Psykisk syge på akuthospitaler: En nødløsning?

En bekymrende udvikling præger i stigende grad sundhedsvæsenet: patienter med akutte psykiatriske lidelser bliver indlagt på somatiske (fysiske) afdelinger på almindelige hospitaler. Dette sker ikke som et bevidst behandlingsvalg, men som en konsekvens af et presset psykiatrisk system, hvor der simpelthen ikke er nok sengepladser til rådighed. Situationen, som blandt andet er veldokumenteret i det britiske NHS, er et symptom på en dybere krise, der har alvorlige konsekvenser for både patienter, pårørende og det sundhedspersonale, der står i frontlinjen. Denne artikel dykker ned i årsagerne til denne praksis, udfordringerne den medfører, og hvilke løsninger der kan bane vejen for en bedre fremtid for psykisk sårbare.

Hvorfor ender psykiatriske patienter på en akutafdeling?

At en patient med en alvorlig depression, en psykose eller svær angst ender i en seng på en hjerte- eller mave-tarm-kirurgisk afdeling kan virke ulogisk. Årsagerne er dog komplekse og multifaktorielle, og de peger alle på et system under et enormt pres.

Akut mangel på specialiserede sengepladser

Den primære årsag er den mest simple: der er for få senge i psykiatrien. Gennem årtier har der været en politisk vilje til at flytte behandlingen fra store institutioner ud i lokalsamfundet (ambulant behandling). Selvom intentionen var god, har nedskæringen af sengepladser ikke været fulgt op af en tilsvarende massiv investering i de ambulante tilbud. Resultatet er, at når en borger rammes af en akut psykisk krise, er der ofte ingen ledig specialiseret seng at finde. Akutmodtagelsen på det nærmeste somatiske hospital bliver derfor den eneste udvej.

Stigende antal henvendelser

Samtidig med at antallet af sengepladser er faldet, er antallet af mennesker, der søger hjælp for psykiske lidelser, steget. En øget åbenhed og afstigmatisering har heldigvis gjort, at flere tør række ud efter hjælp. Desværre har kapaciteten i sundhedsvæsenet ikke fulgt med denne positive udvikling, hvilket skaber et voksende pres på de eksisterende ressourcer.

Komplekse patientforløb

Mange patienter lider af både psykiske og fysiske sygdomme (komorbiditet). En patient kan for eksempel have både diabetes og skizofreni. Dette kan gøre det vanskeligt at finde det rette behandlingstilbud og kan føre til, at patienten "kastes" mellem det somatiske og det psykiatriske system, hvor ingen af systemerne føler sig fuldt ud rustet til at håndtere patientens samlede behov.

Patientens oplevelse: At være fejlplaceret i en sårbar tid

For en person i en akut psykisk krise kan omgivelserne have en enorm betydning for forløbet. Et almindeligt hospital er sjældent det rette miljø til at finde ro og modtage specialiseret psykiatrisk pleje.

• Et uroligt og stressende miljø: En akutafdeling er præget af høje lyde, travlhed, alarmer og en konstant strøm af mennesker. For en person med angst, paranoia eller sanseforstyrrelser kan dette miljø være ekstremt overvældende og direkte forværre tilstanden.
• Manglende faglig ekspertise: Personalet på en somatisk afdeling er højt kvalificerede specialister i fysiske sygdomme. De er dog ikke uddannet til at håndtere de komplekse psykologiske og adfærdsmæssige udfordringer, som psykiatriske patienter kan have. Dette kan føre til misforståelser, frustration og en følelse af magtesløshed hos både patient og personale.
• Forsinket og utilstrækkelig behandling: Mens patienten venter på en plads i psykiatrien, modtager vedkommende ikke den nødvendige specialiserede terapi, medicinske opfølgning og miljøterapi, som er afgørende for helbredelsen. Opholdet bliver en opbevaring frem for en aktiv behandling, hvilket kan forlænge sygdomsforløbet. Den udbredte stigmatisering omkring psykisk sygdom kan desværre også trives i et miljø, hvor personalet mangler den rette træning og forståelse.

En sammenligning: Den forkerte seng på det forkerte sted

For at illustrere forskellen på det tilbud, en patient modtager, er her en sammenligning mellem en typisk somatisk afdeling og en specialiseret psykiatrisk afdeling.

Vejen frem: Hvordan løser vi krisen?

At placere psykiatriske patienter på somatiske afdelinger er en uholdbar nødløsning. Det er et klart signal om en underliggende ressourcemangel, som kræver politisk handling og en fundamental gentænkning af, hvordan vi prioriterer mental sundhed. Løsningerne er komplekse, men flere veje er oplagte:

1. Investering i flere sengepladser: Der er et akut behov for at genopbygge kapaciteten i sengepsykiatrien, så der findes en specialiseret seng til de borgere, der har brug for det.
2. Styrkelse af den ambulante psykiatri: Den bedste indlæggelse er den, der undgås. Ved at investere massivt i opsøgende teams, distriktspsykiatri og lettilgængelige behandlingstilbud kan mange kriser forebygges, før de eskalerer.
3. Fokus på forebyggelse: En langsigtet strategi skal indeholde en markant styrkelse af forebyggelse og tidlig indsats, især blandt børn og unge. Dette kan mindske tilstrømningen til den specialiserede psykiatri på sigt.
4. Bedre integration mellem systemerne: Der skal bygges bro mellem det somatiske og det psykiatriske system. Dette kan ske gennem psykiatriske udrykningsteams, der kan rådgive personalet på akutafdelinger, samt bedre uddannelse af somatisk personale i at håndtere psykisk syge.

Det handler i sidste ende om at skabe et helhedsorienteret sundhedsvæsen, hvor den mentale sundhed sidestilles fuldt ud med den fysiske. En patient med et brækket ben bliver ikke sendt hjem for at vente, og en patient med en akut psykose bør heller ikke placeres på en gang, hvor ekspertisen og rammerne ikke er til stede.

Ofte Stillede Spørgsmål

Er det ikke farligt for de andre patienter at have en psykisk syg på afdelingen?

Dette er en almindelig bekymring, der ofte bunder i fordomme. Langt de fleste mennesker med psykisk sygdom er ikke farlige. Når en patient er akut syg, kan vedkommende have en uforudsigelig adfærd, men personalet på hospitalerne er trænet i konflikthåndtering. Det primære problem er ikke en fare for andre, men at patienten med den psykiske lidelse ikke får den rette hjælp og kan lide under de uegnede rammer.

Hvorfor lukker man sengepladser i psykiatrien, hvis der er brug for dem?

Baggrunden er en årtier lang tendens, hvor man har ønsket at flytte behandlingen væk fra store, lukkede institutioner og tættere på borgerens hverdag. Ideen om ambulant behandling er god, men problemet opstår, når nedlukningen af sengepladser sker hurtigere end opbygningen af de alternative tilbud, hvilket efterlader et stort hul i systemet.

Hvad kan jeg gøre som pårørende, hvis min kære ender på en somatisk afdeling?

Som pårørende er du en vigtig ressource. Vær en tydelig og vedholdende stemme for patienten. Sørg for, at personalet er informeret om patientens normale adfærd, behov og eventuelle psykiatriske medicin. Spørg ind til planen for overflytning til en psykiatrisk afdeling og hold presset på systemet. Kontakt eventuelt patientforeninger for råd og vejledning.