Kan en hundeallergi være livstruende?

Oplever du kløe, en løbende næse eller måske endda åndedrætsbesvær, efter du har været i selskab med en hund? Så er det muligt, at du har udviklet en allergi over for hunde. Mange mennesker lever med denne allergi uden at være klar over det, og tilskriver symptomerne andre årsager som for eksempel høfeber eller en almindelig forkølelse. Denne artikel vil guide dig igennem alt, hvad du behøver at vide om hundeallergi – fra hvordan du identificerer symptomerne, til hvorvidt det kan være en farlig tilstand, og hvilke muligheder der findes for at lindre dine gener.

Hvad er en hundeallergi egentlig?

Når dit immunsystem reagerer på bestemte proteiner, der stammer fra hunde, har du en hundeallergi. Mange tror fejlagtigt, at det er hundens hår, der udløser den allergiske reaktion. Derfor hører man ofte udtrykket 'hundehårsallergi'. Dette er dog teknisk set ukorrekt. Kroppen reagerer ikke på selve hårene, men på specifikke allergener. Disse allergener er proteiner, som findes i hundens hudceller (skæl), spyt, urin og sved. Når en hund fælder, spreder den ikke kun hår, men også disse bittesmå hudpartikler i omgivelserne. Allergenerne kan også overføres, når en hund slikker på dig, eller når du rører ved overflader, hvor hundens spyt er landet. Fordi disse allergenpartikler er meget små og lette, kan de svæve i luften i timevis og sætte sig i møbler, tæpper og tøj, hvilket gør det svært helt at undgå dem i et hjem med hund.

Hvor farlig er en hundeallergi?

For de fleste mennesker viser en hundeallergi sig med milde til moderate symptomer, der minder meget om høfeber. Selvom disse symptomer kan være generende og påvirke livskvaliteten, er de sjældent farlige. Dog kan nogle personer opleve meget kraftige reaktioner. I ekstreme og sjældne tilfælde kan en allergisk reaktion eskalere til et anafylaktisk chok. Dette er den mest alvorlige form for allergisk reaktion og kan være livstruende, hvis den ikke behandles øjeblikkeligt. Et anafylaktisk chok kræver akut lægehjælp og behandling med adrenalin. Det er derfor afgørende at tage alle allergiske symptomer alvorligt, især hvis de involverer vejrtrækningen.

Symptomer: Sådan genkender du en hundeallergi

Symptomerne på hundeallergi kan variere meget fra person til person, både i type og i sværhedsgrad. De opstår ofte kort tid efter kontakt med en hund eller ophold i et miljø, hvor der er hundeallergener. Typiske milde symptomer inkluderer:

• Hyppige nys og løbende eller tilstoppet næse.
• Kløe, rødme og rindende øjne.
• Kløe i næse, svælg eller på ganen.
• Hoste og kriller i halsen.
• Hudreaktioner som nældefeber (røde, kløende plamager) eller forværring af eksem.
• Træthed og generel utilpashed.

Alvorlige symptomer der kræver opmærksomhed

I mere alvorlige tilfælde kan hundeallergi påvirke de nedre luftveje og føre til astmalignende symptomer som:

• Åndenød eller besværet vejrtrækning.
• Hvæsende eller pibende vejrtrækning.
• Trykken for brystet.

Hvis du oplever symptomer som kløende hududslæt over hele kroppen kombineret med åndedrætsbesvær, svimmelhed eller hævelse i ansigtet eller halsen, kan det være tegn på et anafylaktisk chok. I sådanne tilfælde skal du omgående søge lægehjælp ved at ringe 112.

Diagnose: Hvordan stilles diagnosen?

Hvis du har mistanke om, at du har hundeallergi, er det vigtigt at blive undersøgt af en læge. En ubehandlet allergi kan forværres over tid og i nogle tilfælde udvikle sig til allergisk astma. Lægen kan henvise dig til en allergispecialist (allergolog) for en præcis diagnose. Diagnosen stilles typisk ved hjælp af følgende metoder:

Samtale og sygehistorie

Lægen vil starte med at spørge ind til dine symptomer: hvornår de opstår, hvor alvorlige de er, og om der er en klar sammenhæng med kontakt med hunde. Det kan være en stor hjælp, hvis du har ført en allergidagbog, hvor du har noteret dine symptomer og mulige udløsere.

Allergitests

For at bekræfte mistanken kan lægen udføre en eller flere allergitests.

Behandling: Hvad kan man gøre ved en hundeallergi?

Den mest effektive måde at undgå symptomer på er at undgå kontakt med hunde. Men for en hundeejer eller en person med tætte relationer til hundeejere er dette ofte ikke en realistisk løsning. Heldigvis findes der flere behandlingsmuligheder.

Medicin

Forskellige typer medicin kan lindre symptomerne:

• Antihistaminer: Fås som tabletter, øjendråber og næsespray. De blokerer virkningen af histamin, som frigives under en allergisk reaktion.
• Kortikosteroider: Næsespray med binyrebarkhormon er meget effektivt mod tilstoppet næse og inflammation. Salver kan bruges mod hudreaktioner.
• Beta-2-agonister: Inhalationsspray, der bruges til at lindre astmasymptomer som åndenød ved at udvide luftvejene.

Det er vigtigt at huske, at disse lægemidler kun behandler symptomerne, ikke selve allergien.

Allergivaccination (Desensibilisering)

Hvis medicin ikke giver tilstrækkelig lindring, kan desensibilisering (også kendt som hyposensibilisering eller specifik immunterapi) være en mulighed. Ved denne behandling får man regelmæssigt indsprøjtninger med små, gradvist stigende doser af det allergen, man er allergisk overfor. Behandlingen strækker sig typisk over 3-5 år og har til formål at 'omprogrammere' immunsystemet, så det gradvist lærer at tolerere allergenet i stedet for at overreagere. Prognosen efter en vellykket desensibilisering er ofte rigtig god.

Årsager: Hvad udløser præcist en hundeallergi?

En hundeallergi er en type 1-allergi, også kaldet en straksreaktion. Første gang du eksponeres for hundeallergener, 'genkender' dit immunsystem dem som fremmede og potentielt farlige stoffer. Kroppen danner herefter antistoffer (IgE) mod disse allergener. Næste gang du udsættes for de samme allergener, reagerer immunsystemet voldsomt ved at frigive store mængder histamin og andre kemiske stoffer. Det er denne proces, der får slimhinderne til at hæve, blodkarrene til at udvide sig og forårsager de klassiske allergisymptomer. Det primære allergen hos hunde, som de fleste reagerer på, kaldes Can f 1.

Kan man have hund trods allergi?

Dette er et spørgsmål, mange allergikere stiller sig selv. Svaret er 'måske'. Nogle hunderacer producerer og spreder færre allergener end andre, og disse kaldes ofte for 'allergivenlige'. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke findes 100% allergifri hunde. Personer med mild allergi kan i nogle tilfælde godt tåle at leve med såkaldte allergenvenlige hunderacer som puddel, bichon frisé eller portugisisk vandhund. Før man anskaffer sig en hund, er det afgørende at teste grundigt, om samlivet er muligt, for eksempel ved at tilbringe meget tid sammen med den specifikke hunderace eller hvalp. Hvis du vælger at leve med en hund trods din allergi, kan følgende råd hjælpe med at minimere symptomerne:

• Vask hænder grundigt efter kontakt med hunden.
• Undgå at lade hunden slikke dig i ansigtet.
• Gør soveværelset til en hundefri zone.
• Støvsug og rengør hjemmet hyppigt, gerne med en støvsuger med HEPA-filter.
• Vask tæpper, puder og hundens sengetøj regelmæssigt ved høj temperatur.
• Overvej at fjerne tæpper og andre 'allergenfælder' fra hjemmet.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Er det hundens pels, jeg reagerer på?

Nej, det er ikke selve hårene, men proteiner (allergener) i hundens skæl, spyt og urin, der udløser den allergiske reaktion. Pelsen fungerer dog som en bærer, der spreder disse allergener i omgivelserne.

Kan en hundeallergi forsvinde af sig selv?

Det er meget usandsynligt, at en etableret hundeallergi forsvinder af sig selv. Symptomerne kan dog lindres markant med den rette behandling, og i nogle tilfælde kan en allergivaccination (desensibilisering) gøre dig næsten symptomfri.

Findes der hunde, som er 100% sikre for allergikere?

Nej, desværre ikke. Alle hunde producerer allergener. Nogle racer fælder dog mindre og spreder færre allergener, hvilket gør dem mere tålelige for nogle allergikere, men der er ingen garantier.