MRSA: Symptomer, smitte og behandling

Methicillin-resistent Staphylococcus aureus – forkortet MRSA – er en bakteriestamme, der kan forårsage alvorlige og potentielt livstruende infektioner. Selvom MRSA er blevet kendt som "hospitalsbakterien", kan personer med svækket immunforsvar lige så vel blive smittet i hjemmet. Heldigvis findes der en yderst effektiv beskyttelse, som alle kan anvende: korrekt håndvask og hånddesinfektion. Denne artikel informerer dig om risikogrupper for MRSA, smitteveje, de typiske symptomer på en MRSA-infektion, og hvordan den kan behandles. Derudover viser vi dig, hvordan du bedst beskytter dig selv og dine omgivelser mod MRSA-bakterier.

Hvad er MRSA præcist?

MRSA er en forkortelse for Methicillin-resistent Staphylococcus aureus. Det er en type stafylokokbakterie, der har udviklet resistens over for mange almindelige antibiotika, herunder methicillin. Stafylokokker er en almindelig type bakterier, som mange mennesker bærer på huden eller i næsen uden at blive syge. Det særlige ved MRSA er netop denne antibiotikaresistens, som gør infektioner forårsaget af denne bakterie svære at behandle og dermed potentielt farlige.

Mange forveksler MRSA med en virus, men det er vigtigt at understrege, at MRSA er en bakterie. Navnet stammer fra bakteriens udseende og egenskaber:

• Methicillin: Et specifikt antibiotikum, som bakterien er resistent over for.
• Resistent: Betyder uimodtagelig eller upåvirkelig.
• Staphylococcus: Fra græsk, hvor 'staphyle' betyder drueklase og 'kokkos' betyder bær, hvilket beskriver bakteriens udseende under et mikroskop.
• Aureus: Fra latin, betyder 'gylden', hvilket henviser til farven på bakteriekolonierne.

Forskel på bærertilstand og infektion

Når det kommer til MRSA, er det afgørende at skelne mellem to tilstande: bærertilstand (også kaldet kolonisering) og en aktiv infektion.

Bærertilstand (Kolonisering): I denne tilstand findes MRSA-bakterier på en persons hud eller slimhinder (fx i næsen), hvor de formerer sig uden at forårsage sygdom. Personen er en 'MRSA-bærer' og har ingen symptomer, men kan potentielt smitte andre. Mange bærere ved ikke, at de har bakterien.

Infektion: En infektion opstår, når MRSA-bakterierne trænger ind i kroppen, fx gennem et sår, og begynder at forårsage sygdom. Det er her, symptomerne viser sig, og behandling bliver nødvendig.

For at beskytte både sig selv og andre bør der i begge tilfælde tages særlige hygiejneforanstaltninger.

Årsager og risikofaktorer for MRSA

MRSA findes over hele verden. Bakteriens resistens er primært opstået som følge af udbredt og sommetider ukorrekt brug af antibiotika. Når antibiotika anvendes, dræbes de følsomme bakterier, mens de resistente overlever og kan formere sig. Jo oftere antibiotika anvendes, desto større er risikoen for, at resistente stammer som MRSA opstår og spredes.

Derfor er det ikke overraskende, at de fleste MRSA-infektioner ses på hospitaler og plejehjem, hvor antibiotikaforbruget er højt, og hvor mange mennesker med svækket helbred er samlet. Visse grupper er i særlig høj risiko for at udvikle en MRSA-infektion.

Hvem er i risikogruppen?

Følgende grupper er særligt sårbare over for MRSA-infektioner:

• Patienter på hospitaler og beboere på plejehjem.
• Dialysepatienter og personer med diabetes.
• Personer med et svækket immunforsvar.
• Personer med medicinsk udstyr som katetre, slanger til respirator eller ledproteser.
• Personer med hudlæsioner eller åbne sår (fx kroniske sår eller liggesår).
• Personer, der for nylig har været i behandling med antibiotika.

Et åbent sår er en hyppig indgangsport for bakterien. Hos raske mennesker er infektionsrisikoen relativt lav, selv hvis de er bærere af MRSA. Men for personer i risikogrupperne kan en infektion få et alvorligt forløb, og derfor er det afgørende at beskytte dem.

MRSA-smitte: Hvordan overføres bakterien?

For at kunne beskytte sig selv effektivt er det vigtigt at kende smittevejene. Risikoen er størst på hospitaler og plejehjem, men smitte kan ske overalt. MRSA-bakterier spredes primært på tre måder:

1. Fra person til person: Dette er den mest almindelige smittevej, typisk via hænderne, men også gennem hoste eller nys.
2. Via genstande: MRSA kan overleve i op til flere måneder på overflader som dørhåndtag, sengetøj, borde og medicinsk udstyr.
3. Fra dyr til menneske: Særligt i forbindelse med landbrugsdyr (især svin) kan en speciel type MRSA (LA-MRSA) overføres til mennesker.

Bakterierne koloniserer oftest næsen, svælget, armhulerne og lysken. En infektion opstår først, når bakterierne finder en vej ind i kroppen. Hos en sund person beskytter en normal hudflora mod infektion, men hos en person med svækket immunforsvar eller sår på huden er risikoen markant højere.

Symptomer og tegn på en MRSA-infektion

Symptomerne på en MRSA-infektion varierer meget og afhænger af, hvor i kroppen infektionen har sat sig. Det er ikke selve det at være bærer, der giver symptomer, men den aktive infektion.

Mulige symptomer kan omfatte:

• Lokale hudinfektioner: Bylder, bumser eller betændte sår, som kan være røde, hævede, smertefulde og fyldt med pus. Dette er den hyppigste form for MRSA-infektion.
• Betændelse i organer: Infektioner som mellemørebetændelse, bihulebetændelse, lungebetændelse eller urinvejsinfektion.
• MRSA-lungebetændelse: En alvorlig lungeinfektion forårsaget af MRSA-bakterien, ofte set hos i forvejen svækkede patienter.
• Systemiske infektioner: I sjældne, men alvorlige tilfælde kan bakterien gå i blodet (sepsis) og forårsage livstruende tilstande som kredsløbssvigt, organsvigt og høj feber.

Hvis du oplever hudforandringer som rødme, udslæt eller bylder efter et hospitalsophold, bør du kontakte din læge hurtigst muligt.

Diagnose og behandling af MRSA

En MRSA-diagnose stilles ved en simpel og smertefri podning. Der tages en prøve med en vatpind fra de steder, hvor bakterien oftest findes, såsom næseborene, svælget eller fra et sår. Prøven sendes til et laboratorium, og svaret foreligger typisk inden for få dage. Hvis MRSA påvises i blod eller rygmarvsvæske, er der i Danmark anmeldelsespligt til sundhedsmyndighederne.

Behandling af MRSA: Sanering

Behandlingen afhænger af, om der er tale om bærertilstand eller en aktiv infektion. Hvis en person blot er bærer uden symptomer, er behandling ikke altid nødvendig. Men hvis personen tilhører en risikogruppe, eller der er en aktiv infektion, iværksættes en behandling kaldet 'sanering' eller 'dekolonisering'.

Behandlingen hviler på fire søjler:

1. Antibiotika: Ved en aktiv infektion anvendes specielle reserve-antibiotika, som MRSA-stammen stadig er følsom over for.
2. Lokalbehandling: For at fjerne bakterierne fra hud og slimhinder anvendes en speciel næsesalve, desinficerende mundskyl og/eller desinficerende sæbe til hele kroppen.
3. Isolation: På hospitaler og plejehjem vil en person med MRSA ofte blive isoleret for at forhindre smittespredning.
4. Hygiejne: Strenge hygiejneregler er afgørende. Personale og besøgende skal bære værnemidler som handsker, kittel og mundbind. Grundig hånddesinfektion er altafgørende.

En saneringsbehandling varer typisk 5-7 dage, hvorefter der foretages kontrolpodninger. Desværre kan man blive bærer af MRSA igen, selv efter en vellykket behandling.

Beskyttelse og de vigtigste hygiejneråd

Den absolut bedste beskyttelse mod MRSA og mange andre smitsomme sygdomme er god håndhygiejne. Dette gælder for sundhedspersonale, patienter, pårørende og alle andre.

5 hygiejnetips til pleje i hjemmet

Hvis du plejer en pårørende derhjemme, som er MRSA-bærer eller har en infektion, kan du bidrage markant til at forhindre smittespredning:

1. Vask hænder: Vask dine hænder ofte og grundigt med vand og sæbe, og brug håndsprit.
2. Dæk sår til: Sørg for, at alle sår eller hudafskrabninger er dækket med rene, tørre bandager.
3. Del ikke personlige ejendele: Undgå at dele håndklæder, vaskeklude, barbergrej og andre personlige hygiejneartikler.
4. Vask tøj korrekt: Vask sengetøj, håndklæder og tøj ved mindst 60 grader. Tørretumbling hjælper også med at dræbe bakterier.
5. Informer sundhedspersonale: Oplys altid læger, sygeplejersker eller hjemmeplejen, hvis du eller din pårørende er MRSA-bærer.

Når du besøger hospitaler eller plejehjem, så benyt altid de opstillede dispensere med håndsprit – både når du ankommer, og når du går.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Hvad er MRSA?

MRSA er en forkortelse for Methicillin-resistent Staphylococcus aureus. Det er en stafylokokbakterie, der er resistent over for mange almindelige typer antibiotika, hvilket gør infektioner svære at behandle.

Hvad er symptomerne på en MRSA-infektion?

Symptomerne afhænger af infektionens placering. De mest almindelige er hudinfektioner som bylder og betændte sår. Mere alvorlige infektioner kan omfatte lungebetændelse, urinvejsinfektioner og blodforgiftning.

Hvordan smitter MRSA?

MRSA smitter oftest ved direkte kontakt fra person til person, typisk via hænderne. Det kan også smitte via forurenede genstande og overflader.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ved en podning fra næsen, svælget eller et sår. Prøven analyseres derefter i et laboratorium.

Hvordan behandles MRSA?

En aktiv infektion behandles med specielle antibiotika. For at fjerne bakterierne fra huden (sanering) bruges desinficerende sæbe og salver. God hygiejne og eventuel isolation er også centrale dele af behandlingen.

Hvor længe er man smitsom med MRSA?

En person er smitsom, så længe bakterien kan påvises. Uden en saneringsbehandling kan en person være bærer i over et år. Efter en vellykket behandling betragtes man som smittefri, når kontrolpodninger er negative.