Mysteriet om den forsvundne influenza

I vinteren 2020, mens verden var i fuld gang med at bekæmpe en ny og skræmmende fjende, COVID-19, skete der noget bemærkelsesværdigt og uventet. En gammel, velkendt vintersygdom, influenza, forsvandt næsten fuldstændigt fra jordens overflade. Hospitaler, der normalt var overfyldte med influenzapatienter, stod pludselig tomme for disse tilfælde. Læger og forskere observerede et fænomen, der blev døbt "den forsvundne influenza". Denne pludselige forsvinden rejste en række afgørende spørgsmål: Hvor tog influenzaen hen? Hvorfor skete det? Og vigtigst af alt, hvad vil der ske, når den vender tilbage?

Hvorfor forsvandt influenzaen under pandemien?

Svaret på gåden om den forsvundne influenza er tæt knyttet til de selvsamme foranstaltninger, der blev indført for at bremse spredningen af SARS-CoV-2, virussen der forårsager COVID-19. Disse tiltag, kendt som ikke-farmaceutiske interventioner, skabte et ekstremt ugæstfrit miljø for luftvejsvirusser generelt, herunder influenza.

De primære årsager var:

• Social distancering og nedlukninger: Ved at begrænse social kontakt og lukke samfundet ned, reducerede man drastisk mulighederne for, at influenzavirus kunne hoppe fra person til person. Influenza er afhængig af tæt kontakt for at sprede sig effektivt.
• Brug af mundbind: Udbredt brug af mundbind fungerede som en fysisk barriere, der fangede de dråber, som bærer virus, både hos den smittede og den potentielle modtager.
• Forbedret håndhygiejne: Den konstante påmindelse om at vaske hænder og bruge håndsprit eliminerede en anden vigtig smittevej for influenza, som kan overleve på overflader.
• Reduceret international rejseaktivitet: Influenza spredes globalt via rejsende. Da flytrafikken næsten gik i stå, blev de globale smittekæder brudt, hvilket forhindrede nye stammer i at sprede sig mellem kontinenter.

Samlet set var disse foranstaltninger, designet til en meget smitsom virus som SARS-CoV-2, endnu mere effektive mod den mindre smitsomme influenzavirus. Resultatet var de laveste influenzatal, der nogensinde er registreret i moderne tid.

Frygten for en "Twindemi" og den manglende immunitet

Paradoksalt nok førte influenzaens forsvinden til en ny bekymring blandt sundhedseksperter. De frygtede en såkaldt "twindemi" – et scenarie, hvor en voldsom influenzasæson ville ramme samtidig med en bølge af COVID-19, hvilket ville overbelaste sundhedsvæsenet totalt. Denne frygt var baseret på et koncept kendt som immunitetsgæld.

Normalt bliver en del af befolkningen smittet med influenza hver vinter. Selvom de bliver syge, opbygger de også en vis immunitet mod de cirkulerende stammer. Da influenzaen var fraværende i 2020 og dele af 2021, var der langt færre mennesker, der blev eksponeret. Det betød, at den kollektive immunitet i befolkningen faldt markant. Med en lavere befolkningsimmunitet ville en tilbagevenden af influenza potentielt kunne føre til en meget større og mere alvorlig epidemi end normalt.

Som reaktion på denne trussel iværksatte lande som Storbritannien det største influenzavaccinationsprogram i deres historie og opfordrede millioner af mennesker til at få et stik for at bygge en beskyttende mur af immunitet, inden virussen vendte tilbage.

Influenzavirussets fremtid: Hvilke varianter overlevede?

Den mest fascinerende del af historien er måske, hvad der skete med selve influenzavirussen under dens "hi". Influenza er ikke bare én virus; det er en familie af vira med forskellige typer og linjer, der konstant muterer. De to hovedtyper, der forårsager sæsoninfluenza hos mennesker, er Influenza A og Influenza B.

Sammenligning af Influenza A og B

Under pandemien overlevede flere subtyper af Influenza A (som H1N1 og H3N2) og B/Victoria-linjen, om end på et meget lavt niveau. Men en hel linje, B/Yamagata, forsvandt fuldstændigt. Den er ikke blevet påvist globalt i overvågningssystemer siden marts 2020. Forskere spekulerer nu i, om denne viruslinje simpelthen er uddød.

Dette har store konsekvenser. Hvis B/Yamagata virkelig er væk, kan man fjerne den fra den årlige influenzavaccine. De fleste influenzavacciner er "quadrivalente", hvilket betyder, at de beskytter mod fire stammer: to A-stammer (H1N1 og H3N2) og de to B-linjer (Victoria og Yamagata). En fremtidig "trivalent" vaccine uden B/Yamagata kunne potentielt give en stærkere immunrespons mod de resterende tre stammer.

Spørgsmålet er dog, om virussen virkelig er væk, eller om den gemmer sig et sted i verden, hvor overvågningen er begrænset, og blot venter på en chance for at dukke op igen.

Er vi klar, når influenzaen vender tilbage?

Selvom de dystre forudsigelser om en ødelæggende "twindemi" ikke umiddelbart blev til virkelighed i de første vintre efter 2020, er faren ikke drevet over. Immunitetsgælden er stadig en realitet, og befolkningen er potentielt mere sårbar over for influenza end før pandemien. Sundhedsmyndigheder verden over fortsætter med at understrege vigtigheden af årlig vaccination som det bedste forsvar.

Udfordringen for forskerne er nu at forudsige, hvilke influenzastammer der vil dominere i de kommende sæsoner. Med så lidt virus i omløb i flere år, er datagrundlaget for at træffe disse beslutninger blevet markant sværere. Det er som at prøve at forudsige vejret efter at have mistet adgangen til satellitbilleder. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) arbejder tæt sammen med globale laboratorier for at fange selv de svageste signaler om, hvilke vira der cirkulerer, for at sikre, at den næste vaccine er så effektiv som muligt.

Historien om den forsvundne influenza er en stærk påmindelse om den komplekse og dynamiske verden af vira. Den viser, hvordan drastiske ændringer i menneskelig adfærd kan have uforudsete konsekvenser for økosystemet af smitsomme sygdomme. Mysteriet er måske delvist løst, men influenzaens næste kapitel er endnu ikke skrevet.

Ofte Stillede Spørgsmål

Forsvandt influenzaen helt i 2020?

Nej, den forsvandt ikke 100%, men antallet af registrerede tilfælde faldt med over 99% i mange lande, hvilket bragte det ned på et historisk lavt niveau. I praksis var den næsten fraværende fra den almindelige befolkning.

Hvorfor var eksperter bekymrede for en stor influenza-sæson efter COVID-19?

Bekymringen skyldtes primært "immunitetsgæld". Fordi så få mennesker blev udsat for influenza i en eller flere sæsoner, faldt den generelle immunitet i befolkningen. Dette gør flere mennesker modtagelige for infektion og potentielt alvorlig sygdom, når virussen begynder at cirkulere bredt igen.

Er B/Yamagata-influenzavirussen uddød?

Det er et stort spørgsmål blandt virologer. Virussen er ikke blevet påvist globalt siden begyndelsen af 2020. Det er muligt, at den er uddød, da den ikke havde nok værter at sprede sig imellem under pandemien. Men det kan ikke udelukkes, at den stadig cirkulerer på et meget lavt, udetekteret niveau et sted i verden.

Hvordan påvirker dette den årlige influenzavaccine?

Det gør det mere udfordrende for eksperter at vælge de rigtige virusstammer til vaccinen. Med færre data om cirkulerende vira er det sværere at forudsige, hvilke der vil dominere den kommende sæson. Hvis B/Yamagata-linjen bekræftes at være uddød, vil det dog på sigt kunne forenkle vaccinen og potentielt gøre den mere effektiv mod de resterende stammer.