Irritabel Tarm Syndrom (IBS): Symptomer & Diagnose

Mange mennesker oplever perioder med maveproblemer som oppustethed, smerter og ændringer i afføringsmønsteret. For nogle er disse symptomer vedvarende og forstyrrende for dagligdagen, og de kan være tegn på Irritabel Tarm Syndrom, ofte forkortet IBS. Dette er en af de mest almindelige tarmlidelser, der fører folk til en mave-tarm-specialist (gastroenterolog). Selvom tilstanden ikke er farlig, kan den i høj grad påvirke livskvaliteten. At forstå, hvad IBS er, hvordan det adskiller sig fra andre sygdomme, og hvordan diagnosen stilles, er det første skridt mod at få kontrol over symptomerne.

Hvad er Irritabel Tarm Syndrom (IBS)?

IBS er en funktionel tarmlidelse, hvilket betyder, at der ikke er synlige tegn på sygdom eller skade i tarmen, når den undersøges. Problemet ligger i stedet i tarmens funktion – den måde, den arbejder på. Årsagerne til, at IBS udvikler sig, er ikke fuldt ud klarlagte, men forskning peger på flere medvirkende faktorer. En vigtig faktor er samspillet mellem hjernen og tarmen, også kendt som hjerne-tarm-aksen. Hjernen og tarmen kommunikerer konstant via nerve- og hormonsignaler. Hos personer med IBS menes denne kommunikation at være forstyrret. Nerverne i tarmen kan blive overfølsomme, hvilket betyder, at normale processer som fordøjelse og luft i tarmen kan opfattes som smertefulde. Stress kan forværre dette, da det kan gøre nerverne endnu mere aktive og få tarmmusklerne til at trække sig mere sammen end normalt.

I nogle tilfælde kan IBS opstå efter en infektion i mave-tarm-kanalen, f.eks. en bakterie- eller parasitinfektion. Dette kaldes post-infektiøs IBS. Andre mulige udløsere kan være ændringer i tarmens mikrobiota (de bakterier, der lever i tarmen) og fødevareintolerancer.

Hvem bliver ramt af IBS?

IBS kan ramme i alle aldre, men starter ofte i teenageårene eller i den tidlige voksenalder. Det er en udbredt lidelse, som anslås at påvirke mellem 10-15% af befolkningen i den vestlige verden. Statistisk set er tilstanden dobbelt så almindelig hos kvinder som hos mænd. Det er mindre sandsynligt, at man udvikler IBS for første gang, efter man er fyldt 50 år. Hvis symptomerne starter sent i livet, er det særligt vigtigt at blive grundigt undersøgt af en læge for at udelukke andre, mere alvorlige sygdomme.

Symptomerne: Et komplekst billede

Symptomerne på IBS kan variere meget fra person til person og kan også ændre sig over tid hos den enkelte. De mest almindelige symptomer inkluderer:

• Mavesmerter eller kramper: Smerten er ofte relateret til afføring og kan lindres efter et toiletbesøg.
• Oppustethed: En følelse af at være udspilet og have meget luft i maven, som ofte forværres i løbet af dagen.
• Ændret afføringsmønster: Dette er et kernesymptom og kan vise sig som diarré (IBS-D), forstoppelse (IBS-C) eller en vekslen mellem de to (IBS-M).
• Følelse af ufuldstændig tømning: En fornemmelse af, at tarmen ikke er helt tømt efter toiletbesøg.
• Pludselig og stærk afføringstrang: Behovet for at komme på toilettet kan opstå meget pludseligt.
• Slim i afføringen: Nogle kan opleve en øget mængde slim i deres afføring.

Diagnosen: Hvordan ved man, det er IBS?

At stille diagnosen IBS kan være en udfordring, fordi symptomerne overlapper med mange andre mave-tarm-sygdomme. Der findes ingen specifik test, som kan be- eller afkræfte IBS. Diagnosen stilles derfor ofte ved at udelukke andre lidelser. Din læge vil starte med en grundig samtale om dine symptomer, din sygehistorie og din families sygehistorie. Herefter vil lægen typisk foretage en fysisk undersøgelse af maven. Afhængigt af dine symptomer og din alder kan lægen bestille yderligere undersøgelser, såsom blodprøver og afføringsprøver, for at tjekke for tegn på infektion, inflammation eller cøliaki (glutenallergi). I nogle tilfælde kan en kikkertundersøgelse af tarmen (koloskopi) være nødvendig for at udelukke mere alvorlige tilstande.

Sammenligning med andre tarmsygdomme

For at forstå, hvorfor en grundig udredning er vigtig, er det nyttigt at kende til andre sygdomme, der kan give lignende symptomer som IBS. Nedenstående tabel sammenligner IBS med de mest almindelige inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) og mikroskopisk colitis.

Som tabellen viser, er den afgørende forskel, at sygdomme som Colitis ulcerosa og Crohns sygdom er inflammatoriske. Det betyder, at kroppens eget immunforsvar angriber tarmen og skaber en kronisk betændelsestilstand, som kan ses og måles. Dette medfører ofte mere alvorlige symptomer som blod i afføringen, feber og utilsigtet vægttab – symptomer, der sjældent ses ved IBS. Behandlingen af IBD er også markant anderledes og involverer ofte immundæmpende medicin og i nogle tilfælde kirurgi.

Ofte Stillede Spørgsmål om IBS

At leve med Irritabel Tarm Syndrom kan være frustrerende, men med den rette viden og diagnose er det muligt at finde strategier, der virker. Det første og vigtigste skridt er en dialog med din læge for at få en korrekt diagnose og udelukke andre tilstande. Derfra kan du begynde rejsen mod at forstå din krop bedre og finde lindring for dine symptomer.