27/06/2022
Forhøjet blodtryk, medicinsk kendt som hypertension, er en udbredt tilstand, der påvirker millioner af mennesker verden over, herunder en betydelig del af den danske befolkning. Det kaldes ofte "den stille dræber", fordi det sjældent giver tydelige symptomer i de tidlige stadier, men over tid kan det forårsage alvorlige skader på kroppens vitale organer som hjertet, hjernen og nyrerne. At forstå denne tilstand er det første skridt mod at forebygge og håndtere den effektivt. Denne artikel vil guide dig gennem alt, hvad du behøver at vide om forhøjet blodtryk, fra hvad det er, og hvad der forårsager det, til hvordan du kan behandle det gennem livsstilsændringer og medicinsk behandling.

Hvad er blodtryk helt præcist?
Blodtryk er et mål for den kraft, hvormed dit blod presser mod væggene i dine blodårer (arterier), mens dit hjerte pumper det rundt i kroppen. Det måles med to tal:
- Systolisk tryk: Det øverste tal. Det måler trykket i dine arterier, når dit hjerte slår og pumper blod ud.
- Diastolisk tryk: Det nederste tal. Det måler trykket i dine arterier, når dit hjerte hviler mellem slagene.
Et blodtryk måles i millimeter kviksølv (mmHg) og angives som det systoliske tryk over det diastoliske tryk, for eksempel 120/80 mmHg. Et normalt blodtryk for en voksen i hvile anses for at være under 140/90 mmHg. Når trykket konsekvent er højere end dette niveau, taler man om hypertension.
Kategorier for blodtryk
For at give et klart overblik over, hvad de forskellige tal betyder, har sundhedsmyndigheder defineret flere kategorier. Det er vigtigt at kende sit eget blodtryk og forstå, hvilken kategori det falder i.
| Kategori | Systolisk tryk (mmHg) | Diastolisk tryk (mmHg) |
|---|---|---|
| Optimalt | Mindre end 120 | Mindre end 80 |
| Normalt | 120-129 | 80-84 |
| Højt normalt | 130-139 | 85-89 |
| Hypertension Grad 1 | 140-159 | 90-99 |
| Hypertension Grad 2 | 160-179 | 100-109 |
| Hypertension Grad 3 | 180 eller højere | 110 eller højere |
Årsager og risikofaktorer for forhøjet blodtryk
Der er sjældent én enkelt årsag til forhøjet blodtryk. I de fleste tilfælde (omkring 90-95%) er der tale om såkaldt primær (eller essentiel) hypertension, hvor der ikke kan identificeres en specifik medicinsk årsag. I stedet udvikler det sig gradvist over mange år og er ofte et resultat af en kombination af flere faktorer.

De primære risikofaktorer inkluderer:
- Alder: Risikoen for forhøjet blodtryk stiger med alderen.
- Arvelighed: Hvis dine forældre eller andre nære slægtninge har haft forhøjet blodtryk, er din risiko større.
- Overvægt og fedme: Jo mere du vejer, jo mere blod skal der pumpes rundt for at forsyne dine væv med ilt og næringsstoffer. Dette øger trykket på dine arterievægge.
- Fysisk inaktivitet: Mangel på motion kan føre til vægtøgning og gør hjertet svagere, så det skal arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt.
- Højt saltindtag: For meget natrium i kosten kan få kroppen til at holde på væske, hvilket øger blodvolumen og dermed blodtrykket.
- Lavt kaliumindtag: Kalium hjælper med at balancere natriumniveauet i dine celler. For lidt kalium kan føre til en ophobning af natrium i blodet.
- Højt alkoholforbrug: At drikke for meget alkohol kan over tid skade dit hjerte og hæve dit blodtryk.
- Stress: Kronisk stress kan bidrage til en midlertidig, men hyppig, stigning i blodtrykket.
- Rygning: Nikotin får blodkarrene til at trække sig sammen og hjertet til at slå hurtigere, hvilket midlertidigt øger blodtrykket.
I sjældnere tilfælde kan forhøjet blodtryk være sekundært, hvilket betyder, at det er forårsaget af en underliggende tilstand. Dette kan inkludere nyresygdomme, skjoldbruskkirtelproblemer, søvnapnø eller visse medfødte hjertefejl.
Behandling af forhøjet blodtryk: En todelt tilgang
Behandlingen af hypertension fokuserer på at sænke blodtrykket til et sikkert niveau for at reducere risikoen for komplikationer. Den mest effektive strategi involverer ofte en kombination af livsstilsændringer og medicin.
1. Livsstilsændringer – fundamentet for kontrol
For mange mennesker, især dem med mildt forhøjet blodtryk, kan livsstilsændringer være nok til at opnå kontrol. Disse ændringer er gavnlige for alle med hypertension, uanset om de tager medicin eller ej.

- En hjertevenlig kost: Spis en kost rig på frugt, grøntsager, fuldkorn, magert protein og fedtfattige mejeriprodukter. DASH-kosten (Dietary Approaches to Stop Hypertension) er specifikt designet til dette formål.
- Reducer saltindtaget: Vær opmærksom på salt i forarbejdede fødevarer, som udgør den største kilde for de fleste. Sigt efter mindre end 5-6 gram salt om dagen.
- Regelmæssig motion: Sigt efter mindst 30 minutters moderat motion de fleste af ugens dage. Aktiviteter som rask gang, cykling, svømning eller løb er ideelle.
- Vægttab: Selv et beskedent vægttab på 5-10% af din kropsvægt kan have en markant positiv effekt på dit blodtryk.
- Begræns alkohol: Mænd bør ikke drikke mere end 2 genstande om dagen, og kvinder ikke mere end 1 genstand.
- Stop rygning: Rygestop er en af de bedste ting, du kan gøre for dit hjerte og dine blodkar.
- Håndter stress: Find sunde måder at håndtere stress på, f.eks. gennem meditation, yoga, hobbyer eller tid i naturen.
2. Medicinsk behandling
Hvis livsstilsændringer ikke er tilstrækkelige til at kontrollere dit blodtryk, vil din læge sandsynligvis anbefale medicin. Der findes mange forskellige typer blodtryksmedicin, og det er ikke ualmindeligt at skulle tage mere end én type for at opnå det ønskede resultat. Valget af medicin afhænger af dit blodtryksniveau, din alder og eventuelle andre helbredsproblemer.
Almindelige typer af blodtryksmedicin inkluderer:
- Diuretika (vanddrivende): Hjælper nyrerne med at fjerne overskydende natrium og vand fra kroppen, hvilket reducerer blodvolumen.
- ACE-hæmmere og Angiotensin II-receptorblokkere (ARB'er): Får blodkarrene til at slappe af ved at blokere virkningen af et hormon, der får dem til at trække sig sammen.
- Betablokkere: Får hjertet til at slå langsommere og med mindre kraft, hvilket sænker blodtrykket.
- Kalciumantagonister: Hjælper med at afslappe musklerne i blodkarrene.
Det er afgørende at tage din medicin som ordineret af lægen, selvom du føler dig rask. Hypertension er en kronisk tilstand, og behandlingen er typisk livslang.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Kan jeg mærke, om jeg har forhøjet blodtryk?
Oftest nej. Forhøjet blodtryk giver typisk ingen symptomer, før det har forårsaget betydelig skade. Derfor er det vigtigt at få det målt regelmæssigt hos lægen, især hvis du har risikofaktorer.

Kan forhøjet blodtryk helbredes?
Primær hypertension kan ikke helbredes, men den kan kontrolleres effektivt med livsstilsændringer og medicin. Målet er at holde blodtrykket på et normalt niveau for at forhindre langsigtede komplikationer.
Er det farligt at have forhøjet blodtryk under graviditet?
Ja, det kan være farligt for både mor og barn. Det øger risikoen for tilstande som svangerskabsforgiftning (præeklampsi). Gravide med forhøjet blodtryk kræver tæt overvågning af en læge.
Hvor ofte skal jeg få målt mit blodtryk?
Voksne over 18 år bør få målt deres blodtryk mindst hvert andet år. Hvis du er i en risikogruppe eller har et blodtryk i den høje ende af normalområdet, bør du få det målt oftere, f.eks. en gang om året, eller som anbefalet af din læge.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Forstå og bekæmp forhøjet blodtryk (hypertension), kan du besøge kategorien Sundhed.
