07/12/2016
Skizofreni er en kompleks og ofte misforstået psykisk sygdom, der påvirker en persons evne til at tænke, føle og opføre sig klart. Det er en kronisk lidelse, der kræver livslang behandling. Når man har skizofreni, kan virkeligheden opleves forandret. Ens tænkning, sanseopfattelse og stemningsleje kan være påvirket, hvilket kan gøre det svært at skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er. Selvom det er en alvorlig diagnose, er det vigtigt at understrege, at med den rette behandling og støtte kan mange mennesker med skizofreni leve et meningsfuldt og produktivt liv.

Hvad er skizofreni mere præcist?
Skizofreni hører til gruppen af psykotiske lidelser. En psykose er en tilstand, hvor man mister kontakten med virkeligheden. Dette kan vise sig gennem hallucinationer, hvor man ser, hører eller mærker ting, som ikke er der, eller gennem vrangforestillinger, som er faste, ukorrekte overbevisninger, der ikke kan ændres ved logik. Sygdommen udvikler sig typisk i de sene teenageår eller tidlige voksenår, og den rammer mænd og kvinder nogenlunde lige hyppigt, selvom mænd ofte udvikler symptomer tidligere end kvinder.
Det er en udbredt misforståelse, at skizofreni betyder 'spaltet personlighed'. Dette er ikke korrekt. Ordet 'skizofreni' kommer fra græsk og betyder 'spaltet sind', men det refererer til en spaltning mellem tanker, følelser og adfærd – ikke til flere personligheder i én krop.
De forskellige symptomer på skizofreni
Symptomerne på skizofreni kan variere meget fra person til person og kan opdeles i tre hovedkategorier: positive, negative og kognitive symptomer.
Positive symptomer (psykotiske symptomer)
Disse symptomer kaldes 'positive', fordi de repræsenterer en tilføjelse til en persons normale oplevelser. Det er de mest kendte symptomer på psykose.
- Vrangforestillinger: Dette er stærke overbevisninger, som ikke er baseret på virkeligheden. Personen kan f.eks. tro, at de bliver forfulgt, at de har særlige kræfter, eller at andre kan læse deres tanker. Disse vrangforestillinger føles helt virkelige for den, der oplever dem.
- Hallucinationer: Personen kan sanse ting, som ikke eksisterer. De mest almindelige er hørehallucinationer, hvor man hører stemmer, der kommenterer ens adfærd eller giver ordrer. Syns-, lugt- og følehallucinationer kan også forekomme.
- Tankeforstyrrelser og usammenhængende tale: Tankegangen kan blive uorganiseret, hvilket gør det svært at følge en samtale. Sætninger kan være usammenhængende, eller personen kan pludselig skifte emne.
- Uorganiseret adfærd: Dette kan vise sig som upassende eller bizar adfærd, manglende evne til at udføre dagligdags opgaver eller uforudsigelige følelsesmæssige reaktioner.
Negative symptomer
Negative symptomer refererer til en reduktion eller fravær af normale funktioner. Disse symptomer kan være sværere at genkende som en del af sygdommen og kan fejlagtigt tolkes som dovenskab eller dårlig personlighed.
- Følelsesmæssig affladning: Personen viser begrænset følelsesmæssigt udtryk, f.eks. gennem et udtryksløst ansigt eller monoton tale.
- Mangel på initiativ (apati): En markant nedsat motivation til at starte eller fastholde målrettede aktiviteter, såsom arbejde, skole eller personlig hygiejne.
- Social tilbagetrækning: Personen isolerer sig fra venner og familie og mister interessen for sociale aktiviteter.
- Sproglig fattigdom (alogi): Talen bliver sparsom, og svar på spørgsmål kan være meget korte.
Kognitive symptomer
Disse symptomer påvirker tænkeprocesserne og kan være meget invaliderende. De omfatter:
- Problemer med eksekutive funktioner: Vanskeligheder med at planlægge, organisere og træffe beslutninger.
- Nedsat opmærksomhed: Svært ved at koncentrere sig og holde fokus.
- Hukommelsesbesvær: Især arbejdshukommelsen, som bruges til at holde information i hovedet i kort tid, kan være påvirket.
Sammenligning af positive og negative symptomer
| Symptomtype | Beskrivelse | Eksempler |
|---|---|---|
| Positive symptomer | Oplevelser og adfærd, der er 'tilføjet' til personens normale virkelighedsopfattelse. | Høre stemmer, tro at man er overvåget, tale usammenhængende. |
| Negative symptomer | Fravær eller reduktion af normale følelser, tanker og adfærd. | Følelsesmæssig affladning, manglende energi, social isolation. |
Årsager og risikofaktorer
Der findes ikke én enkelt årsag til skizofreni. Forskning peger på, at det er et komplekst samspil mellem flere faktorer:
- Genetik: Skizofreni er i høj grad arveligt. Hvis en nær slægtning (f.eks. en forælder eller søskende) har sygdommen, er risikoen for at udvikle den højere.
- Hjernekemi og -struktur: Ubalancer i hjernens signalstoffer, især dopamin og glutamat, menes at spille en central rolle. Nogle studier viser også små forskelle i hjernestrukturen hos personer med skizofreni.
- Miljømæssige faktorer: Komplikationer under graviditet eller fødsel, infektioner i den tidlige barndom, social modgang, traumer og brug af euforiserende stoffer (især cannabis i teenageårene) kan øge risikoen for at udløse sygdommen hos sårbare individer.
Diagnose og ICD-koden
Diagnosen stilles af en psykiater efter en grundig udredning. Dette indebærer samtaler med patienten og ofte også pårørende, observation af adfærd og udelukkelse af andre medicinske eller psykiatriske lidelser, der kan give lignende symptomer. Der findes ingen blodprøve eller hjernescanning, der kan stille diagnosen alene.
I medicinske journaler anvendes ofte et internationalt klassifikationssystem for sygdomme, kaldet ICD (International Classification of Diseases). Skizofreni og beslægtede lidelser findes i dette system under koder som F20. Ofte tilføjes der bogstaver til koden for at angive diagnostisk sikkerhed eller andre specifikke detaljer. Det er vigtigt at huske, at denne information ikke er beregnet til selvdiagnose og ikke kan erstatte professionel lægelig rådgivning. Hvis du ser en ICD-kode på et personligt medicinsk dokument, vil din læge kunne forklare dig dens betydning i en personlig samtale.
Behandlingsmuligheder for skizofreni
Behandlingen er typisk en kombination af medicin, psykoterapi og social støtte, og den tilpasses den enkelte patient.
Medicin
Antipsykotisk medicin er den primære medicinske behandling. Den virker ved at påvirke hjernens signalstoffer og er især effektiv til at reducere eller fjerne de positive symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger. Der findes flere generationer af antipsykotika, og det kan tage tid at finde det præparat og den dosis, der virker bedst med færrest bivirkninger.
Denne del af behandlingen er afgørende for at forbedre livskvaliteten og de sociale funktioner.
- Kognitiv adfærdsterapi (KAT): Kan hjælpe patienten med at identificere og ændre problematiske tankemønstre og håndtere symptomer, som medicinen ikke fjerner helt.
- Psykoedukation: Undervisning af både patient og pårørende om sygdommen, symptomer og behandling. Dette øger forståelsen og forbedrer samarbejdet.
- Social færdighedstræning: Hjælper med at forbedre kommunikation og sociale interaktioner.
- Støtte til beskæftigelse og uddannelse: Programmer, der hjælper personer med at finde og fastholde et job eller en uddannelse.
Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)
Er skizofreni det samme som 'spaltet personlighed'?
Nej, det er en af de mest sejlivede myter. Skizofreni har intet at gøre med multipel personlighedsforstyrrelse, som er en helt anden og meget sjælden lidelse. Ved skizofreni er der én personlighed, som er påvirket af psykotiske symptomer.
Kan man blive helt rask fra skizofreni?
Skizofreni betragtes som en kronisk sygdom, ligesom diabetes eller forhøjet blodtryk. Selvom en fuldstændig helbredelse er sjælden, kan mange opnå en betydelig bedring (recovery), hvor symptomerne er under kontrol, og de kan leve et fuldt og tilfredsstillende liv med den rette behandling og støtte.
Er mennesker med skizofreni farlige?
Endnu en myte, der skaber stigma. Langt de fleste mennesker med skizofreni er ikke voldelige. Faktisk er de oftere ofre for vold end udøvere. Risikoen for vold er kun let forhøjet, hvis personen har aktive psykotiske symptomer og samtidig har et misbrug.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg tror, en pårørende har skizofreni?
Det er vigtigt at handle med omsorg og støtte. Opmuntr vedkommende til at søge professionel hjælp hos egen læge, som kan henvise til en psykiater. Tilbyd at ledsage dem til lægen. Undgå at diskutere eller bekræfte eventuelle vrangforestillinger, men anerkend, at deres oplevelser føles virkelige for dem. Pårørendegrupper kan også være en stor hjælp.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Hvad er skizofreni? Symptomer og behandling, kan du besøge kategorien Psykiatri.
