23/11/2017
Ebola-virus sygdom (EVD), tidligere kendt som Ebola hæmoragisk feber, er en sjælden, men alvorlig og ofte dødelig sygdom hos mennesker. Virussen overføres til mennesker fra vilde dyr og spredes derefter i den menneskelige befolkning gennem direkte kontakt med blod, sekreter, organer eller andre kropsvæsker fra inficerede personer, og med overflader og materialer (f.eks. sengetøj, tøj) forurenet med disse væsker. Denne artikel giver en dybdegående forståelse af sygdommen, fra dens symptomer og smitteveje til de nyeste fremskridt inden for behandling og forebyggelse.

Hvad er Ebola-virus? En dybere forståelse
Ebola blev første gang identificeret i 1976 under to samtidige udbrud i Sydsudan og Den Demokratiske Republik Congo. Sidstnævnte udbrud fandt sted i en landsby nær Ebola-floden, hvilket gav sygdommen sit navn. Siden da har der været adskillige udbrud, primært i Central- og Vestafrika. Udbruddet i Vestafrika i 2014-2016 var det største og mest komplekse i historien, med over 28.000 tilfælde og 11.000 dødsfald.
Virusset tilhører familien Filoviridae. Der er identificeret flere forskellige arter af Ebolavirus, som varierer i deres dødelighed.
De forskellige arter af Ebolavirus
Forskere har identificeret fem kendte arter af Ebolavirus. De adskiller sig genetisk og har forårsaget udbrud med varierende sværhedsgrad.
| Virusart | Forkortelse | Kendt for at forårsage sygdom hos mennesker | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Zaire ebolavirus | EBOV | Ja | Den mest dødelige art, ansvarlig for det store udbrud i 2014-2016. |
| Sudan ebolavirus | SUDV | Ja | Har forårsaget flere udbrud i Afrika med en lavere, men stadig høj dødelighed. |
| Bundibugyo ebolavirus | BDBV | Ja | Identificeret i Uganda i 2007. Dødeligheden er lavere end for Zaire- og Sudan-arterne. |
| Taï Forest ebolavirus | TAFV | Ja | Kun et enkelt kendt tilfælde hos et menneske, som overlevede. |
| Reston ebolavirus | RESTV | Nej | Fundet i aber og svin i Filippinerne og Kina. Kan inficere mennesker, men har ikke forårsaget sygdom. |
Symptomer på Ebola: Fra de første tegn til alvorlig sygdom
Efter en inkubationsperiode, som kan vare fra 2 til 21 dage (typisk 8-10 dage), begynder symptomerne pludseligt. Sygdomsforløbet kan opdeles i flere faser.

Indledende fase (ikke-specifikke symptomer)
De tidlige symptomer ligner ofte influenza eller malaria, hvilket kan gøre diagnosen vanskelig i starten. Disse inkluderer:
- Pludselig høj feber (over 38,5°C)
- Intens svaghed og træthed
- Muskel- og ledsmerter
- Kraftig hovedpine
- Ondt i halsen
Akut fase (gastrointestinale og hæmoragiske symptomer)
Efter de første dage udvikler sygdommen sig ofte til en mere alvorlig fase, der er kendetegnet ved:
- Kvalme og opkast (kan indeholde blod)
- Diarré (kan være blodig)
- Hududslæt
- Røde øjne (konjunktivitis)
- Nedsat nyre- og leverfunktion
- I nogle tilfælde, både intern og ekstern blødning (f.eks. fra tandkød, næse, eller i afføring). Blødning ses i 40-50% af tilfældene.
Dødeligheden er høj, typisk mellem 25% og 90%, afhængigt af virusarten og kvaliteten af den ydede pleje. Døden indtræffer oftest som følge af multiorgansvigt og shock.
Langtidsfølger for overlevende
Selv efter at være erklæret raske, kan overlevende opleve langvarige helbredsproblemer. Studier har vist, at op til fire år efter infektionen rapporterer mange overlevende om neurologiske symptomer som hovedpine og svimmelhed, samt generel træthed, muskel- og ledsmerter og synsproblemer. Virussen kan forblive i visse dele af kroppen, som øjne, centralnervesystemet og testiklerne, i flere måneder efter helbredelse.
Hvordan smitter Ebola?
Forståelse af smittevejene er afgørende for at kontrollere udbrud. Virussen er ikke luftbåren som influenza.
Fra dyr til menneske
Det menes, at frugtflagermus er den naturlige vært for Ebolavirus. Virussen kan overføres til andre vilde dyr som aber, antiloper og primater. Mennesker bliver smittet gennem tæt kontakt med blod, sekreter eller organer fra inficerede dyr, ofte i forbindelse med jagt eller håndtering af "bushmeat" (kød fra vilde dyr).
Mellem mennesker
Når en person er smittet, kan virussen spredes til andre gennem direkte kontakt med kropsvæsker. Dette inkluderer:
- Blod
- Urin og afføring
- Opkast
- Spyt og sved
- Sæd (virussen kan overleve i sæd i flere måneder)
- Modermælk
Smitte kan også ske indirekte ved kontakt med genstande (som nåle eller sengetøj), der er forurenet med disse væsker. En person er ikke smitsom, før de udvikler symptomer. Risikoen for smitte er højest i de sene stadier af sygdommen og selv efter døden. Derfor udgør traditionelle begravelsesritualer, hvor pårørende har direkte kontakt med den afdøde, en betydelig smitterisiko.

Diagnose og behandling
En hurtig og præcis diagnose er afgørende for at forbedre patientens overlevelseschancer og for at forhindre yderligere spredning.
Diagnostiske metoder
Da de tidlige symptomer er uspecifikke, er laboratorietest nødvendige for at bekræfte en diagnose. Prøver fra patienter udgør en ekstrem biologisk risiko og skal håndteres under strenge sikkerhedsforhold i specialiserede laboratorier (P4-laboratorier). Følgende tests anvendes:
- ELISA (enzyme-linked immunosorbent assay)
- Antigen-capture detection tests
- RT-PCR (reverse transcriptase polymerase chain reaction) assay
- Virusisolation ved cellekultur
Der er også udviklet hurtigtests, som kan give et resultat på under 15 minutter og kan bruges i felten, hvilket er afgørende under et udbrud.
Behandlingsmuligheder
Der findes endnu ingen universelt godkendt kur mod Ebola, men forskningen har gjort store fremskridt. Behandlingen fokuserer primært på understøttende behandling, som markant øger chancen for overlevelse. Denne pleje omfatter:
- Rehydrering med orale eller intravenøse væsker for at bekæmpe dehydrering.
- Opretholdelse af iltniveau og blodtryk.
- Behandling af specifikke symptomer og eventuelle sekundære infektioner.
I de senere år er der udviklet og testet specifikke behandlinger. To behandlinger med monoklonale antistoffer (Inmazeb og Ebanga) er blevet godkendt i USA og har vist sig at forbedre overlevelsesraten betydeligt. Antivirale lægemidler som favipiravir er også blevet testet i kliniske forsøg med blandede, men lovende resultater for visse patientgrupper.
Forebyggelse: Vacciner og sikkerhedsforanstaltninger
Forebyggelse er den mest effektive strategi mod Ebola. Dette involverer både vaccination og strenge hygiejne- og sikkerhedsprocedurer.

Vaccination
Der er gjort betydelige fremskridt inden for udviklingen af en vaccine mod Ebola. To vacciner er blevet godkendt og anvendes til at kontrollere udbrud:
- Ervebo® (rVSV-ZEBOV): Udviklet af Merck, denne vaccine er godkendt til brug hos voksne for at beskytte mod Zaire ebolavirus. Den anvendes i en "ringvaccinationsstrategi", hvor kontakter til en bekræftet patient, samt kontakter til disse kontakter, vaccineres for at skabe en beskyttende ring og stoppe spredningen.
- Zabdeno®/Mvabea®: Udviklet af Johnson & Johnson, dette er en to-dosis vaccine, der også beskytter mod Zaire-arten.
Generelle forholdsregler
For personer, der rejser til eller bor i områder med risiko for Ebola, er følgende forholdsregler vigtige:
- God hygiejne: Vask hænder ofte med sæbe og vand eller brug en alkoholbaseret hånddesinfektion.
- Undgå kontakt: Undgå direkte kontakt med blod og kropsvæsker fra syge personer eller afdøde.
- Undgå bushmeat: Undlad at håndtere eller spise kød fra vilde dyr.
- Sikker sex: Overlevende mænd bør praktisere sikker sex, indtil deres sæd er testet negativ for virussen.
- Overvåg helbredet: Overvåg din temperatur i 21 dage efter mulig eksponering. Ved feber eller andre symptomer, isoler dig straks og kontakt sundhedsmyndighederne telefonisk.
Ofte Stillede Spørgsmål om Ebola
Er Ebola smitsomt i inkubationsperioden?
Nej, en person, der er smittet med Ebola-virus, er ikke smitsom, før de begynder at vise symptomer. Smittefaren stiger, i takt med at sygdommen udvikler sig, og mængden af virus i kroppen øges.
Kan man overleve Ebola?
Ja, det er muligt at overleve Ebola. Overlevelsesraten afhænger stærkt af virusarten, patientens generelle helbredstilstand og, vigtigst af alt, adgangen til hurtig og intensiv understøttende behandling. I veludstyrede behandlingscentre kan overlevelsesraten være betydeligt højere end i områder med begrænsede ressourcer.
Hvorfor er Ebola-udbrud så svære at kontrollere?
Kontrol af Ebola-udbrud er komplekst på grund af en kombination af faktorer. Svage sundhedssystemer, mangel på ressourcer, kulturelle praksisser (især begravelsesritualer), mistillid til myndighederne og den høje smitsomhed i de sene sygdomsstadier bidrager alt sammen til udfordringerne.
Er der risiko for Ebola i Danmark?
Risikoen for et udbrud af Ebola i Danmark er ekstremt lav. Det danske sundhedsvæsen er veludstyret til at isolere og behandle eventuelle importerede tilfælde hurtigt og effektivt, hvilket forhindrer yderligere spredning i samfundet.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Ebola: Symptomer, Smitsomhed og Behandling, kan du besøge kategorien Sygdomme.
