28/11/2016
Mange kvinder bekymrer sig over sammenhængen mellem HPV og celleforandringer, og med god grund. Det er et emne, der kan virke komplekst og skræmmende, men viden er det bedste værn mod usikkerhed. Svaret på det centrale spørgsmål er ja, visse typer af HPV (Humant Papillomavirus) kan forårsage celleforandringer i livmoderhalsen. De fleste HPV-infektioner er dog helt ufarlige og forsvinder af sig selv uden at give symptomer. Det er kun, når en infektion med en højrisiko HPV-type bliver kronisk eller vedvarende, at der er en risiko for, at den over tid kan udvikle sig til forstadier til livmoderhalskræft. Denne artikel vil guide dig igennem alt, hvad du behøver at vide om emnet, fra smitte og symptomer til screening og behandling.

Hvad er HPV helt præcist?
Humant Papillomavirus (HPV) er ikke bare én virus, men en stor familie af mere end 200 forskellige vira. De smitter primært ved seksuel kontakt og er ekstremt udbredte. Faktisk anslås det, at op mod 80% af alle seksuelt aktive mænd og kvinder vil blive smittet med HPV på et tidspunkt i deres liv. Virusset kan inficere hud og slimhinder forskellige steder på kroppen.
Man opdeler typisk HPV-typerne i to hovedgrupper:
- Lavrisiko HPV-typer: Disse typer forårsager typisk kønsvorter (kondylomer) eller andre godartede forandringer. De er generende, men fører ikke til kræft. De mest almindelige er HPV type 6 og 11.
- Højrisiko HPV-typer: Det er disse typer, man skal være opmærksom på i forbindelse med kræft. De kan forårsage en vedvarende infektion, der fører til celleforandringer og i sidste ende kræft. De mest kendte er HPV type 16 og 18, som tilsammen er ansvarlige for omkring 70% af alle tilfælde af livmoderhalskræft.
Det er vigtigt at understrege, at en HPV-infektion i langt de fleste tilfælde bekæmpes af kroppens eget immunforsvar inden for 1-2 år, uden at personen nogensinde opdager infektionen.
Fra HPV-infektion til Celleforandringer
Når en højrisiko HPV-type inficerer cellerne i livmoderhalsens slimhinde, kan den begynde at forstyrre cellernes normale livscyklus. Virussets arvemateriale kan blive integreret i værtscellens DNA, hvilket får cellen til at dele sig ukontrolleret. Dette er starten på det, vi kalder celleforandringer eller dysplasi.
Denne proces er meget langsom og foregår typisk over mange år. Det er ikke sådan, at man får celleforandringer umiddelbart efter smitte. Derfor er der et stort vindue til at opdage og behandle disse forandringer, længe før de udvikler sig til livmoderhalskræft.
Grader af Celleforandringer
Celleforandringer inddeles i forskellige sværhedsgrader, som beskriver, hvor unormale cellerne ser ud under et mikroskop, og hvor dybt i slimhinden forandringerne går. Systemet, der ofte bruges, kaldes CIN (Cervikal Intraepitelial Neoplasi).
- CIN 1 (Lette celleforandringer): Her er der kun lette forandringer i de overfladiske celler. I de fleste tilfælde (omkring 60%) vil disse forandringer forsvinde af sig selv, da immunforsvaret bekæmper HPV-infektionen.
- CIN 2 (Moderat svære celleforandringer): Forandringerne er mere udtalte og går dybere ned i slimhinden. Risikoen for, at de udvikler sig til kræft, er større, men mange af disse tilfælde forsvinder også spontant.
- CIN 3 (Svære celleforandringer): Her er der udtalte forandringer i hele slimhindens tykkelse. Dette betragtes som et direkte forstadie til kræft og kræver behandling for at forhindre udvikling til egentlig kræft.
Screening: Nøglen til Forebyggelse
Fordi hverken HPV-infektionen eller de tidlige celleforandringer giver symptomer, er regelmæssig screening den absolut vigtigste metode til at forebygge livmoderhalskræft. I Danmark tilbydes alle kvinder i alderen 23-64 år regelmæssig screening.
- Kvinder 23-29 år: Tilbydes en celleprøve (smear) hvert tredje år.
- Kvinder 30-59 år: Tilbydes en HPV-test hvert femte år. Hvis testen er positiv for højrisiko HPV, undersøges de samme celler for forandringer.
- Kvinder 60-64 år: Tilbydes en HPV-test. Er den negativ, afsluttes screeningsprogrammet.
Det er afgørende at følge screeningsprogrammet, selvom man er vaccineret mod HPV, da vaccinen ikke beskytter mod alle kræftfremkaldende HPV-typer.
Hvad sker der ved et unormalt svar?
Får man et svar, der viser celleforandringer eller en positiv HPV-test, bliver man henvist til en gynækolog for yderligere undersøgelser. Dette indebærer typisk en kikkertundersøgelse af livmoderhalsen (kolposkopi), hvor gynækologen kan se slimhinden i forstørrelse og tage små vævsprøver (biopsier) fra eventuelle unormale områder. Det er først på baggrund af disse vævsprøver, at man kan stille den endelige diagnose om sværhedsgraden af celleforandringerne.
Behandling af Celleforandringer
Behandlingen afhænger af sværhedsgraden. Lette celleforandringer (CIN 1) holdes ofte blot under observation med tættere opfølgning, da de som nævnt ofte forsvinder af sig selv. Ved moderat svære (CIN 2) eller svære celleforandringer (CIN 3) vil man anbefale behandling. Den mest almindelige behandling er et keglesnit (konisation).
Et keglesnit er et lille kirurgisk indgreb, der foregår i lokal- eller fuld bedøvelse. Her fjerner gynækologen et lille kegleformet stykke væv fra den yderste del af livmoderhalsen – netop det område, hvor celleforandringerne sidder. I over 90% af tilfældene er dette indgreb tilstrækkeligt til at fjerne alle de unormale celler, og kvinden er herefter rask. Man vil efterfølgende blive fulgt med tættere kontroller for at sikre, at alt forbliver normalt.
Sammenligning af Celleforandringsgrader
| Grad | Beskrivelse | Typisk Opfølgning |
|---|---|---|
| CIN 1 (Lette) | Lette forandringer, som oftest forsvinder af sig selv. Lav risiko for udvikling til kræft. | Kontrol med ny celleprøve/HPV-test efter 12 måneder. |
| CIN 2 (Moderat svære) | Mere udtalte forandringer. Højere risiko for progression, men kan stadig forsvinde spontant. | Individuel vurdering. Ofte kontrol eller behandling med keglesnit. |
| CIN 3 (Svære) | Forstadie til kræft. Udtalte forandringer i hele slimhindens tykkelse. Høj risiko for udvikling til kræft. | Behandling med keglesnit anbefales altid. |
Ofte Stillede Spørgsmål
Jeg er blevet HPV-vaccineret, skal jeg stadig screenes?
Ja, absolut. HPV-vaccinen beskytter mod de HPV-typer, der forårsager flest tilfælde af livmoderhalskræft (typisk type 16 og 18), men den dækker ikke alle højrisiko-typer. Derfor er der stadig en lille risiko for at udvikle celleforandringer, og screening er den bedste måde at opdage dem i tide.
Kan man mærke, om man har HPV eller celleforandringer?
Nej, desværre ikke. Hverken selve HPV-infektionen eller forstadierne til livmoderhalskræft giver typisk nogen symptomer. Symptomer som blødning ved samleje eller pletblødninger opstår som regel først, når tilstanden har udviklet sig til egentlig kræft. Det understreger igen vigtigheden af at deltage i screeningsprogrammet.
Min celleprøve viste HPV, men ingen celleforandringer. Hvad betyder det?
Det betyder, at du har en aktiv HPV-infektion, men at den endnu ikke har forårsaget forandringer i dine celler. I de fleste tilfælde vil dit immunforsvar selv bekæmpe infektionen. Du vil blive indkaldt til en ny kontrol efter 12-18 måneder for at se, om infektionen er forsvundet.
Betyder en HPV-infektion, at min partner har været utro?
Nej, det gør det ikke. HPV kan ligge i dvale i kroppen i mange år uden at give symptomer eller kunne måles. En infektion, der bliver aktiv i dag, kan stamme fra en partner, man havde for 5, 10 eller endnu flere år siden. Det er umuligt at sige, hvornår og fra hvem man er blevet smittet.
Kan mænd blive testet for HPV?
Der findes på nuværende tidspunkt ikke et standardiseret screeningsprogram for HPV hos mænd. Selvom mænd kan være bærere af virusset og udvikle HPV-relateret kræft (f.eks. i svælg, penis eller anus), er testmetoderne mindre pålidelige, og der er ikke samme klare behandlingsvej som ved celleforandringer hos kvinder. HPV-vaccination af drenge er derfor et vigtigt redskab til at forebygge smitte og sygdom.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner HPV og Celleforandringer: Din Komplette Guide, kan du besøge kategorien Sundhed.
