NHS: Indblik i en sundhedsgigants personale

Det britiske nationale sundhedsvæsen, NHS (National Health Service), er en institution af monumental skala. Med 1,7 millioner direkte ansatte i England alene, svarende til 1,5 millioner fuldtidsstillinger, er det landets største arbejdsgiver og en af de største i verden målt på antal medarbejdere. Omkostningerne til personale udgør omkring to tredjedele af NHS-udbydernes samlede udgifter, hvilket understreger, hvor afgørende arbejdsstyrken er for systemets funktion. Men bag disse imponerende tal gemmer sig en kompleks virkelighed præget af vedvarende personalemangel, ubalancer mellem faggrupper og et enormt pres på de ansatte. Denne artikel dykker ned i dataene for at tegne et detaljeret billede af NHS's arbejdsstyrke, de nuværende kriser og de fremtidige udsigter for et system, der anslås at skulle beskæftige 1 ud af 11 af alle arbejdere i England i 2036/37.

Hvem udgør NHS's enorme arbejdsstyrke?

NHS er dybt afhængig af sin professionelt kvalificerede kliniske stab, som udgør omkring halvdelen af alle ansatte. Langt størstedelen, hele 1,4 millioner mennesker, arbejder inden for 'hospitals- og samfundstjenester'. Dette omfatter personale på hospitaler, i ambulancetjenesten, i psykiatrien og i lokalsamfundet. Gruppen inkluderer også de 25.000 medarbejdere, der arbejder med lokal planlægning og idriftsættelse af sundhedsydelser. Dertil kommer omkring 190.000 mennesker, der arbejder i almen praksis.

Fordelt på disse områder finder vi i alt 188.000 læger og omkring 423.000 sygeplejersker og jordemødre. Selvom disse to grupper er store, udgør de kun lidt over en tredjedel (37%) af den samlede arbejdsstyrke. Dette fremhæver den tværfaglige karakter af NHS, som er afhængig af et væld af andre professioner, såsom bioanalytikere, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Ud over de direkte ansatte benytter NHS sig også af indirekte ansat personale gennem private firmaer, der leverer ydelser som rengøring og catering, samt sundhedsydelser leveret af uafhængige udbydere.

En mangfoldig, men ulige arbejdsplads

NHS's arbejdsstyrke er præget af stor etnisk mangfoldighed. En fjerdedel (25%) af de ansatte identificerer sig som værende af asiatisk, sort eller en anden minoritetsetnisk baggrund, sammenlignet med 13% af den arbejdsdygtige befolkning i Storbritannien generelt. Denne repræsentation varierer dog markant mellem faggrupper. For eksempel er 39% af sygeplejerskerne fra etniske minoriteter, mens det kun gælder for 7% af ambulancepersonalet.

Trods den store mangfoldighed er medarbejdere fra etniske minoriteter underrepræsenterede på ledelsesniveauer. De rapporterer også om dårligere daglige arbejdsoplevelser, herunder en højere sandsynlighed for at opleve chikane, mobning eller misbrug fra kolleger eller andre. Selvom der er sket forbedringer de seneste år, vedvarer ulighederne, hvilket udgør en betydelig udfordring for NHS som arbejdsplads.

Den presserende krise: Ledige stillinger og personalemangel

Officielle tal fra midten af 2023 viste 125.572 ledige stillinger i NHS, hvilket svarer til en vakancegrad på 9%. Men dette tal fortæller ikke hele historien. Mange af disse 'ledige' stillinger bliver i praksis dækket af midlertidigt personale – enten fra vikarbureauer eller NHS's egne interne 'banker'. Analyser tyder på, at op mod fire ud af fem ledige sygeplejerskestillinger og syv ud af otte lægestillinger bliver dækket på denne måde. Dette efterlader dog stadig et betydeligt antal ubesatte poster på en given dag, anslået til omkring 1.400 lægestillinger og mellem 8.000 og 12.000 sygeplejerskestillinger.

Hertil kommer fravær på grund af sygdom. Sygefraværet har været konstant højere end før pandemien, og den hyppigste årsag er angst, stress, depression og andre psykiske lidelser, som i 2022 førte til over 500.000 sygedage om måneden i gennemsnit. Denne kombination af ledige stillinger og sygefravær skaber et enormt pres på det resterende personale og udgør en ond cirkel, hvor stress og udbrændthed fører til endnu mere fravær.

Ubalancer i væksten mellem faggrupper

Siden 2015 er det samlede antal ansatte i NHS steget med over en kvart million (29%). Væksten har dog været meget ujævnt fordelt mellem de forskellige personalegrupper og sektorer. Især har stigningen i antallet af læger på hospitaler og i samfundstjenester (28%) været markant større end stigningen i antallet af sygeplejersker (20%).

Forskellene er endnu mere markante inden for almen praksis. Mens antallet af praktiserende læger under uddannelse og andet klinisk personale er mere end fordoblet, er antallet af fuldt kvalificerede, faste praktiserende læger (GPs) faldet. Dette har skabt en alvorlig ubalance i primærsektoren, hvor efterspørgslen stiger, men adgangen til en fast læge bliver sværere.

Udvikling for udvalgte personalegrupper

For at illustrere ubalancen kan vi se på udviklingen for specifikke grupper:

• Sygeplejersker: Selvom regeringen satte et mål om 50.000 flere sygeplejersker inden 2024, og dette mål ser ud til at blive nået, er væksten ikke jævn. Antallet af børnesygeplejersker er steget med 72% over 13 år, mens antallet af sygeplejersker med speciale i udviklingshæmning er faldet med 44% i samme periode.
• Ambulancepersonale: Antallet er steget støt, men sektoren kæmper med at fastholde personale på grund af svære arbejdsforhold og lav arbejdsglæde.
• Psykisk sundhedspersonale: Efterspørgslen efter psykiatriske ydelser forventes at stige kraftigt. Selvom der er kommet flere ansatte de seneste år, er der stadig færre psykiatriske sygeplejersker i dag end for 13 år siden. NHS's langsigtede plan sigter mod at øge antallet af uddannelsespladser markant.
• Praktiserende læger (GPs): Målsætninger om at øge antallet af praktiserende læger er slået fejl. Mellem juni 2019 og juni 2023 faldt antallet af fuldt kvalificerede, faste praktiserende læger med 848.

Denne tabel viser den procentvise ændring i antallet af fuldtidsansatte i udvalgte grupper siden 2015:

Konsekvenserne af de manglende hænder

Personalemangel i et sundhedssystem har alvorlige og vidtrækkende konsekvenser. For det første påvirker det direkte kvaliteten og sikkerheden af patientbehandlingen. Forskning viser en signifikant sammenhæng mellem antallet af registrerede sygeplejersker og læger og lavere dødelighed. For det andet fører manglen på fast personale til højere omkostninger, da brugen af dyre vikarer er nødvendig for at dække hullerne i vagtplanen. Dette kan også forstyrre kontinuiteten i patientplejen.

Endelig skaber personalemangel en ond cirkel. Overbebyrdede medarbejdere tager ekstra vagter for at dække for deres fraværende kolleger, hvilket fører til udbrændthed og øger sandsynligheden for, at de selv forlader deres job. Underbemanding er en af de primære årsager, som NHS-personale angiver, når de vælger at sige op. Manglen på personale hæmmer også muligheden for at uddanne og vejlede nye medarbejdere, hvilket kun forværrer problemerne på lang sigt.

Vejen frem: Rekruttering, fastholdelse og langsigtede planer

For at løse krisen er NHS stærkt afhængig af international rekruttering. I juni 2022 havde en ud af seks medarbejdere i hospitals- og samfundssektoren en ikke-britisk nationalitet. Næsten halvdelen af de sygeplejersker og jordemødre, der blev optaget i det faglige register i året op til marts 2023, var uddannet uden for Storbritannien. Samtidig er det afgørende at forbedre fastholdelse af det eksisterende personale. I året op til juni 2023 forlod 11,2% af de ansatte NHS.

I 2023 lancerede NHS en ambitiøs langsigtet arbejdsstyrkeplan. Planen sigter mod at øge optaget på kliniske uddannelser markant frem mod 2031 og ansætte over 900.000 flere medarbejdere over en 15-årig periode. Udfordringerne er dog enorme. Der er endnu ikke en klar forpligtelse til at finansiere ansættelsen af så mange ekstra medarbejdere, og det vil være en stor opgave at finde tilstrækkeligt med undervisere og kliniske vejledere fra en allerede presset arbejdsstyrke.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Hvor mange mennesker arbejder for NHS i England?

NHS beskæftiger direkte 1,7 millioner mennesker i England, hvilket svarer til 1,5 millioner fuldtidsstillinger. Dette gør det til landets absolut største arbejdsgiver.

Hvad er den største udfordring for NHS's arbejdsstyrke?

Den største udfordring er en vedvarende og udbredt personalemangel. Med over 125.000 ledige stillinger og et højt sygefravær, især på grund af stress, er systemet under konstant pres, hvilket påvirker både patientpleje og personalets trivsel.

Hvorfor falder antallet af praktiserende læger?

Trods en generel stigning i antallet af ansatte i NHS er antallet af fuldt kvalificerede, faste praktiserende læger faldet. Årsagerne er komplekse og inkluderer højt arbejdspres, pensionsforhold og en tendens til, at flere læger vælger at arbejde på deltid eller forlade faget tidligt. Samtidig er antallet af andre kliniske faggrupper i almen praksis steget.

Hvordan påvirker personalemangel patientplejen?

Mangel på personale kan føre til længere ventetider, reduceret patientsikkerhed og dårligere kontinuitet i behandlingen. Når personalet er overbebyrdet, er der mindre tid til den enkelte patient, og risikoen for fejl stiger.