Stofmisbrug i Danmark: Tal, Fakta og Politik

Stofmisbrug er en kompleks og mangefacetteret problemstilling i Danmark, der berører tusindvis af borgere, deres familier og samfundet som helhed. For at forstå omfanget er det nødvendigt at se på de tal og tendenser, der tegner billedet af stofscenen i landet. Ifølge skøn fra Sundhedsstyrelsen i 2010 var der omkring 33.000 stofmisbrugere i Danmark. Dette tal dækker over personer med et vedvarende forbrug af stoffer, der medfører fysiske, psykiske eller sociale skader, og inkluderer både aktive misbrugere og dem i stabiliseret behandling, f.eks. med metadon. Det er vigtigt at bemærke, at dette tal ikke omfatter personer med et mere eksperimenterende eller sporadisk forbrug. Denne artikel dykker ned i statistikkerne, de sundhedsmæssige konsekvenser, behandlingsmulighederne og den overordnede danske narkotikapolitik.

Omfanget af stofbrug i Danmark

Tallet på 33.000 stofmisbrugere i 2010 var en stigning fra 27.000 i 2006. Denne stigning skyldtes primært et øget antal personer med et misbrug af cannabis, som steg fra lidt over 7.000 i 2006 til 11.000 i 2010. Det betyder, at en tredjedel af de registrerede misbrugere primært havde et problem med cannabis.

En særligt sårbar gruppe er de personer, der injicerer stoffer. I 2010 blev det anslået, at omkring 13.000 stofbrugere i Danmark injicerede deres stoffer. Denne gruppe er i markant højere risiko for at pådrage sig alvorlige infektionssygdomme som HIV og hepatitis samt for at dø af en overdosis. Det anslås, at omkring 60% af stofmisbrugerne (eksklusiv cannabisbrugere) primært indtager deres stoffer intravenøst, hovedsageligt opioider som heroin.

Tendenser blandt unge og i befolkningen

Undersøgelser af befolkningens stofvaner viser et nuanceret billede, især når man ser på forskellige aldersgrupper. Selvom det samlede antal misbrugere steg i perioden op til 2010, viste der sig en positiv udvikling blandt de helt unge.

Unge under 25 år

En befolkningsundersøgelse fra 2010 viste en faldende tendens i det eksperimenterende brug af andre illegale stoffer end cannabis blandt unge under 25 år. I 2008 rapporterede 8% i denne aldersgruppe at have brugt et eller flere af disse stoffer inden for det seneste år. I 2010 var dette tal faldet til 4% – en halvering. Især brugen af kokain, som ellers havde været stigende i starten af 2000'erne, viste et fald. Cannabis er dog fortsat det mest udbredte stof.

Skoleelever (15-16 år)

ESPAD-undersøgelserne, som fokuserer på skoleelever, bekræfter denne tendens. Mellem 2007 og 2011 sås et markant fald i det eksperimenterende brug af de fleste illegale stoffer. I 2011 havde knap en femtedel af de 15-16-årige nogensinde prøvet cannabis, mens stoffer som amfetamin, kokain og ecstasy kun var blevet prøvet af 2-3%. Dette repræsenterede et fald på op mod 50% siden 2007.

Sammenligning af stofbrug (inden for seneste år)

Nedenstående tabel giver et overblik over udviklingen i brugen af udvalgte stoffer blandt unge i alderen 16-24 år fra 2008 til 2010.

Sundhedsmæssige konsekvenser og dødelighed

Stofmisbrug medfører alvorlige sundhedsrisici. Intravenøst misbrug er som nævnt forbundet med smitsomme sygdomme. Selvom antallet af nye HIV-diagnoser blandt stofbrugere har været relativt lavt og stabilt (omkring 4-11% af alle nye tilfælde), er især Hepatitis C et udbredt problem. Mellem 67-75% af alle med kronisk Hepatitis C menes at være blevet smittet via stofindtag med kanyler.

Overdosisdødsfald er en tragisk realitet. I 2011 blev der registreret 285 narkotikarelaterede dødsfald i Danmark, det højeste antal nogensinde på daværende tidspunkt. Gennemsnitsalderen for de afdøde var steget til 40,4 år, hvilket indikerer, at det er en aldrende population af misbrugere, der er mest udsat. Forgiftninger var årsag til 76% af disse dødsfald. Interessant nok var metadon (et lægemiddel til substitutionsbehandling) involveret i 52% af forgiftningerne, mens heroin/morfin var involveret i 24%. Nyere data fra EMCDDA (2023) viser, at benzodiazepiner (beroligende medicin) i 2021 var involveret i mere end halvdelen af overdosisdødsfaldene i Danmark, hvilket understreger faren ved blandingsmisbrug.

Den danske model: Behandling og skadesreduktion

Danmarks tilgang til narkotikaproblemet bygger på fire søjler: forebyggelse, behandling, skadesreduktion og kontrol. Man anerkender, at forbud og straf alene ikke løser problemet, og derfor er der et stærkt fokus på at hjælpe misbrugerne og reducere de skader, der følger med misbruget.

Behandlingssystemet

I 2011 var knap 16.200 personer i kontakt med behandlingssystemet. Overraskende for mange er det cannabis, der er den hyppigste årsag til, at folk søger hjælp. Hele 63% angav cannabis som deres primære problemstof. Herefter fulgte opioider (17%) og centralstimulerende stoffer som amfetamin og kokain (15%).

For personer med afhængighed af opioider er substitutionsbehandling en central del af indsatsen. I 2011 modtog omkring 7.600 personer behandling med enten metadon eller buprenorphin. Formålet er at stabilisere personens liv, reducere kriminalitet og mindske risikoen for overdosis og smitsomme sygdomme. Derudover blev der i 2010 indført lægeordineret heroinbehandling til den allermest udsatte gruppe, som ikke har haft gavn af anden behandling.

Skadesreduktion i praksis

Skadesreduktion handler om pragmatiske tiltag, der forbedrer sundheden og sikkerheden for stofbrugere. Eksempler på dette i Danmark inkluderer:

• Kanyleudlevering: De fleste kommuner, især de større, sikrer adgang til rene kanyler og sprøjter for at forhindre spredning af blodbårne sygdomme. Dette sker typisk via behandlingssteder, apoteker eller væresteder.
• Stofindtagelsesrum: I 2012 blev det lovligt for kommuner at oprette stofindtagelsesrum. Her kan stofmisbrugere indtage deres medbragte stoffer under hygiejniske forhold og under opsyn af sundhedspersonale, der kan yde førstehjælp ved en overdosis. Målet er at redde liv og forbedre sundhedstilstanden for de mest marginaliserede brugere.

Sociale aspekter og lovgivning

Der er en tæt sammenhæng mellem stofmisbrug og social marginalisering i Danmark. Personer i behandling for stofmisbrug er oftere hjemløse, har kortere uddannelse og er i højere grad på overførselsindkomst end befolkningen generelt. I 2010 havde kun 59% af de behandlede egen bolig, mens 4% var hjemløse. Kun 12% var i lønarbejde.

Lovgivningsmæssigt straffes besiddelse og salg af euforiserende stoffer. Straffen varierer fra bøde til fængsel i op til 16 år, afhængigt af stoffets art, mængden og omstændighederne. Besiddelse til eget brug straffes mildere, og ved tung afhængighed kan en advarsel komme på tale, hvis personen indvilger i at modtage social støtte.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvor mange stofmisbrugere er der i Danmark?

Det seneste omfattende skøn er fra 2010, hvor antallet blev anslået til 33.000. Dette tal dækker personer med et vedvarende og skadeligt forbrug, ikke eksperimenterende brug. Heraf var 11.000 primært misbrugere af cannabis.

Hvilket stof er mest udbredt i Danmark?

Cannabis er det absolut mest udbredte illegale stof, både når det gælder eksperimenterende brug i befolkningen og som primært problemstof blandt dem, der søger behandling.

Hvad gør Danmark for at hjælpe stofmisbrugere?

Danmark har en bred vifte af tilbud, der spænder fra forebyggelse og behandling til skadesreduktion. Dette inkluderer gratis behandling, substitutionsbehandling (metadon/buprenorphin), heroin-assisteret behandling, kanylebytteordninger og stofindtagelsesrum for at forbedre sundhed og sikkerhed.

Er stoffer lovlige i Danmark?

Nej, det er ulovligt at besidde, sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille, indføre og udføre euforiserende stoffer i Danmark. Strafferammen afhænger af overtrædelsens grovhed.

Samlet set er billedet af stofbrug i Danmark komplekst. Mens der er bekymrende tal for antallet af misbrugere og dødsfald, er der også positive tendenser, især blandt unge. Den danske tilgang, der balancerer kontrol med en pragmatisk og human sundhedsindsats, anerkender, at løsningen kræver en bred og vedholdende indsats på tværs af sektorer.