Operation Anthropoid: En dødelig infektion

Historien om Operation Anthropoid er mere end blot en fortælling om et dristigt attentat under Anden Verdenskrig. Det er en dybdegående case-historie om, hvordan et enkelt øjebliks vold kan have vidtrækkende medicinske og psykologiske konsekvenser. Mens kuglerne fra en maskinpistol svigtede, var det en usynlig fjende – en bakteriel infektion – der fældede en af Det Tredje Riges mest magtfulde mænd, Reinhard Heydrich. Denne artikel udforsker ikke kun den militære operation, men også den medicinske kamp for Heydrichs liv og den bølge af terror, der efterfølgende traumatiserede en hel nation.

Slagteren fra Prag og hans jernhjerte

I september 1941 ankom SS Obergruppenführer Reinhard Heydrich til Prag for at overtage posten som Reichsprotektor for Bøhmen og Mæhren. Hans forgænger blev anset for at være for mild af Hitler, og Heydrich, kendt som "manden med jernhjertet", blev sendt ind for at knuse den tjekkiske modstandsbevægelse og øge våbenproduktionen til den tyske krigsindsats. Hans metoder var en kynisk blanding af gulerod og pisk. På den ene side indførte han sociale reformer for arbejderne for at øge produktiviteten. På den anden side iværksatte han en brutal terrorkampagne. Inden for få uger efter sin ankomst havde han erklæret undtagelsestilstand, anholdt tusinder og henrettet hundredvis af modstandsfolk, intellektuelle og militærpersoner. Tjekkerne gav ham hurtigt tilnavne som "Slagteren fra Prag" og "Bødlen". Den psykologiske virkning på befolkningen var lammende; frygt blev et dagligt vilkår, og modstandsbevægelsen blev næsten udslettet.

Planlægningen af et attentat

I London så den tjekkoslovakiske eksilregering under ledelse af Edvard Beneš med stor bekymring på udviklingen. Heydrichs succes med at pacificere protektoratet var en politisk katastrofe. For at bevise over for de allierede, at Tjekkoslovakiet stadig kæmpede imod nazismen, og for at sikre en plads ved forhandlingsbordet efter krigen, var en dramatisk modstandshandling nødvendig. Valget faldt på et attentat mod den mest magtfulde og forhadte figur af dem alle: Reinhard Heydrich selv. I samarbejde med den britiske Special Operations Executive (SOE) blev "Operation Anthropoid" iværksat. To modige tjekkoslovakiske soldater, Josef Gabčík og Jan Kubiš, meldte sig frivilligt til den farefulde mission. De gennemgik en intens træning i Skotland, hvor de blev specialiseret i at angribe et køretøj i fart med en Sten-maskinpistol og specialmodificerede antitank-granater. De vidste begge, at det var en selvmordsmission, men deres dedikation til sagen var urokkelig.

Attentatet: Et øjebliks kaos og en fatal fejl

Den 27. maj 1942, efter måneders planlægning og skjul i Prag, var dagen kommet. Gabčík og Kubiš lagde sig i baghold ved et skarpt sving i forstaden Liben, et sted hvor Heydrichs åbne Mercedes-Benz forventedes at sænke farten. Klokken 10:32 dukkede bilen op. Som forventet sænkede chaufføren farten. Gabčík trådte frem, rettede sin Sten-gun mod bilen og trykkede på aftrækkeren. Intet skete. Våbnet havde sat sig fast. Heydrich, i et øjebliks fatal arrogance, begik en afgørende fejl. I stedet for at beordre sin chauffør til at accelerere og flygte, rejste han sig og råbte "Stop!", mens han trak sin egen pistol. I det øjeblik kastede Kubiš sin granat. Den landede ikke i bilen, men eksploderede ved siden af højre baghjul. Eksplosionen rev karosseriet i stykker og sendte en byge af metalfragmenter og vragrester ind i Heydrichs krop. I det efterfølgende kaos lykkedes det begge attentatmænd at flygte, såret, men i live, og i den tro, at de havde fejlet, da Heydrich stadig stod oprejst.

Den usynlige morder: Heydrichs sidste dage

Heydrich blev hastet til Bulovka Hospital. De indledende undersøgelser viste et brækket ribben, en sprængt mellemgulvsmuskel og en beskadiget milt. Lægerne fjernede milten og de synlige fragmenter. Prognosen virkede i første omgang god. Men hvad lægerne ikke kunne se, var de mikroskopiske fjender, som granaten havde sendt ind i hans krop. Sammen med metalsplinter var der også fragmenter af hestehår og stof fra bilens polstring. Disse fremmedlegemer bar på aggressive bakterier. I en tid før penicillin var en sådan infektion en dødsdom. I dagene efter operationen udviklede Heydrich en alvorlig infektion i bughulen, som hurtigt udviklede sig til blodforgiftning, også kendt som sepsis. Hans tilstand forværredes dramatisk, og trods de bedste lægers indsats sank han ind i en koma. Den 4. juni 1942, otte dage efter angrebet, døde Reinhard Heydrich, ikke af et skud, men af en usynlig, bakteriel morder.

Sammenligning af skader og dødsårsag

Heydrichiaden: Terror som medicin mod modstand

Hitlers raseri over tabet af en af sine mest betroede mænd var grænseløst. Han beordrede en hævnaktion af hidtil usete proportioner, kendt som "Heydrichiaden". Dette var naziregimets form for "behandling" af modstand: en brutal udrensning designet til at terrorisere befolkningen til total underkastelse. Tusinder blev arresteret, og over 1.300 blev henrettet uden rettergang. Hævnens mest berygtede symbol blev ødelæggelsen af landsbyen Lidice den 10. juni 1942. SS-tropper omringede landsbyen, skød alle 173 mænd og drenge over 16 år, sendte kvinderne til Ravensbrück koncentrationslejr og børnene til andre lejre eller til "germanisering". Derefter blev hele landsbyen systematisk jævnet med jorden. En lignende skæbne overgik landsbyen Ležáky. Den psykologiske terror var total. Navne på de henrettede blev læst op i højttalere og trykt i aviserne hver dag, hvilket skabte en konstant tilstand af frygt og sorg i hele nationen.

Forræderi og det sidste slag i krypten

Imens skjulte Gabčík, Kubiš og fem andre faldskærmsagenter sig i krypten under Sankt Cyril og Methodius Kirken i Prag. Presset på dem var umenneskeligt, tynget af skyldfølelse over de brutale repressalier, deres handling havde udløst. Gestapo var desperate efter at finde dem. Gennembruddet kom, da en af deres egne, Karel Čurda, brød sammen under presset og frygten for sin families sikkerhed. Han gik til Gestapo og forrådte sine kammerater for en belønning på 5 millioner kroner. Den 18. juni omringede over 750 SS-soldater kirken. Efter en to timer lang kamp i selve kirken, hvor Kubiš og to andre blev dræbt, opdagede tyskerne skjulestedet i krypten. De forsøgte at tvinge de resterende agenter ud med tåregas og ved at pumpe vand ind i krypten. I timevis holdt de fire mænd stand. Da de løb tør for ammunition, og vandet steg, valgte de at tage deres eget liv frem for at overgive sig. Deres sidste ord, råbt til tyskerne, var: "Vi er tjekker, vi overgiver os aldrig!"

Ofte Stillede Spørgsmål

• Hvad var Operation Anthropoid egentlig?
  Operation Anthropoid var kodenavnet for den mission, der blev planlagt af den tjekkoslovakiske eksilregering i London og udført af de trænede agenter Josef Gabčík og Jan Kubiš med det formål at myrde Reinhard Heydrich i Prag i 1942.
• Hvorfor døde Reinhard Heydrich ikke med det samme?
  Heydrich blev ikke ramt af et direkte skud. Han døde af sepsis (blodforgiftning), som udviklede sig fra en infektion forårsaget af bakterier, der blev ført ind i hans krop af fragmenter fra bilens polstring under granateksplosionen. I 1942, før penicillin var almindeligt tilgængeligt, var en sådan infektion næsten altid dødelig.
• Var attentatet det værd i betragtning af de forfærdelige repressalier?
  Dette er et af de mest debatterede spørgsmål i tjekkisk historie. Militært set var det en succes – den højest rangerende nazist blev elimineret af modstandsbevægelsen. Politisk set styrkede det eksilregeringens position og førte til, at de allierede annullerede München-aftalen. Menneskeligt set var prisen forfærdelig, med over 5.000 tjekker, der mistede livet i hævnaktionerne, og en modstandsbevægelse, der blev næsten udslettet.
• Hvad skete der med attentatmændene?
  Josef Gabčík og Jan Kubiš, sammen med fem andre faldskærmsagenter, blev forrådt og omringet i Sankt Cyril og Methodius Kirken i Prag. Efter en intens kamp mod en overvældende tysk styrke valgte de at begå selvmord for at undgå at blive taget til fange. De er i dag anerkendt som nationale helte i Tjekkiet.