Modern Labor: Bliv betalt for at lære at kode?

I en verden, hvor en karriere inden for teknologi lokker med høje lønninger og jobsikkerhed, er vejen dertil ofte brolagt med dyre uddannelser og en voksende studiegæld. Coding bootcamps er dukket op som et hurtigt alternativ til traditionelle universitetsgrader, men de kræver ofte en betydelig investering på forhånd. Forestil dig nu en anden model: en skole, der ikke alene underviser dig gratis, men som rent faktisk betaler dig for at lære. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er præcis den model, som en ny startup ved navn Modern Labor tilbyder. Men hvad er prisen for denne tilsyneladende generøse aftale, og repræsenterer den en revolution inden for uddannelse eller blot en ny, sofistikeret form for gældsætning?

Hvad er Modern Labor? En ny tilgang til uddannelse

Modern Labor er en startup, der har til formål at vende den traditionelle uddannelsesmodel på hovedet. I stedet for at studerende betaler tusindvis af dollars i undervisningsgebyrer på forhånd, som det er tilfældet med de fleste coding bootcamps, der kan koste mellem $11.000 og $20.000, betaler Modern Labor sine studerende et stipendium. De udvalgte kandidater modtager $2.000 om måneden i fem måneder, mens de deltager i et intensivt, fjernundervisningsbaseret kodekursus. Kravet er, at de dedikerer mindst 30 timer om ugen til deres studier.

Aftalen slutter dog ikke her. Den virkelige innovation – og det kontroversielle element – ligger i, hvad der sker efter endt uddannelse. Hvis en kandidat lander et job med en årsløn på mindst $40.000, forpligter de sig til at betale 15% af deres løn tilbage til Modern Labor i de følgende to år. For en kandidat, der får et job til $80.000 om året, vil det betyde en samlet tilbagebetaling på $24.000 over to år. Denne model kaldes en Indkomstdelingsaftale (Income Sharing Agreement, eller ISA).

Indkomstdelingsaftaler (ISA): Fremtidens Uddannelse eller Moderne Gældsslaveri?

Modellen med indkomstdelingsaftaler er blevet et populært emne i Silicon Valley og på Wall Street som en måde at disrupte uddannelsessektoren på. Ideen er, at uddannelsesinstitutionen påtager sig den økonomiske risiko. Hvis den studerende ikke opnår succes og får et velbetalt job, tjener institutionen ingen penge. Dette skaber et stærkt incitament for skolen til at levere en uddannelse af høj kvalitet, der rent faktisk fører til ansættelse.

Fortalere for ISA'er, som Modern Labors medstifter Francis Larson, argumenterer for, at det løser et fundamentalt problem: Uddannelse er en af de største og mest risikable investeringer, en person foretager. Resultatet er usikkert. Med en ISA er risikoen delt. Institutioner som Purdue University og Lambda School eksperimenterer også med lignende modeller.

Kritikere er dog ikke overbeviste. Nogle har beskrevet ISA'er som en 'form for moderne gældsslaveri', hvor kandidater er bundet til at aflevere en del af deres indkomst i flere år. I modsætning til et traditionelt lån, hvor beløbet er fast, kan det samlede tilbagebetalte beløb i en ISA variere betydeligt afhængigt af, hvor succesfuld kandidaten bliver. Jo mere du tjener, jo mere betaler du.

En studerendes perspektiv: Intensivt og krævende

For at forstå, hvordan modellen fungerer i praksis, kan vi se på oplevelsen hos en af de første studerende hos Modern Labor, den 33-årige Courtney Angotti. Hun skiftede karriere fra skuespil og sang i Los Angeles til tech-sektoren. For hende var Modern Labors model attraktiv, fordi den tilbød økonomisk støtte og en mere struktureret vej ind i branchen.

Hendes oplevelse tegner et billede af et ekstremt krævende forløb. Hun fortalte, at hun på et tidspunkt havde kodet 17 dage i træk uden en fridag, og at hun arbejdede mellem 30 og 40 timer om ugen. For at sikre, at de studerende logger det krævede antal timer, installerer de en tidsregistreringsapp, der tager tilfældige skærmbilleder og overvåger aktiv arbejdstid. Angotti beskriver en konstant pres, hvor man sammenligner sig med de andre studerende: "Der vil være et tidspunkt, hvor du føler dig bagud, fordi du kun har arbejdet minimumstiden, og en anden har nået 40 eller 50 timer. Det kan være frustrerende."

Virksomhedens løfter og virkeligheden

Som en ung startup er Modern Labors model stadig under udvikling, hvilket har ført til ændringer undervejs, selv for den første gruppe studerende. Oprindeligt antydede hjemmesiden et forventet tidsforbrug på 40-60 timer om ugen, men dette blev senere ændret til 30 timer. Ligeledes er adgangskravene blevet skærpet. Hvor man oprindeligt kunne søge som total nybegynder, forventes det nu, at ansøgere har en vis erfaring med kodning for at kunne overleve det intense tempo.

Et andet vigtigt aspekt er de studerendes ansættelsesstatus. Under uddannelsen klassificeres de som selvstændig kontraktansat (independent contractor), hvilket er den samme status som f.eks. Uber-chauffører. Det betyder, at de ikke modtager goder som sundhedsforsikring. Selvom jobplacering er en central del af Modern Labors forretningsmodel – de tjener jo kun penge, hvis deres kandidater får job – er der ingen garanti. Virksomheden markedsfører aktivt sine kandidater over for arbejdsgivere og hyrer rekrutteringsbureauer, men ansvaret ligger i sidste ende hos den enkelte. Hvis en kandidat ikke finder et job, der betaler over $40.000 inden for fem år, udløber kontrakten.

Sammenligning af Uddannelsesmodeller

For at give et klart overblik er her en tabel, der sammenligner de forskellige veje til en karriere.

En løsning på et ødelagt system?

Modern Labor og lignende ISA-modeller er opstået som et direkte svar på et amerikansk uddannelsessystem, som mange anser for at være dybt problematisk. Studerende dimitterer med en enorm gældsbyrde og står ofte uden de færdigheder, som arbejdsmarkedet efterspørger. Som stifteren Francis Larson udtrykker det: "Vi tror stærkt på, at der er en stor befolkning i USA, som reelt er fanget i en fælde. De er kloge, men har ikke de rette færdigheder. Fordi de ikke har færdighederne, kan de ikke tjene nok til at spare op, så de kan tage fri for at lære."

Det føles unægteligt som en fælde for mange. Spørgsmålet er, om ISA-modellen blot bliver et nyt hamsterhjul. Et system, hvor talent dyrkes og derefter omdannes til kapital for det private firma, der uddannede dig, gennem en årelang gæld. Selvom Modern Labor kan virke som en harmløs og endda gavnlig løsning på et reelt problem, åbner det ødelagte uddannelsessystem døren for, at private, profitorienterede virksomheder kan rykke ind og omdefinere vilkårene for, hvordan vi lærer, arbejder og betaler for vores fremtid.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

• Hvad sker der, hvis jeg ikke finder et job efter Modern Labor?

  Kontrakten om indkomstdeling aktiveres kun, hvis du får et job, der betaler mindst $40.000 om året. Hvis du ikke opnår denne indkomst inden for fem år efter endt uddannelse, udløber kontrakten, og du skylder ingenting.

• Skal jeg betale noget på forhånd for at deltage?

  Nej. Der er ingen forudbetaling eller undervisningsgebyrer. Tværtimod modtager du et stipendium på $2.000 om måneden i de fem måneder, programmet varer.
• Hvor meget tid skal jeg forvente at bruge om ugen?

  Minimumskravet er 30 timers aktivt studie om ugen. Mange studerende, som Courtney Angotti, bruger dog mere tid for at følge med i det intensive program.

• Er denne model kun for kodning?

  Modern Labor fokuserer specifikt på at uddanne softwareudviklere. Dog er selve modellen med indkomstdelingsaftaler (ISA) ved at blive udforsket inden for andre fagområder som et alternativ til traditionelle studielån.