Anholt Havvindmøllepark: Danmarks Gigant i Kattegat

Midt i Kattegat, mellem Djursland og Anholt, rejser et imponerende syn sig fra havets overflade. 111 massive vindmøller står som tavse giganter og høster vindens kraft for at omdanne den til ren, bæredygtig energi. Dette er Anholt Havvindmøllepark, et monument over dansk ingeniørkunst og et afgørende skridt i landets grønne omstilling. Da den blev indviet i 2013, var den ikke kun Danmarks største, men også en af verdens største havmølleparker, med en kapacitet på 400 megawatt (MW) – nok til at forsyne 400.000 danske husstande med strøm. Parken er mere end blot en samling af turbiner; den er et symbol på en national ambition om at lede an i overgangen til vedvarende energi.

Fra Politisk Vision til Konkret Projekt

Historien om Anholt Havvindmøllepark begynder i februar 2008 med en bred politisk aftale om Danmarks energipolitik. Som en del af denne aftale blev det besluttet at opføre en ny, stor havmøllepark for at accelerere landets overgang til grøn energi og nå målet om 30% vedvarende energi inden 2020. Placeringen i Kattegat blev valgt på grund af de gunstige vindforhold og den relativt lave vanddybde.

Projektet var dog ikke uden udfordringer. Udbudsprocessen resulterede i, at DONG Energy (nu Ørsted) var den eneste byder, der afgav et tilbud på opgaven. Dette skyldtes blandt andet en meget stram tidsplan og strenge sanktioner, hvis tidsfristerne ikke blev overholdt. Konsekvensen var en højere pris end forventet. Den samlede investering løb op i omkring 10 milliarder danske kroner, og den aftalte afregningspris for strømmen, en såkaldt feed-in-tarif, blev fastsat til 1,051 DKK pr. kilowatt-time (kWt) for de første 20 TWh. Til sammenligning blev den senere Horns Rev 3 havmøllepark opført til en pris på kun 0,77 DKK pr. kWt, hvilket illustrerer den teknologiske og økonomiske udvikling i branchen på få år.

For at finansiere det enorme projekt solgte DONG Energy i 2011 50% af ejerskabet til et konsortium bestående af PensionDanmark (30%) og PKA (20%). Denne model, hvor pensionskasser investerer i grøn infrastruktur, er siden blevet en almindelig og succesfuld måde at finansiere den grønne omstilling på.

Teknologien Bag Kæmpen i Havet

Kernen i Anholt Havvindmøllepark er de 111 Siemens SWP 3.6-120 vindmøller. Hver mølle har en nominel effekt på 3,6 MW og en rotordiameter på hele 120 meter. Møllerne er placeret på vanddybder mellem 15 og 19 meter og er fundamenteret på såkaldte monopile-fundamenter – store stålrør, der er hamret 18 til 36 meter ned i havbunden for at sikre en stabil base for de tonstunge tårne og turbiner.

Noget af det mest unikke ved Anholt-projektet er møllernes layout. I stedet for et traditionelt gittermønster er turbinerne placeret i et komplekst, optimeret mønster. Ved hjælp af avancerede computermodeller blev layoutet designet til at maksimere energiudbyttet ved at tage højde for den dominerende vindretning, som i dette område er vest-sydvest. Ved at placere møllerne, så de i mindre grad skaber turbulens for hinanden, lykkedes det at øge den samlede årlige produktion med anslået 1,5%. Det lyder måske ikke af meget, men over parkens levetid svarer det til en merværdi på over 100 millioner kroner.

Når vinden får vingerne til at rotere, producerer hver mølle strøm ved 33 kV. Denne strøm ledes via søkabler til en offshore transformerplatform centralt i parken. Her bliver spændingen transformeret op til 220 kV for at minimere energitabet under transport. Fra platformen sendes den samlede effekt gennem et enkelt, 25 kilometer langt og 26 cm tykt søkabel ind til kysten ved Djursland. Herfra fortsætter strømmen i et 56 kilometer langt landkabel til den store transformerstation i Trige ved Aarhus, hvor den bliver en del af det overordnede danske elnet.

En Logistisk og Ingeniørmæssig Bedrift

Opførelsen af Anholt Havvindmøllepark var en enorm logistisk operation. Havnen i Grenaa blev omdannet til projektets centrale base for både konstruktion og den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Herfra blev de enorme komponenter – tårne, naceller (møllehuse) og vinger – sejlet ud til deres endelige positioner i Kattegat.

Arbejdet på havet begyndte officielt den 13. januar 2012. Specialfartøjer som heavy-lift fartøjet 'Svanen' blev brugt til at installere de massive monopile-fundamenter. Herefter overtog jack-up installationsfartøjer som 'Sea Installer' og 'Sea Power' opgaven med at montere selve møllerne. Effektiviteten var imponerende; på en god dag kunne 'Sea Installer' montere et komplet tårn og installere en hel vindmølle på blot syv timer. Den første mølle blev tilsluttet elnettet den 21. september 2012, og den sidste af de 111 møller blev rejst den 19. maj 2013. I juni 2013 kørte parken for fuld kraft, og den blev officielt indviet den 4. september samme år.

Sammenligning af Danske Havmølleparker

For at sætte Anholt-projektet i perspektiv, kan det sammenlignes med andre markante danske havmølleparker.

Drift, Udfordringer og Fremtid

I dag drives og vedligeholdes Anholt Havvindmøllepark fortsat fra basen i Grenaa, hvor omkring 50 medarbejdere har deres daglige gang. Driften af et så stort anlæg på havet er dog ikke uden udfordringer. Parken har oplevet et par nedbrud på sit transmissionskabel. I 2014 var det landkablet, der svigtede i en uge, og i 2015 var det søkablet, der fejlede, hvilket betød, at Anholt ø midlertidigt måtte vende tilbage til sin gamle dieseldrevne strømforsyning.

I april 2022 fandt en mere dramatisk hændelse sted, da en rotor med alle tre vinger løsrev sig fra nacellen på en af møllerne og faldt i havet. Heldigvis kom ingen personer til skade, og hændelsen understreger vigtigheden af konstant overvågning og høj sikkerhed i driften. Sådanne hændelser er ekstremt sjældne, men de er en påmindelse om de enorme kræfter, der er på spil.

Anholts Betydning for Danmark og den Grønne Omstilling

Anholt Havvindmøllepark har en enorm betydning. Med sin produktion dækker den, hvad der svarer til 4% af Danmarks samlede strømforbrug. Den spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling og var en vigtig brik i at nå Danmarks energimål for 2020. Projektet har ikke kun leveret ren energi, men også skabt arbejdspladser og værdifuld viden, som har været med til at cementere Danmarks position som en global leder inden for vindenergi. Desuden har parken en helt konkret lokal fordel: et kabel fra havmølleparken til Anholt har erstattet øens dyre og forurenende dieselgeneratorer, hvilket har gjort øens energiforsyning både grønnere og mere stabil.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

• Hvor meget strøm producerer Anholt Havvindmøllepark?
  Parken har en kapacitet på 400 MW og producerer årligt nok strøm til at dække forbruget i ca. 400.000 danske husstande.
• Hvorfor er møllerne placeret i et usædvanligt mønster?
  Det innovative layout er designet til at optimere energiproduktionen ved at minimere den negative effekt af turbulens fra mølle til mølle, baseret på den fremherskende vindretning. Dette øger den samlede produktion med ca. 1,5%.
• Hvad kostede det at bygge parken?
  Den samlede anlægsinvestering var på cirka 10 milliarder danske kroner.
• Hvem ejer Anholt Havvindmøllepark?
  Parken ejes 50% af Ørsted (tidligere DONG Energy), 30% af PensionDanmark og 20% af PKA.
• Er havmølleparker sikre?
  Ja, der er meget høje sikkerhedsstandarder for både konstruktion og drift. Selvom der kan ske sjældne hændelser som den i 2022, hvor en rotor faldt af, er designet og overvågningen fokuseret på at forhindre personskader. Alle relevante myndigheder blev straks underrettet.

Anholt Havvindmøllepark står i dag som et bevis på, hvad der er muligt, når politisk vilje, finansiel innovation og teknologisk ekspertise går hånd i hånd. Den var en pioner for sin tid og har banet vejen for de endnu større og mere omkostningseffektive havmølleparker, der bygges i dag. Den er og bliver en central del af fortællingen om Danmarks rejse mod en fossilfri fremtid.