyselskaber, en rejse tilbage til Vietnam for 21 af de adopterede. For mange var det en følelsesladet rejse for at genoprette forbindelsen til deres rødder og det land, de forlod under så dramatiske omstændigheder.

Ofte Stillede Spørgsmål

• Hvor mange børn reddede Operation Babylift?

  Operationen evakuerede og reddede i alt over 3.300 spædbørn og børn fra Sydvietnam i april 1975.
• Hvorfor styrtede det første fly ned?

  Det første fly, et C-5A Galaxy, styrtede ned på grund af en eksplosion, der rev en af flyets bagerste døre af. Dette forårsagede et katastrofalt tab af tryk og hydraulisk kontrol, hvilket gjorde flyet næsten umuligt at styre.

• Var alle børnene i Operation Babylift forældreløse?

  Nej. Selvom mange var forældreløse, blev nogle børn sendt afsted af deres forældre i et desperat forsøg på at give dem en sikrere fremtid. Den kaotiske situation gjorde det svært at verificere hvert enkelt barns baggrund.

• Hvad skete der med børnene, efter de blev evakueret?

  De blev fløjet til modtagecentre, primært på Clark Air Base i Filippinerne, hvor de fik lægehjælp og pleje. Derefter fortsatte de til USA, Canada, Europa og Australien, hvor de blev placeret hos adoptivfamilier.

Operation Babylift forbliver et komplekst kapitel i efterdønningerne af Vietnamkrigen. Det er en historie om en enorm humanitær indsats, drevet af et ønske om at redde de mest sårbare. Samtidig er det en historie præget af en forfærdelig tragedie, etisk tvivlsomme beslutninger truffet under ekstremt pres og de livslange konsekvenser for de tusindvis af børn, hvis liv for altid blev ændret. Det er en påmindelse om, at selv de mest velmenende handlinger i krigstid kan have uforudsete og smertefulde konsekvenser, men også at heltemod og håb kan blomstre selv i de mørkeste øjeblikke.