Spøgelseshospitalet: Et løfte i ruiner

På afstand, set fra den travle Ruta 3 i Gregorio de Laferrere, en forstad til Buenos Aires, ligner Hospital Presidente Néstor Kirchner en drøm, der er gået i opfyldelse. En kolos på 20.000 kvadratmeter med en skinnende facade, et sølvskilt der glimter i middagssolen, og en velplejet græsplæne, der står i skarp kontrast til de vildtvoksende nabogrunde. Men bag denne upåklagelige yderside gemmer der sig en historie om brutte løfter, politisk tovtrækkeri og et lokalsamfund i desperat nød. Bygningen er et tomt hylster, et spøgelseshospital, der i årevis har været mere et symbol på fiasko end på fremskridt inden for folkesundheden.

Et årti med løfter og forsinkelser

Historien om hospitalet er en lang og snørklet saga. Den 7. oktober 2015 stod daværende præsident Cristina Kirchner foran bygningen og annoncerede under en national tv-tale dens snarlige åbning. Sammen med sit tvillingehospital, Hospital Doctor René Favaloro, skulle det tjene det tætbefolkede område La Matanza. ”Inden den 10. december vil vi indvie det andet hospital i Gregorio de Laferrere,” proklamerede hun. Men månederne gik, og dørene forblev lukkede. Bygningerne var indviet, men de blev aldrig taget i brug.

Spol frem til den 18. marts 2020. Verden var i pandemiens greb, og behovet for hospitalssenge og intensivpladser var akut. Præsident Alberto Fernández trådte frem og gentog løftet. Han annoncerede, at regeringen ville færdiggøre de to hospitaler for at imødekomme den sundhedskrise, som coronavirusset havde skabt. Mens René Favaloro-hospitalet rent faktisk blev færdiggjort og taget i brug, forblev Néstor Kirchner-hospitalet en byggeplads. Næsten seks år efter det første løfte og over et år efter det andet, står bygningen stadig tom, ufærdig og uden en konkret åbningsdato i sigte.

Facaden og den tomme virkelighed

Træder man indenfor, forsvinder illusionen fra facaden øjeblikkeligt. Den eneste aktivitet i den enorme, seks meter høje indgangshal er et midlertidigt vaccinationscenter mod Covid-19. Omkring tyve plastikstole er stillet op, hvor borgere kan få deres stik. Dette er den eneste sundhedsydelse, der finder sted i en bygning designet til at huse hundredvis af senge, operationsstuer og avanceret medicinsk udstyr. Ifølge Ministeriet for Offentlige Arbejder er byggeriet 83,8% færdigt. En lille fremgang fra de 70%, der blev anslået, da arbejdet blev genoptaget i marts 2020. Men for beboerne er det en ringe trøst. Ministeriets talsmænd hævder nu, i modstrid med præsidentens oprindelige udmelding, at det fra starten var klart, at hospitalet ikke kunne færdiggøres på kort sigt. Det er et eksempel på, hvordan et politisk tovtrækkeri kan have direkte konsekvenser for almindelige menneskers liv og helbred.

Et lokalsamfund i knæ

Frustrationen blandt beboerne i Laferrere er til at tage og føle på, især efter nyheder om mangel på intensivpladser (UTI) i området. La Matanza er en af de kommuner i Argentina med flest positive coronatilfælde. ”For et par dage siden åbnede de et felthospital ved Simplemente Evita-hospitalet. Da vi hørte det, begyndte mange af os at spørge, hvorfor de ikke åbner dette hospital, som har været under opførelse i 10 år,” fortæller en lokal kvinde, mens hun går forbi byggepladsen med sine to børn.

De personlige historier vidner om et sundhedssystem under pres. Jonathan Giménez, der arbejder i nærheden, fortæller: ”Min søn brændte sig i lørdags, og jeg vidste ikke, hvor jeg skulle tage ham hen. Paroissien-hospitalet var proppet med mennesker. Vi tog til skadestuen på en privatklinik, og det var det samme. Jeg måtte ringe til en privat børnelæge for at få ham tilset.” Andre beboere har måttet rejse til andre bydele for at blive testet for Covid-19 og har ventet i timevis, nogle gange forgæves, fordi der ikke var flere testkits. For beboerne i Gregorio de Laferrere, et af de tættest befolkede områder i hele Buenos Aires-provinsen med over 248.000 indbyggere (ifølge folketællingen fra 2010), ville åbningen af Néstor Kirchner-hospitalet ikke bare være en forbedring; det ville være en livline. Det ville aflaste de overbelastede hospitaler og give adgang til kritisk pleje tæt på hjemmet.

Politiske beskyldninger og forsømt infrastruktur

Siden pandemiens start har den nuværende regering gentagne gange lagt skylden for den sanitære situation på den forrige administration under Mauricio Macri og især den tidligere guvernør María Eugenia Vidal. De anklages for at have sat byggeriet af de to hospitaler på pause i fire år. ”Arbejdet blev lammet for 4 år siden, da de, der regerede, mente, at der ikke var brug for flere hospitaler,” skrev præsident Fernández på Twitter i marts 2020. Vidal har forsvaret sig med, at hun prioriterede at afsætte ressourcer til at forbedre de allerede eksisterende hospitaler, selvom det ikke var en politisk populær beslutning. I løbet af de fire år, hvor byggeriet stod stille, blev Néstor Kirchner-hospitalet ifølge både regeringskilder og lokale beboere udsat for hærværk. Dette er en af de officielle forklaringer på, hvorfor færdiggørelsen er blevet yderligere forsinket. Det er et klassisk eksempel på, hvordan et projekt, der burde være hævet over partipolitik, bliver en brik i et politisk spil. Resultatet er et tomt hylster af en bygning, mens borgerne betaler prisen.

Sammenligning: Løfte vs. Realitet

Hvad bringer fremtiden?

Mens politikerne fortsat diskuterer, hvem der bærer ansvaret, venter befolkningen i La Matanza. De ser dagligt på den imponerende, men ubrugelige bygning, som en konstant påmindelse om et løfte, der endnu ikke er indfriet. Historien om Hospital Presidente Néstor Kirchner er mere end blot en fortælling om en forsinket bygning i Argentina. Det er en universel historie om, hvordan folkesundhed kan blive gidsel i politiske magtkampe, og hvordan bureaukrati og skiftende prioriteter kan efterlade de mest sårbare borgere i stikken. Spørgsmålet, som alle stiller sig, er ikke længere, hvem der har skylden, men hvornår de endelig vil få det hospital, de så desperat har brug for.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvorfor er Hospital Presidente Néstor Kirchner ikke åbent?

På trods af flere indvielser og løfter blev byggeriet standset i flere år på grund af politiske skift og blev yderligere forsinket af hærværk. Det er i øjeblikket kun 83,8% færdigt, og der er ingen officiel åbningsdato.

Hvilken funktion har hospitalet i dag?

Den eneste aktivitet er et Covid-19 vaccinationscenter, der opererer i den store indgangshal. Resten af den 20.000 kvadratmeter store bygning står tom og er under opførelse.

Hvad er konsekvenserne for lokalsamfundet?

Beboerne står over for overfyldte eksisterende hospitaler, lange ventetider på behandling og mangel på intensivpladser, hvilket var særligt kritisk under Covid-19 pandemien. De har desperat brug for den nye facilitet til at aflaste det pressede sundhedssystem.