CityJet: En dybdegående analyse af flyselskabet

CityJet er et irsk regionalt flyselskab med en fascinerende og kompleks historie, der strækker sig over mere end tre årtier. Grundlagt i 1992 har selskabet gennemgået adskillige transformationer, fra at drive egne ruter under franchise til at blive en af Europas mest betydningsfulde udbydere af ACMI-tjenester, også kendt som wet-leasing. Med hovedkvarter i Dublin og en betydelig operationel base i København spiller CityJet en afgørende rolle i den europæiske luftfartsindustri, hvor de leverer fly, besætning, vedligeholdelse og forsikring til store flyselskaber som Scandinavian Airlines (SAS), Lufthansa og Brussels Airlines. Denne artikel dykker ned i selskabets rejse, dets strategiske skift, flådeudvikling og den seneste fusion, der har skabt Europas største regionale luftfartsgruppe.

De tidlige år: Fra Business City Direct til Virgin-partnerskab

CityJets historie begyndte i 1992 under navnet Business City Direct. Operationerne startede i december 1993, og allerede i januar 1994 indgik selskabet en skelsættende franchiseaftale med Virgin Atlantic. Under navnet Virgin CityJet begyndte de at flyve på en enkelt rute mellem Dublin og London City Airport. Denne rute var strategisk vigtig, da den tilbød et alternativ til de eksisterende flyvninger til Heathrow og Stansted, som blev betjent af konkurrenter som British Midland, Aer Lingus og Ryanair. CityJet havde i en periode monopol på ruten til London City, indtil Aer Lingus lancerede deres egne flyvninger i 1999.

I juni 1995 udvidede Virgin CityJet sit rutenetværk med flyvninger mellem Dublin og Bruxelles, hvor de konkurrerede direkte med etablerede selskaber som Sabena og Aer Lingus. Partnerskabet med Virgin var dog kortvarigt. I 1996 opsagde flyselskabet franchiseaftalen med kort varsel og fortsatte driften under sit eget navn, CityJet. Beslutningen blev truffet, da Virgin selv trådte ind på det europæiske kortdistancemarked med lavprisselskabet Virgin Express, og CityJet frygtede, at kunderne ville forveksle deres fuldservice-koncept med et lavpristilbud.

Air France-æraen: Ekspansion og finansielle udfordringer

Ved udgangen af 90'erne stod CityJet på randen af konkurs. Redningen kom i 1999, da Air Foyle overtog halvdelen af aktierne mod at påtage sig selskabets gæld. Samtidig investerede Air France 2 millioner pund og overtog 25% af aktierne. Denne nye struktur gjorde CityJet til Air Frances primære europæiske underleverandør, selvom de fortsat drev egne ruter. Trods redningsaktionen fortsatte selskabet med at være en tabsgivende forretning.

I starten af 2000 overtog Air France alle aktier og blev eneejer af CityJet. På dette tidspunkt opererede syv ud af selskabets otte fly allerede for Air France. Aftalen var fordelagtig for Air France, da deres overenskomster tillod outsourcing af operationer med fly under 100 sæder til regionale partnere, hvilket gav besparelser på op til 40%. Under Air Frances ejerskab voksede CityJet og opererede i 2006 flyvninger fra Paris til destinationer som Dublin, London City, Zürich og Gøteborg. Flåden bestod primært af aldrende BAe 146-fly, som fra december 2006 blev erstattet af 23 nyere Avro RJ85-fly.

I 2007 annoncerede Air France-KLM overtagelsen af VLM Airlines, som gradvist blev integreret under CityJet-brandet. Selvom VLM's Fokker 50-fly blev malet i CityJets farver, forblev de registreret i Belgien. Trods en stigning i passagertallet fortsatte de økonomiske problemer. For regnskabsåret, der sluttede i marts 2010, rapporterede CityJet et tab før skat på 51,5 millioner euro. Dette førte til, at Air France-KLM i 2012 begyndte at undersøge et salg af CityJet, som blev gennemført i maj 2014, hvor den tyske investor Intro Aviation overtog selskabet.

Transformationen til en wet-leasing specialist

Efter salget fra Air France påbegyndte CityJet en fundamental strategisk omstrukturering. Fokus skiftede fra at drive egne ruter til at specialisere sig i ACMI-leasing (Aircraft, Crew, Maintenance, and Insurance), også kendt som wet-leasing. Dette forretningsområde indebærer, at CityJet stiller fuldt operationelle fly og besætninger til rådighed for andre flyselskaber, som så kan indsætte dem på deres egne ruter.

Et afgørende skridt i denne transformation blev taget i oktober 2015, da Scandinavian Airlines (SAS) indgik en aftale med CityJet. Aftalen indebar, at CityJet overtog SAS's finske datterselskab, Blue1, og samtidig skulle levere wet-lease-tjenester til SAS fra marts 2016. Til dette formål bestilte CityJet otte nye Bombardier CRJ900-jetfly med option på yderligere seks. I 2017 blev aftalen udvidet, da CityJet opkøbte Cimber, et andet datterselskab af SAS, og sikrede sig en langsigtet wet-lease-kontrakt, hvilket øgede antallet af CRJ900-fly i drift for SAS til 22.

CityJet indgik også aftaler med andre store selskaber. I 2017 startede de en wet-lease-kontrakt med Brussels Airlines ved hjælp af Sukhoi Superjet 100-fly, og samme år leverede de kapacitet til KLM Cityhopper på ruten Amsterdam-London City. I oktober 2018 ophørte CityJet med at flyve ruteflyvninger under eget navn og blev en ren ACMI-udbyder.

Sammenligning af CityJets forretningsmodeller

Tabellen nedenfor illustrerer de centrale forskelle mellem CityJets forskellige operationelle faser.

Nyere tid: Udfordringer og strategisk fusion

Selvom overgangen til wet-leasing var succesfuld, mødte CityJet også udfordringer. I 2019 blev selskabet nødt til at trække alle sine Sukhoi Superjet 100-fly ud af drift på grund af manglende operationel pålidelighed og returnere dem til leasingselskabet. COVID-19-pandemien ramte selskabet hårdt i 2020, da både Brussels Airlines og Aer Lingus opsagde deres wet-lease-kontrakter. Dette tvang CityJet ind i en irsk rekonstruktionsproces (examinership), som de dog succesfuldt kom ud af i august 2020 efter en finansiel omstrukturering.

Siden da har selskabet genopbygget sin forretning. Samarbejdet med SAS blev genoptaget og udvidet, og i 2023 indgik CityJet nye kontrakter med Lufthansa om drift af CRJ1000-fly og genoptog samarbejdet med Brussels Airlines.

Den mest markante udvikling skete i 2023, da CityJet fusionerede med det spanske regionale flyselskab Air Nostrum. Sammen dannede de holdingselskabet SARA (Strategic Alliance of Regional Airlines). Gennem denne fusion blev SARA Europas største uafhængige regionale luftfartsgruppe målt på flådestørrelse. Air Nostrums aktionærer ejer 80% af det nye selskab, mens CityJet har en ejerandel på 20%. Denne alliance styrker CityJets position på markedet og giver adgang til en større flåde og et bredere netværk af potentielle kunder.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er CityJet?

CityJet er et irsk regionalt flyselskab grundlagt i 1992. I dag specialiserer selskabet sig i at levere wet-lease-tjenester (ACMI) til andre store europæiske flyselskaber, hvilket betyder, at de stiller fly, besætning, vedligeholdelse og forsikring til rådighed.

Hvor har CityJet sine medarbejdere?

Selvom selskabets hovedkvarter er i Dublin, er størstedelen af de over 600 ansatte placeret i København, Danmark, samt i Sverige. Dette skyldes den store og langvarige wet-lease-kontrakt med Scandinavian Airlines (SAS).

Flyver CityJet stadig sine egne ruter?

Nej, CityJet ophørte med at operere ruteflyvninger under eget brand i oktober 2018. Siden da har selskabet udelukkende fokuseret på at være en ACMI-leverandør for andre flyselskaber.

Hvad er SARA?

SARA står for Strategic Alliance of Regional Airlines. Det er det nye holdingselskab, der blev skabt i 2023 ved fusionen mellem CityJet og det spanske flyselskab Air Nostrum. SARA er nu den største uafhængige regionale flygruppe i Europa.

Hvilke flytyper bruger CityJet i dag?

CityJets flåde består primært af Bombardier regionalfly. De opererer en stor flåde af CRJ900-fly, især for SAS, og har for nylig tilføjet den større CRJ1000-model til operationer for blandt andet Lufthansa.