Nobelprisen 2008: Opdagelsen af HPV og HIV

I medicinens historie findes der øjeblikke, der for altid ændrer vores forståelse af sygdomme og menneskers sundhed. År 2008 var et sådant øjeblik, da Nobelprisen i fysiologi eller medicin blev tildelt tre forskere for to separate, men lige banebrydende, opdagelser. Prisen anerkendte det årelange, vedholdende arbejde, der førte til identifikation af to vira, som har forårsaget enorme lidelser globalt: Human Papillomavirus (HPV) og Human Immunodeficiency Virus (HIV). Halvdelen af prisen gik til den tyske virolog Harald zur Hausen for hans opdagelse af HPV's rolle i udviklingen af livmoderhalskræft, mens den anden halvdel blev delt mellem de franske forskere Françoise Barré-Sinoussi og Luc Montagnier for deres opdagelse af HIV, virussen der forårsager AIDS.

Harald zur Hausen og kampen mod livmoderhalskræft

I 1970'erne var livmoderhalskræft en udbredt og frygtet sygdom, hvis årsag var en gåde for videnskaben. Den fremherskende opfattelse var, at herpes simplex-virus kunne være en mulig årsag, men beviserne var svage og inkonsekvente. Midt i denne usikkerhed fremførte Harald zur Hausen en kontroversiel hypotese: Han mente, at Human Papillomavirus (HPV), en virusgruppe kendt for at forårsage almindelige vorter, var den virkelige synder. Hans idé blev mødt med stor skepsis i det videnskabelige samfund.

Zur Hausen var dog overbevist. Han baserede sin teori på den antagelse, at hvis en virus var årsag til kræft, måtte dens genetiske materiale (DNA) være integreret i kræftcellernes eget genom. Dette satte gang i en mere end ti år lang og metodisk jagt. Med utrolig tålmodighed og vedholdenhed begyndte han og hans team at analysere vævsprøver fra livmoderhalskræfttumorer. De ledte efter spor af HPV-DNA ved hjælp af sonder designet til at genkende kendte HPV-typer. I starten fandt de intet, da de vorte-forårsagende HPV-typer ikke var til stede i tumorerne. I stedet for at opgive sin hypotese, ræsonnerede zur Hausen, at der måtte eksistere andre, endnu ukendte, højrisiko-HPV-typer, som var de egentlige kræftfremkaldende agenter.

Gennembruddet kom endelig i 1983, da hans team identificerede HPV-type 16 i en kræftprøve, og kort efter, i 1984, fandt de HPV-type 18. Det viste sig, at netop disse to typer var ansvarlige for omkring 70% af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Denne opdagelse var revolutionerende. Den beviste for første gang en direkte årsagssammenhæng mellem en almindelig virusinfektion og en af de mest dødelige kræftformer for kvinder. Hans arbejde lagde ikke kun grundlaget for udviklingen af screeningstests, der kan opdage højrisiko-HPV-infektioner, men endnu vigtigere, det banede vejen for udviklingen af HPV-vacciner. I dag er disse vacciner en central del af forebyggelsen af kræft og redder utallige liv verden over.

Opdagelsen af HIV: Et kapløb med tiden

I begyndelsen af 1980'erne begyndte læger i USA at rapportere om en mystisk og aggressiv sygdom. Unge, tidligere raske mænd, led af sjældne infektioner og kræftformer, som normalt kun ses hos personer med stærkt svækkede immunsystemer. Sygdommen blev navngivet Acquired Immunodeficiency Syndrome (AIDS), og den spredte sig med alarmerende hast, skabte panik og efterlod et spor af død. Jagten på årsagen gik i gang over hele verden.

På Institut Pasteur i Paris arbejdede virologerne Françoise Barré-Sinoussi og Luc Montagnier på at løse gåden. De modtog en vævsprøve fra en lymfeknude fra en patient i et tidligt stadie af sygdommen. Deres hypotese var, at årsagen måtte være en retrovirus – en type virus, der bruger enzymet revers transkriptase til at omskrive sit eget RNA til DNA, som derefter integreres i værtscellens genom. De dyrkede celler fra lymfeknuden i laboratoriet og overvågede dem nøje. Snart opdagede de aktivitet af netop enzymet revers transkriptase, hvilket var et direkte tegn på, at en retrovirus var i gang med at replikere sig. Ved hjælp af elektronmikroskopi kunne de se nye viruspartikler spire frem fra overfladen af de inficerede celler. De havde fundet virussen.

For at bekræfte deres fund isolerede de virussen og viste, at den kunne inficere og dræbe lymfocytter (en type hvide blodlegemer) fra både syge og raske donorer. Desuden reagerede virussen med antistoffer fra blodet hos patienter med AIDS. Dette var det endelige bevis: De havde opdaget Human Immunodeficiency Virus (HIV), den virus, der forårsager AIDS. Denne opdagelse, publiceret i 1983, var et monumentalt skridt fremad. Den gjorde det muligt at udvikle pålidelige diagnostiske tests, som kunne screene bloddonationer og forhindre smittespredning. Vigtigst af alt åbnede den døren for udviklingen af antiretroviral medicin, som specifikt angriber virussens livscyklus. Selvom der endnu ikke findes en kur, har disse lægemidler forvandlet en HIV-diagnose fra en dødsdom til en håndterbar kronisk tilstand.

To Vira, To Globale Sundhedsudfordringer

Opdagelserne af HPV og HIV har haft en uvurderlig indflydelse på global folkesundheden. Selvom de to vira er meget forskellige, deler de den skæbne at være årsag til enorme globale sundhedsproblemer. HPV er den mest almindelige seksuelt overførte infektion i verden, og det anslås, at 50-80% af befolkningen bliver smittet på et tidspunkt i deres liv. Mens de fleste infektioner forsvinder af sig selv, kan vedvarende infektion med højrisikotyper føre til kræft. HIV skabte en pandemi, der har kostet mere end 35 millioner mennesker livet og fortsat er en stor global udfordring.

Nedenstående tabel sammenligner de to skelsættende vira:

Arven efter Nobelprisen 2008

Nobelprisen i 2008 hyldede ikke blot to store opdagelser, men også den videnskabelige proces: den nysgerrighed, vedholdenhed og det mod, der kræves for at udfordre etablerede dogmer. Harald zur Hausens årelange kamp for at bevise sin hypotese og Barré-Sinoussis og Montagniers hurtige og præcise arbejde under en eskalerende sundhedskrise er eksempler på videnskab, når den er bedst. Arven efter disse opdagelser ses i dag på hospitaler og klinikker verden over. Piger og drenge bliver vaccineret mod HPV for at beskytte dem mod fremtidig kræft. Mennesker, der lever med HIV, kan takket være effektiv medicin se frem til et langt og sundt liv. Disse fremskridt var utænkelige for blot få årtier siden og er et direkte resultat af den grundlæggende forskning, som Nobelkomitéen valgte at hædre.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvem vandt Nobelprisen i medicin i 2008?

Prisen blev delt. Halvdelen gik til Harald zur Hausen for opdagelsen af HPV som årsag til livmoderhalskræft. Den anden halvdel blev delt mellem Françoise Barré-Sinoussi og Luc Montagnier for opdagelsen af HIV.

Hvad er HPV, og hvorfor er det farligt?

HPV er en gruppe af meget almindelige vira, der smitter ved seksuel kontakt. De fleste infektioner er harmløse og forsvinder af sig selv, men vedvarende infektion med visse højrisikotyper kan over tid føre til celleforandringer, der udvikler sig til livmoderhalskræft og andre kræftformer.

Hvordan ændrede opdagelsen af HIV behandlingen af AIDS?

Opdagelsen af HIV var afgørende for at kunne udvikle blodprøver til at diagnosticere virussen og screene bloddonationer. Vigtigst af alt gjorde kendskabet til virussens biologi det muligt at udvikle antiretroviral medicin, der specifikt hæmmer virussens evne til at formere sig og dermed forhindrer udviklingen af AIDS.

Findes der en vaccine mod HPV?

Ja. Takket være Harald zur Hausens banebrydende arbejde er der udviklet yderst effektive vacciner mod de mest kræftfremkaldende HPV-typer. Vaccinen tilbydes i dag til børn i mange lande som en del af det nationale vaccinationsprogram og er et af de mest effektive redskaber til at forebygge kræft.