02/07/2009
Opdræt af Pangasius, ligesom alle andre former for dyrehold hvor dyr opdrættes i større antal end i naturen, medfører en potentiel øget risiko for sygdomsudbrud. Dette skyldes primært den tætte kontakt mellem de mange individer. For at minimere og imødegå disse risici er det afgørende, at der på hvert enkelt dambrug anvendes god landbrugspraksis og en proaktiv tilgang til sundhedsstyring. Selvom Pangasius produceres i store mængder og under intensive forhold, er store sygdomsudbrud sjældent blevet rapporteret. Industrien står dog over for to primære bakterielle sygdomme: Bacillær Nekrose hos Pangasius (BNP), forårsaget af Edwardsiella ictaluri, og Motil Aeromonad Septikæmi.

Bedre Regulering og Forebyggende Praksis
I de senere år har der været en stigende anvendelse af Bedste Forvaltningspraksis (BMP'er), adfærdskodekser og certificeringsordninger i Asien-Stillehavsregionen, især inden for Pangasius-akvakultur. Disse tiltag er med til at håndtere sygdomsproblemer mere effektivt. Den absolut første forsvarslinje i sygdoms- og patogenstyring er effektiv biosikkerhed og velstrukturerede sundhedsplaner, der minimerer både sygdomsforekomst og spredning. Dette indebærer en kontinuerlig vedligeholdelse af optimale sundhedsforhold for fiskene og en streng overholdelse af maksimale belægningsgrader i de forskellige faser af produktionscyklussen. Ved at overvåge og opnå de fastsatte vækstmål sikres det, at bestanden trives, og registrering af den årlige gennemsnitlige overlevelsesrate på farmen giver en klar indikation af systemernes generelle sundhed.
Ansvarlig Brug af Veterinærmedicin og Kemikalier
Veterinærmedicin og kemikalier kan spille en vigtig rolle i at opretholde sundheden hos akvatiske dyr, herunder brugen af antibiotika. Det er dog afgørende, at brugen sker korrekt, da forkert anvendelse kan have alvorlige konsekvenser for både miljøet og menneskers sundhed. Overforbrug af antibiotika i landbruget eller til human medicinsk behandling fremskynder udviklingen af antibiotikaresistens. Dette er en tilstand, hvor bakterier ændrer sig og bliver modstandsdygtige over for de antibiotika, der normalt bruges til at behandle dem. Undersøgelser af medicinforbrug i akvakultur i Asien har vist, at antibiotikabehandlinger var hyppigst på vietnamesiske Pangasius-farme. Dog var de anvendte mængder, set i forhold til produktionen, sammenlignelige med eller endda lavere end dem, der er rapporteret for andre animalske produktionssektorer.
For at sikre en ansvarlig praksis bør Pangasius-farme udelukkende anvende veterinærmedicin og kemikalier, der er godkendt af de nationale myndigheder. Disse produkter skal ordineres af en specialist i akvatisk dyresundhed. Landmændene skal nøje følge specialistens anvisninger vedrørende opbevaring, og medicinen eller kemikalierne skal anvendes præcis som foreskrevet. En af de vigtigste regler er, at fiskene ikke må høstes før udløbet af den specifikke tilbageholdelsesperiode for medicinen. Dette sikrer, at der ikke er medicinrester i det endelige produkt. Derudover skal der føres detaljerede optegnelser over lagerbeholdning og brug af medicin og kemikalier, som skal være tilgængelige for inspektion eller revision.
Forbudte Veterinærmedicinske Præparater
Der er strenge regler for, hvilke lægemidler der må anvendes. Følgende bør aldrig bruges i Pangasius-opdræt:
- Antibiotika, der er klassificeret som kritisk vigtige for humanmedicin af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
- Veterinærmedicin (undtagen vacciner), der anvendes profylaktisk (forebyggende) før der er bevis for et specifikt sygdomsproblem.
- Veterinærmedicin (undtagen vacciner), der anvendes som vækstfremmere.
Disse forbud er ofte en del af den nationale lovgivning og specificeret i certificeringsprogrammer for Pangasius.
Vaccination: Et Vigtigt Værktøj i Sygdomsforebyggelse
Vaccination spiller en stadig vigtigere rolle i moderne Pangasius-opdræt. Et markant fremskridt var godkendelsen af ALPHAJECT Panga 1 i Vietnam i 2013. Dette var den første vaccine mod E. ictaluri, den bakterie der forårsager BNP. Brugen af denne vaccine forventes at reducere antallet af BNP-udbrud betydeligt. Vietnam har desuden implementeret en national plan for sygdomsovervågning i Pangasius-akvakultur (samt i andre sektorer som opdræt af varmtvandsrejer) for at forbedre sygdomsforebyggelse og varslingssystemer.
Udvikling af en Skriftlig Sundhedsplan
En hjørnesten i moderne akvakultur er udviklingen af en skriftlig sundhedsplan, som opdateres årligt og godkendes af en specialist i akvatisk dyresundhed. Dette er ofte et krav i certificeringsordninger. Landmanden skal følge specialistens instruktioner om, hvem der skal informeres, og hvordan man stopper spredningen af en eventuel sygdom. Regelmæssige sundhedstjek og screening giver mulighed for hurtig handling, hvis problemer begynder at udvikle sig. Certificeringsordninger fastsætter mål for maksimale gennemsnitlige reelle dødelighedsprocenter. Ved at føre gode daglige optegnelser over dødelighed kan man lettere forudse, hvornår i produktionscyklussen sygdomsproblemer sandsynligvis vil opstå, hvilket letter fremtidig forvaltning.
Sammenligning af Sundhedsstrategier
En proaktiv tilgang til sundhed er altid at foretrække frem for en reaktiv. Nedenstående tabel sammenligner de to tilgange.
| Funktion | Proaktiv Sundhedsstyring (Anbefalet) | Reaktiv Sundhedsstyring (Frarådes) |
|---|---|---|
| Fokus | Forebyggelse af sygdomme | Behandling af sygdomme efter udbrud |
| Værktøjer | Biosikkerhed, vaccination, sundhedsplaner, funktionelt foder, overvågning | Massiv brug af antibiotika, isolation af syge fisk, nødslagtning |
| Resultat | Højere overlevelse, bedre dyrevelfærd, lavere medicinforbrug, stabil produktion | Høj dødelighed, risiko for antibiotikaresistens, økonomiske tab |
| Forbrugersikkerhed | Høj sikkerhed på grund af kontrol og minimal medicinbrug | Risiko for medicinrester hvis tilbageholdelsestider ikke overholdes |
Fremtidens Foder: Funktionelle Aquafeeds
En spændende udvikling inden for fiskeopdræt er funktionelle aquafeeds. Disse foderblandinger indeholder en række tilsætningsstoffer, der ikke kun forbedrer vækst og foderudnyttelse, men også understøtter fiskens sundhed og stressresistens. Tilsætningsstoffer som probiotika, præbiotika, fytogene stoffer (plantebaserede) og immunstimulerende midler kan hjælpe med at forbedre sygdomsresistensen og reducere forekomsten af sygdomsudbrud. Denne tilgang styrker fiskens eget immunforsvar, hvilket reducerer behovet for ekstern medicinsk intervention.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Er det sikkert at spise Pangasius, der har fået medicin?
Ja, det er sikkert. Når der anvendes medicin, skal landmændene overholde en lovpligtig 'tilbageholdelsesperiode'. Dette er en periode, hvor fisken ikke må høstes, hvilket sikrer, at al medicin er ude af fiskens system, før den når frem til forbrugeren. Myndigheder og certificeringsorganer kontrollerer overholdelsen af disse regler.
Hvorfor er biosikkerhed så vigtigt?
Biosikkerhed er den mest effektive og bæredygtige måde at forebygge sygdomme på. Det omfatter en række foranstaltninger som kontrol med vandkvalitet, desinfektion af udstyr, karantæne for nye fisk og begrænsning af adgang til dambruget. Ved at forhindre patogener i at komme ind i systemet, reduceres behovet for medicin markant, hvilket er bedre for både fisk, miljø og forbrugere.
Hvad er forskellen på profylaktisk og terapeutisk brug af antibiotika?
Terapeutisk brug er behandling af en allerede diagnosticeret sygdom. Profylaktisk brug er, når man giver antibiotika forebyggende til en hel bestand, selvom der ikke er tegn på sygdom, for at forhindre et potentielt udbrud. Profylaktisk brug (undtagen vacciner) er stærkt frarådet og ofte forbudt, da det i høj grad bidrager til udviklingen af antibiotikaresistens.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Pangasius: Sundhed og Medicin i Fiskeopdræt, kan du besøge kategorien Sundhed.
