Canadas arbejdsmarked: Nøgletal og tendenser

Forståelsen af et lands økonomiske sundhed er tæt forbundet med tilstanden på dets arbejdsmarked. Ved at analysere nøglemålinger som arbejdsstyrkens størrelse, beskæftigelsesrater og arbejdsløshed kan man danne sig et detaljeret billede af de aktuelle forhold og fremtidige tendenser. I finansåret 2018-2019 (FY1819) viste det canadiske arbejdsmarked tegn på fortsat styrke og dynamik, med vækst i både arbejdsstyrken og antallet af beskæftigede personer. Denne analyse dykker ned i de centrale statistikker for at belyse de faktorer, der driver udviklingen, fra provinsielle forskelle til demografiske ændringer og efterspørgslen efter arbejdskraft.

Vækst i Canadas arbejdsstyrke og beskæftigelse

Canadas arbejdsstyrke voksede til 19,9 millioner mennesker i FY1819, en stigning på 207.600 personer eller 1,1% i forhold til det foregående finansår. Denne positive udvikling var synlig på tværs af næsten hele landet. Næsten alle provinser oplevede en vækst i deres arbejdsstyrke, med undtagelse af Newfoundland og Labrador, hvor der blev registreret et lille fald på 0,2%. Den mest markante vækst fandt sted i Ontario, hvor arbejdsstyrken voksede med 1,8%. Andre provinser med bemærkelsesværdig vækst inkluderede Prince Edward Island (+1,7%), Manitoba (+1,3%) og British Columbia (+1,1%), mens væksten i de resterende provinser var mere beskeden.

Samtidig steg antallet af beskæftigede personer i Canada til 18,7 millioner, en stigning på 1,4% fra FY1718. Selvom denne vækst var robust, var den en smule svagere end den, der blev observeret året før (+1,8%). Dette skyldtes primært en afmatning i væksten i fuldtidsbeskæftigelsen. Sammenlignet med andre G7-lande placerede Canada sig på en tredjeplads med hensyn til beskæftigelsesvækst, kun overgået af Japan (+1,7%) og USA (+1,5%). Væksten i deltidsbeskæftigelse forblev relativt stabil.

Jobskabelse på tværs af sektorer og virksomhedsstørrelser

Når man ser på, hvor jobbene blev skabt, var væksten i antallet af ansatte højere i den offentlige sektor (+1,7%) end i den private sektor (+1,4%) i FY1819. Antallet af selvstændige erhvervsdrivende oplevede en moderat stigning på 0,9% i samme periode.

Fordelt på virksomhedsstørrelse var beskæftigelsesvæksten næsten ens i små-mellemstore og store virksomheder (henholdsvis +2,1% og +2,7%), mens den var højest i mellemstore-store virksomheder (+3,7%). De mindste virksomheder havde den laveste vækst på kun 0,6%. Trods den lavere vækst udgjorde de små og små-mellemstore virksomheder tilsammen næsten en femtedel (19,6%) af det samlede antal ansatte. De store virksomheder fortsatte med at have den største andel af alle ansatte i Canada med 45,3%, en andel der har været relativt uændret de seneste år.

Nøglemålinger for arbejdsmarkedet

To af de mest centrale målinger for at vurdere, hvordan arbejdsressourcerne udnyttes, er beskæftigelsesfrekvensen og erhvervsfrekvensen. Disse tal giver indsigt i, hvor stor en andel af befolkningen der er i arbejde, og hvor mange der aktivt deltager på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesfrekvensen: Et mål for ressourceudnyttelse

Den samlede beskæftigelsesfrekvens i Canada lå på 61,7% i FY1819, et niveau der har været stabilt over det seneste årti. Denne frekvens angiver, hvor stor en procentdel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder der er i beskæftigelse. Historisk set har mænd haft en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder, og i FY1819 var tallene 65,4% for mænd mod 58,0% for kvinder.

Aldersgrupper spiller også en afgørende rolle. Kernegruppen af arbejdstagere (25-54 år) havde den højeste rate på 82,9%, mens den var lavest for ældre arbejdstagere (55 år og derover) med 35,9%. Det er dog bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere er steget støt over de sidste to årtier, fra 23,2% i FY9899 til det nuværende niveau.

En af de mest afgørende faktorer for beskæftigelse er uddannelsesniveau. I FY1819 havde personer med en uddannelse over bachelorniveau en beskæftigelsesfrekvens på 74,0%, mens personer med kun grundskoleuddannelse havde en rate på blot 20,0%. Denne markante forskel skyldes delvist, at ældre individer er overrepræsenterede blandt dem med lavere uddannelse.

Erhvervsfrekvensen og en aldrende befolkning

En anden vigtig metrik er erhvervsfrekvensen, som måler den samlede arbejdsstyrke (både beskæftigede og arbejdsløse) i forhold til den samlede befolkning i den arbejdsdygtige alder. I FY1819 var den samlede erhvervsfrekvens i Canada 65,5%. Dette tal har været faldende over det seneste årti, ned fra 67,5% i FY0809, hvilket er en klar indikation på en aldrende befolkning.

Gennem de sidste fire årtier er forskellen i erhvervsfrekvensen mellem mænd og kvinder blevet markant mindre, især for kernegruppen og ældre aldersgrupper. Stigningen har været særligt tydelig for kvinder i alderen 25-54 år, hvor frekvensen er steget fra 52,7% i FY7677 til 83,5% i FY1819. For ældre kvinder er den næsten fordoblet i samme periode.

Arbejdsløshed på historisk lavt niveau

Antallet af arbejdsløse personer i Canada faldt for tredje år i træk. I FY1819 var der i gennemsnit 47.000 færre arbejdsløse (-3,9%) sammenlignet med året før. Dette førte til, at den samlede arbejdsløshedsprocent faldt til 5,8%, det laveste niveau observeret siden FY7677. På trods af dette historisk lave tal havde Canada stadig den tredjehøjeste arbejdsløshedsprocent blandt G7-landene, kun overgået af Frankrig og Italien.

Fordelt på aldersgrupper var arbejdsløsheden højest blandt unge (15-24 år) med 11,0%, mens den var lavest blandt seniorer (65 år og derover) med 4,2%. For både den samlede befolkning, unge og kernegruppen af arbejdstagere (25-54 år) nåede arbejdsløshedsprocenten sit laveste punkt i 42 år.

Stigende efterspørgsel og ubesatte stillinger

Et andet tegn på et stærkt arbejdsmarked var den markante stigning i antallet af ubesatte stillinger, som arbejdsgivere aktivt søgte at besætte. Antallet af ledige stillinger steg med 15,7% i FY1819 og nåede 537.800. Næsten tre fjerdedele af disse var fuldtidsstillinger, og tæt på to tredjedele krævede en uddannelse på gymnasieniveau eller derunder.

Jobåbningsraten – antallet af ledige stillinger som en procentdel af alle besatte og ubesatte jobs – steg til 3,3%. Den højeste rate fandtes i landbrugs-, skovbrugs- og fiskerisektoren (6,0%), mens den laveste var i uddannelsessektoren (1,1%). Desuden tog det længere tid for arbejdsgivere at besætte deres ledige stillinger, hvilket indikerer en stærk og vedvarende efterspørgsel efter arbejdskraft. Andelen af stillinger, der var ledige i tre måneder eller mere, steg og nåede 12,3% af alle ubesatte stillinger. Denne kombination af flere ledige stillinger og længere besættelsestid peger på en fortsat stærk arbejdsmarkeds-efterspørgsel.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er de vigtigste målinger for at vurdere et arbejdsmarked?

De primære målinger inkluderer arbejdsstyrkens størrelse, beskæftigelsesfrekvensen (andelen af befolkningen der arbejder), erhvervsfrekvensen (andelen der er aktiv på arbejdsmarkedet), arbejdsløshedsprocenten og antallet af ubesatte stillinger. Sammen giver disse et omfattende billede af arbejdsmarkedets sundhed.

Hvordan påvirker uddannelse beskæftigelsen i Canada?

Uddannelse har en meget betydelig indflydelse. Data fra FY1819 viser, at personer med en uddannelse over bachelorniveau havde en beskæftigelsesfrekvens på 74,0%, mens den for personer med kun grundskoleuddannelse var helt nede på 20,0%. Højere uddannelse øger altså chancerne for beskæftigelse markant.

Hvorfor falder erhvervsfrekvensen i Canada?

Den faldende erhvervsfrekvens er primært en konsekvens af en aldrende befolkning. Efterhånden som en større del af befolkningen når pensionsalderen og trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, falder den samlede andel af befolkningen, der er en del af arbejdsstyrken.

Hvilken aldersgruppe har den højeste arbejdsløshed?

Unge i alderen 15 til 24 år oplever den højeste arbejdsløshed. I FY1819 lå deres arbejdsløshedsprocent på 11,0%, hvilket er mere end dobbelt så højt som for kernegruppen af arbejdstagere (25-54 år), der havde en rate på 4,9%.