01/02/2026
Flere og flere forældre oplever, at deres børn udvikler fødevareallergier. Hvis det virker som om, at hvert andet lille barn, du kender, er allergisk over for noget, er der en god grund. Selvom forskerne stadig er usikre på den præcise årsag, er én ting sikker: Fødevareallergier hos børn er i stigning. Dette skaber naturligvis bekymring og mange spørgsmål hos nye forældre. Hvordan kan man se, om ens baby har en allergisk reaktion? Hvilke fødevarer er de største syndere? Og hvordan navigerer man sikkert i introduktionen af fast føde? Denne artikel vil guide dig gennem alt, hvad du behøver at vide om fødevareallergier i dit barns første leveår.

Hvad forårsager fødevareallergier hos babyer?
En fødevareallergi opstår, når kroppens immunsystem fejlagtigt identificerer en bestemt fødevare som en trussel. Som reaktion på denne opfattede fare frigiver immunsystemet kemikalier som histamin for at 'bekæmpe' indtrængeren. Det er denne overdrevne immunrespons, der forårsager de allergiske symptomer, som kan variere fra milde til meget alvorlige. Da allergier ofte er arvelige, har din baby en forhøjet risiko, hvis du eller din partner lider af allergier – uanset om det er over for pollen, kæledyr eller fødevarer.
Typiske symptomer at holde øje med
Symptomerne på en fødevareallergi hos babyer og småbørn er sjældent subtile og opstår ofte inden for få minutter til et par timer efter indtagelse af den pågældende fødevare. Det er vigtigt at være opmærksom på tegnene, så du kan reagere hurtigt.
- Hudreaktioner: Nældefeber (røde pletter, der ligner myggestik), kløende hududslæt (eksem) eller hævelse i huden.
- Øjne og ansigt: Kløende, vandige eller hævede øjne. Hævelse af læber og/eller tunge.
- Luftveje: Nysen, hvæsende vejrtrækning, tæthed i halsen eller synkebesvær.
- Mave-tarm-systemet: Kvalme, opkastning, mavesmerter eller diarré.
Alvorlige symptomer som vejrtrækningsbesvær, svimmelhed eller bevidstløshed er heldigvis sjældne, men kræver øjeblikkelig lægehjælp. Hvis du observerer disse tegn, skal du ringe 112 med det samme.
De 9 mest almindelige fødevareallergener
Selvom enhver fødevare potentielt kan udløse en allergisk reaktion, er der en gruppe fødevarer, der står for omkring 90% af alle fødevareallergier. Det er vigtigt at kende disse, især når du begynder at introducere fast føde.
- Mælk: Komælksallergi er en af de mest almindelige allergier hos spædbørn.
- Æg: Allergi over for æg er også meget udbredt i de tidlige år.
- Jordnødder (Peanuts): Kan forårsage alvorlige reaktioner og er teknisk set en bælgfrugt.
- Trænødder: Omfatter nødder som mandler, cashewnødder, valnødder og hasselnødder.
- Soja: Findes i mange forarbejdede fødevarer, så det er vigtigt at læse varedeklarationer.
- Hvede: En almindelig ingrediens i brød, pasta og mange andre fødevarer.
- Fisk: Allergi over for fisk som laks, torsk og tun.
- Skaldyr: Inkluderer rejer, krabber, hummer og muslinger.
- Sesam: Er for nylig blevet anerkendt som en af de store allergener.
Hvornår og hvordan introducerer man allergifremkaldende fødevarer?
Tidligere anbefalede man at vente med at introducere højallergene fødevarer. Mælk indtil 1-årsalderen, æg indtil 2-årsalderen og nødder/skaldyr endnu senere. Nyere forskning har dog vendt fuldstændig op og ned på disse anbefalinger. Sundhedsstyrelsen og internationale retningslinjer anbefaler nu tidlig introduktion.
Forskning tyder på, at tidlig og regelmæssig introduktion af fødevarer som jordnødder og æg, allerede fra 4-6 måneders alderen, kan være med til at forebygge udviklingen af allergi, især hos børn i højrisikogrupper (f.eks. børn med svær eksem eller andre kendte allergier). For de fleste babyer kan disse fødevarer introduceres, efter at barnet har prøvet og tålt et par andre faste fødevarer som frugtmos og grøntsagsmos.
Praktiske tips til introduktion
- Start forsigtigt: Introducer kun én ny fødevare ad gangen. Vent 2-3 dage, før du introducerer den næste, så du nemt kan identificere en eventuel reaktion.
- Giv små mængder: Start med en meget lille mængde, f.eks. en teskefuld.
- Server i en sikker form: Sørg for, at maden er alderssvarende for at undgå kvælningsfare. Hele nødder må aldrig gives til små børn. Server i stedet nøddesmør tyndt smurt på brød eller blandet i grød. Æg skal være gennemkogte og kan serveres som røræg eller hårdkogt og moset.
- Introducer derhjemme: Giv nye fødevarer derhjemme, ikke i vuggestuen eller på en restaurant, så du kan holde øje med barnet i rolige omgivelser.
Forskel på allergi og intolerance
Det er vigtigt at skelne mellem en fødevareallergi og en fødevareintolerance, da de involverer forskellige kropslige systemer og kræver forskellig håndtering.

| Egenskab | Fødevareallergi | Fødevareintolerance |
|---|---|---|
| System involveret | Immunsystemet | Fordøjelsessystemet |
| Reaktionstid | Typisk hurtig (minutter til 2 timer) | Kan være forsinket (flere timer) |
| Mængde | Selv en lille smule kan udløse en reaktion | Reaktionen afhænger ofte af mængden |
| Symptomer | Nældefeber, hævelse, vejrtrækningsbesvær, opkast | Oppustethed, luft i maven, diarré, mavekramper |
| Alvorlighed | Kan være livstruende (anafylaksi) | Er ubehageligt, men ikke livstruende |
Et klassisk eksempel er mælk. Et barn med mælkeallergi reagerer på proteinet i mælken og kan ikke tåle nogen mejeriprodukter. Et barn med laktoseintolerance mangler enzymet laktase til at nedbryde mælkesukkeret og kan måske godt tåle små mængder eller laktosefri produkter.
Hvad gør man ved mistanke om allergi?
Hvis du har mistanke om, at dit barn har en fødevareallergi, er det første skridt at kontakte jeres læge. Lægen kan vurdere symptomerne og henvise jer til en børnelæge eller allergispecialist. Diagnosen stilles ofte gennem en kombination af sygehistorie, en blodprøve (der måler specifikke allergiantistoffer) eller en priktest på huden. Det er vigtigt ikke at eksperimentere på egen hånd ved at udelukke store fødevaregrupper fra dit barns kost, da det kan føre til ernæringsmangler.
Ved en mild reaktion kan lægen anbefale antihistaminer. Ved risiko for alvorlige reaktioner vil lægen udskrive en adrenalinpen (f.eks. EpiPen Jr.), som du og andre omsorgspersoner skal lære at bruge. Adrenalin er den eneste effektive behandling mod en alvorlig anafylaktisk reaktion.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Kan børn vokse fra deres fødevareallergier?
Ja, heldigvis. De fleste børn med allergi over for mælk, æg, soja og hvede vokser fra det, inden de når skolealderen. Overraskende nok vokser omkring 20-25% af børn med jordnøddeallergi også fra den. Allergier over for trænødder, fisk og skaldyr er dog oftere livslange. Det skal altid vurderes af en læge, om barnet er vokset fra sin allergi.
Er frugtallergi almindeligt hos babyer?
Alvorlig frugtallergi er relativt sjældent hos babyer. Nogle babyer kan få et mildt udslæt omkring munden fra syreholdige frugter som citrusfrugter eller tomater, hvilket typisk er en hudirritation og ikke en ægte allergi. De fleste frugter og grøntsager betragtes som lavallergene og er gode at starte med, når man introducerer fast føde.
Hvordan holder jeg mit barn sikkert i daginstitutionen?
Det er afgørende med klar kommunikation. Informer alt personale om dit barns allergi, symptomerne på en reaktion, og hvad de skal gøre i en nødsituation. Sørg for, at de ved, hvor eventuel medicin (antihistamin/adrenalinpen) opbevares, og at de er trænet i at bruge den. En skriftlig handlingsplan fra lægen er en stor hjælp.
At have et barn med fødevareallergi kan føles overvældende, men med viden og forberedelse kan man skabe et trygt miljø for barnet. Vær opmærksom, introducer ny mad på en sikker og struktureret måde, og tøv aldrig med at søge professionel rådgivning hos jeres læge.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Guide til madallergi hos spædbørn og småbørn, kan du besøge kategorien Allergi.
