Glat muskulatur Histologi

Glat muskulatur er en type af muskelvæv.

Forekomst

• Spredt i bindevævet
  
• Omkring kirtler
  
• Ordnet i små bundter
  
• Muskelhinder i hulorganer
  
• Selvstændige muskler
  

Lysmikroskopisk opbygning

Lag eller bundter af glatte muskelceller holdes sammen af bindevæv. Det sender bindevævsfibre ind mellem muskelcellerne, der omgives af et fint netværk af retikulære fibre. Trækket fra hver enkelt myocyt kan herved overføres til det omgivende bindevævsslag.

Længdesnit: Lange og tenformede. 15 - 200 µm (i uterus 500 µm ved graviditet).
Tværsnit: Cirkulære / kantede, 2 - 10 µm.
Myofibriller er homogene og kan ikke ses ved HE-farvning.

Kernen

Centralt placeret.
Aflang i cellens retning, afrundede kanter
I tværsnit; rund
"Proptrækkerform" på histologiske snit - artefakt

Sarcoplasma

Organeller overvejende placeret ved kernens poler:
Mitochondrier, rER, sER, Golgiapparat, Centriole, (glykogen)
Omgives af en lamina basalis

Ultrastruktur

Caveolae

Invaginationer af plasmamembranen

Ligner pinocytose-vesikler under afsnøring

Tilhætningsplaques

Elektrontætte områder på plasmamembranen mellem caveolae

Binder aktinfilamenter til plasmamembranen

Cytoplasmatiske fortætninger

Elektrontætte områder, der forekommer med regelmæssige mellemrum i cytoplasma.

Binder aktinfilamenter

Filamenterne udfylder hovedparten af cytoplasma

Aktinfilamenter: Tynde - 7 nm, lange - 4 µm

Myosinfilamenter: Tykke - 14 nm.

"Hoveder" over hele filamentets længde, - intet midterstykke uden!

Det totale forhold er 15:1

Intermediærfilamenter: diameter 10 nm

Udgør et kraftigt cytoskelet

Strækker sig mellem cytoplasmatiske fortætninger og tilhæftningsplaques

Kontraktionen

Ét myosinfilament kan "trække" i aktinfilamenter, der er tilhæftet hver sin cytoplasmatiske fortætning, og disse trækkes dermed mod hinanden.
Glat muskulatur kan forkorte sig med mere end 80 % ! (pga. de lange aktinfilamenter).

Innervation

Multi-enhedstypen	Enkelt-enhedstypen
Hver celle innerveres selvstændigt af en enkelt nerveende Få eller ingen gap junctions Hurtig fasisk kontraktion Iris, sædlederen og større arterier	Innervering primært for at regulere aktiviteten Gap junctions (nexus) forbinder de enkelte celler Langsom, langvarig tonisk kontraktion Mange organer som fx tarmvæggen, galdeveje, urinveje… Visceral type

Histogenese

Udvikles fra mesenchymceller i fosteret
Cellerne forlænges, myofilamenter dannes i cytoplasma → myoblaster
Myoblasterne undergår mitose og differentierer til egentlige glatte muskelceller
Glatte muskelceller kan også undergå mitose
Proliferation af celler ses fx i uterus under graviditet
Ses også i karvæggen