Gazas hospitaler: Fra helbredelse til krigszone

Hospitaler, der engang var helligdomme for helbredelse og håb, er i Gaza blevet omdannet til epicentre for konflikt og desperation. Lederen af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, har slået alarm og erklæret, at hospitalerne "igen" er blevet slagmarker, hvilket udgør en alvorlig trussel mod et allerede knækket sundhedssystem. Denne udvikling har skabt en humanitær krise af ufattelige dimensioner, hvor læger må træffe umulige valg, og patienter, herunder de allermest sårbare, fanges i krydsilden.

Et sundhedssystem i totalt kollaps

Situationen på tværs af Gazastriben er katastrofal. Ifølge det palæstinensiske sundhedsministerium er 26 ud af Gazas 35 hospitaler ude af drift. De er enten blevet beskadiget under militære angreb eller er bukket under for en lammende mangel på brændstof, strøm, vand og medicinske forsyninger. I det nordlige Gaza, hvor kampene har været mest intense, har samtlige hospitaler måttet indstille deres funktioner. De resterende ni hospitaler, hovedsageligt i syd, opererer med stærkt begrænset kapacitet og kæmper for at håndtere en uendelig strøm af sårede med minimalt udstyr.

Læger beskriver mareridtsagtige scener, hvor operationer udføres uden bedøvelse og i skæret fra stearinlys. Livsvigtigt udstyr som respiratorer og kuvøser svigter på grund af strømafbrydelser, hvilket har ført til, at for tidligt fødte spædbørn dør. Manglen på basale fornødenheder som rent vand og mad forværrer situationen for både patienter og de tusindvis af fordrevne civile, der har søgt tilflugt på hospitalernes områder. Hele Gazas sundhedssystem er på randen af et fuldstændigt og uopretteligt sammenbrud.

Al-Shifa og Al-Quds: Symboler på en belejret pleje

To af Gazas største hospitaler, Al-Shifa og Al-Quds, er blevet tragiske symboler på sundhedsvæsenets belejring. Al-Shifa, det største medicinske kompleks i Gaza, husede hundredvis af patienter og tusindvis af fordrevne, da det blev centrum for en intens israelsk militæroperation. De israelske forsvarsstyrker (IDF) hævdede, at Hamas opererede et kommandocenter under hospitalet, en anklage som Hamas og hospitalsledelsen har afvist. Raidet på hospitalet førte til alvorlige skader på bygningen og en forværring af de allerede desperate forhold. Billeder af læger, der i hast flyttede for tidligt fødte babyer fra kuvøser og viklede dem i folie for at holde dem varme, gik verden rundt. Senere blev der rapporteret om massegrave gravet i hospitalets gård for at begrave de mange afdøde.

Al-Quds Hospital, det næststørste i Gaza, oplevede en lignende skæbne. Hospitalet, der drives af Palæstinensisk Røde Halvmåne (PRCS), modtog gentagne evakueringsordrer fra IDF. Organisationen advarede om, at det var umuligt at flytte hundredvis af kritisk syge patienter og de 12.000 civile, der havde søgt ly der. I ugevis blev området omkring hospitalet ramt af bombardementer, hvilket gjorde adgang for ambulancer og nødhjælp umulig. Til sidst var Al-Quds omringet af israelske kampvogne og tvunget til at indstille al drift, hvilket efterlod patienter og personale i en ekstremt sårbar situation.

Anklager og international lov

Ifølge international humanitær ret er hospitaler, medicinsk personale og ambulancer beskyttede civile objekter. Direkte angreb mod dem er forbudt og kan udgøre krigsforbrydelser. Et hospital kan kun miste sin beskyttede status, hvis det beviseligt bruges til at begå "handlinger, der er skadelige for fjenden". Selv i sådanne tilfælde skal angreb overholde strenge principper om proportionalitet og forsigtighed, herunder at give en advarsel og tid til sikker evakuering, før et angreb udføres.

Israel fastholder, at Hamas systematisk misbruger hospitaler til militære formål, herunder som kommandocentre, våbenlagre og til at skjule gidsler. IDF har frigivet videoer og billeder, som de hævder beviser disse påstande. Menneskerettighedsorganisationer og hospitalsansatte bestrider dog dette og påpeger, at selv hvis militær aktivitet fandt sted, retfærdiggør det ikke de omfattende og ødelæggende angreb på sundhedsfaciliteter, der har forårsaget massive civile tab og et totalt kollaps af den medicinske infrastruktur. Kritikere hævder, at bevisbyrden ligger hos angriberen, og at angrebene ikke har overholdt proportionalitetsprincippet.

Status for udvalgte hospitaler i Gaza

Den følgende tabel giver et overblik over situationen for nogle af de centralt ramte hospitaler.

De menneskelige omkostninger: Læger og patienter i krydsilden

Bag tallene og de juridiske diskussioner findes de dybt personlige og hjerteskærende historier. Dr. Ghassan Abu-Sittah, en britisk-palæstinensisk kirurg, beskrev det som "et levende mareridt" at blive tvunget til at forlade Al-Ahli hospitalet og efterlade 500 sårede, velvidende at der intet var tilbage at gøre for dem. Direktøren for Kamal Adwan Hospital, Hussam Abu Safiya, blev tilbageholdt af israelske styrker. Læger, sygeplejersker og ambulanceførere har mistet livet, mens de forsøgte at redde andre. De arbejder under et umenneskeligt pres, vidner til lidelser, der vil mærke dem for livet.

For patienterne er situationen endnu værre. De er fanget mellem deres sygdomme og krigens rædsler. En mor til et for tidligt født barn, Lobna Al-Saik, stod over for det umulige valg at evakuere med sin nyfødte datter til Egypten og efterlade sine tre ældre børn i Gaza. "Jeg fik ikke engang chancen for at kramme dem," fortalte hun. Disse historier understreger den ekstreme humanitær krise og det faktum, at det er de mest uskyldige og sårbare, der betaler den højeste pris. Angrebene på sundhedsfaciliteter ødelægger ikke kun bygninger; de ødelægger liv, familier og ethvert håb om sikkerhed.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvorfor bliver hospitaler i Gaza angrebet?

Det israelske militær (IDF) hævder, at Hamas bruger hospitaler og andre civile faciliteter til militære formål, såsom kommandocentre og våbenlagre. IDF udtaler, at deres operationer er målrettet Hamas-operatører og infrastruktur for at nedbryde gruppens militære kapaciteter. Disse påstande bestrides af Hamas, hospitalsledelser og flere humanitære organisationer.

Hvad siger international lov om angreb på hospitaler?

International humanitær ret, herunder Genève-konventionerne, giver hospitaler og medicinsk personale en særlig beskyttet status. De må ikke angribes. Denne beskyttelse kan bortfalde, hvis et hospital bruges til militære formål, men selv da skal et angreb være proportionalt og tage alle forholdsregler for at minimere skade på civile, patienter og personale. En advarsel skal gives før et angreb, hvis omstændighederne tillader det.

Hvor mange hospitaler fungerer stadig i Gaza?

Ifølge de seneste rapporter fra bl.a. WHO og det palæstinensiske sundhedsministerium er kun et fåtal af Gazas 35 hospitaler delvist funktionelle, primært i den sydlige del af striben. Mindst 26 hospitaler er helt ude af drift på grund af skader, mangel på brændstof eller belejring. I det nordlige Gaza er der ingen fuldt fungerende hospitaler tilbage.

Hvad er situationen for patienter og læger?

Situationen er desperat. Læger og sundhedspersonale arbejder under konstant bombardement med en kritisk mangel på medicin, bedøvelse, rent vand og elektricitet. De er udmattede og traumatiseret. Patienter, herunder kronisk syge, sårede og nyfødte, kan ikke modtage den nødvendige behandling. Mange dør af lidelser, der normalt ville kunne behandles. Hospitalerne er overfyldte med både patienter og fordrevne civile, der søger et umuligt helle.