Human Herpesvirus 6: Den sjette børnesygdom

Næsten alle forældre kender til de urolige dage og nætter med et lille barn, der pludselig får høj feber uden andre åbenlyse symptomer. Ofte kan synderen være en meget almindelig, men for mange ukendt, virus: Human Herpesvirus 6 (HHV-6). Denne virus er den primære årsag til den klassiske børnesygdom kendt som exanthem subitum, tredagesfeber eller, som den profetisk blev kaldt i årtier, "den sjette børnesygdom". Selvom infektionen for det meste er mild og selvbegrænsende, er den en betydelig årsag til læge- og skadestuebesøg for spædbørn, og den kan i sjældne tilfælde føre til alvorlige komplikationer. At forstå denne virus er nøglen til at kunne håndtere sygdomsforløbet med ro og viden.

Hvad er Human Herpesvirus 6 (HHV-6)?

Human Herpesvirus 6 tilhører den store familie af herpesvira, som også inkluderer kendte vira som skoldkoppevirus, herpes simplex (forkølelsessår) og Epstein-Barr virus (mononukleose). Specifikt er HHV-6 en del af underfamilien Betaherpesvirinae og slægten Roseolovirus, sammen med sine nære slægtninge HHV-7 og HHV-6A. Den variant, der forårsager næsten alle primære infektioner hos børn, er HHV-6B.

Som andre herpesvira har HHV-6 den karakteristiske egenskab, at den efter den primære infektion etablerer en livslang, latent infektion i kroppen. Det betyder, at virussen gemmer sig i dvale i visse celler, såsom monocytter og makrofager, og potentielt i centralnervesystemet. Selvom immunsystemet holder virussen i skak, forsvinder den aldrig helt. Den kan reaktiveres senere i livet, især i perioder med svækket immunforsvar, selvom dette sjældent giver symptomer hos raske personer.

Epidemiologi: Hvem bliver ramt, og hvornår?

HHV-6B-infektion er en universel oplevelse i den tidlige barndom. Virussen findes over hele verden uden nogen særlig præference for køn eller årstid. Størstedelen af alle primære infektioner sker i alderen mellem 6 måneder og 3 år, med en absolut top i alderen 6 til 12 måneder. Denne timing er ikke tilfældig; det er netop i denne periode, at de beskyttende antistoffer, som barnet har modtaget fra moderen under graviditeten, begynder at forsvinde. Før 6-månedersalderen er de fleste spædbørn beskyttet af disse maternelle antistoffer.

Undersøgelser fra både USA og Japan viser, at HHV-6B er en af de hyppigste årsager til akutte febersygdomme hos spædbørn. Faktisk anslås det, at virussen er ansvarlig for omkring 20% af alle skadestuebesøg for børn mellem 6 og 12 måneder med feber. Infektionen er så udbredt, at stort set alle voksne har antistoffer mod virussen, hvilket vidner om en tidligere gennemgået infektion.

Smitteveje for HHV-6B

Den primære smittevej for HHV-6B menes at være via luftvejssekreter, såsom spyt og næseslim, fra nære kontakter. Ofte smittes barnet af et familiemedlem, der udskiller virussen uden selv at have symptomer. Dette forklarer, hvorfor det ofte er svært at spore en specifik smittekilde, da den smittebærende person typisk er rask. Inkubationstiden – tiden fra smitte til de første symptomer viser sig – anslås at være omkring 10 dage.

Derudover kan HHV-6 overføres fra mor til barn under graviditeten eller fødslen, en såkaldt medfødt infektion. Dette sker i omkring 1% af alle fødsler. En unik egenskab ved HHV-6 er dens evne til at integrere sit genom direkte i værtens kromosomer. Når dette sker og overføres via kønscellerne, vil virussens DNA være til stede i hver eneste celle i barnets krop (chromosomalt integreret HHV-6, ciHHV-6). Dette er dog en sjælden tilstand.

Kliniske Manifestationer: Fra Feber til Udslæt

Primær HHV-6B-infektion kan præsentere sig på flere måder, hvilket kan gøre en klinisk diagnose vanskelig. Det mest almindelige er en uspecifik febersygdom, men det klassiske forløb er roseola.

Akut Febersygdom

Det mest karakteristiske tegn på en HHV-6B-infektion er den pludselige debut af høj feber, ofte op til 40°C. Barnet kan virke meget påvirket, irritabelt og utilpas. Omkring en tredjedel af børnene har kun feber uden andre tegn, mens andre kan have symptomer fra de øvre luftveje som tilstoppet næse, rødme i svælget og betændte trommehinder. Nogle børn oplever også mave-tarm-symptomer som diarré og opkastning. Hævede lymfeknuder, især i nakken og bag ørerne, er også almindeligt.

Roseola (Exanthem Subitum)

Den klassiske og mest genkendelige præsentation af HHV-6B er roseola, som ses hos 10-30% af de smittede børn. Forløbet er typisk todelt:

1. Feberfasen: Barnet har høj feber i 3 til 5 dage. På trods af den høje temperatur kan barnet virke relativt upåvirket, når feberen er slået ned.
2. Udslætsfasen: Feberen falder pludseligt og brat. Kort tid efter (inden for timer til en dag) dukker et karakteristisk, svagt lyserødt, makulopapuløst udslæt op. Udslættet starter typisk på kroppen og spreder sig derefter til nakke, ansigt, arme og ben. Det klør ikke og forsvinder af sig selv inden for et par dage.

Når udslættet kommer, er barnet typisk feberfrit og begynder at føle sig bedre tilpas. Det er på dette tidspunkt, at diagnosen ofte bliver klar.

Komplikationer og Centralnervesystemet

Selvom de fleste børn kommer sig hurtigt og fuldstændigt, er komplikationer fra centralnervesystemet (CNS) relativt almindelige i forbindelse med primær HHV-6B-infektion.

Feberkramper

Den hyppigste neurologiske komplikation er feberkramper. HHV-6B er en af de førende årsager til det første tilfælde af feberkramper hos børn og menes at være ansvarlig for 10-20% af alle tilfælde. I en stor undersøgelse havde 13% af børn med akut HHV-6B-infektion feberkramper. Disse kramper kan nogle gange være langvarige eller gentage sig i løbet af sygdomsperioden.

Andre CNS-manifestationer

Andre tegn på CNS-involvering kan omfatte en bulende fontanelle (den bløde plet på et spædbarns hoved), hvilket indikerer øget tryk i hjernen. I sjældne tilfælde kan infektionen føre til mere alvorlige tilstande som encephalitis (hjernebetændelse) eller encephalopati. Selvom det er usædvanligt i Danmark, har studier fra Japan vist en højere forekomst af alvorlig encephalitis med potentielle langvarige neurologiske følgevirkninger. Der er også en voksende mængde forskning, der tyder på en mulig sammenhæng mellem en kompliceret HHV-6B-infektion i barndommen og senere udvikling af visse former for epilepsi, såsom mesial tindingelapsepilepsi.

Reaktivering hos Immunsvækkede

For immunsvækkede personer, såsom patienter der har gennemgået en knoglemarvs- eller organtransplantation, kan reaktivering af latent HHV-6B være meget alvorlig. Det kan føre til en række tilstande, herunder lungebetændelse, hepatitis og alvorlig encephalitis, især en tilstand kendt som post-transplantations akut limbisk encephalitis (PALE), som er karakteriseret ved hukommelsestab, forvirring og kramper.

Oversigtstabel over HHV-6B Infektion

Diagnose og Behandling

Diagnosen stilles ofte klinisk baseret på det karakteristiske forløb med feber efterfulgt af udslæt. Da mange børn kun oplever feber, kan det dog være svært at skelne fra andre virale infektioner. Blodprøver kan bekræfte diagnosen ved at påvise antistoffer (serokonvertering) eller selve virussens DNA via PCR-test. Disse tests bruges dog sjældent i ukomplicerede tilfælde og er forbeholdt alvorligt syge eller immunsvækkede patienter.

Da HHV-6B-infektion generelt er en mild og selvbegrænsende sygdom, er behandlingen primært understøttende. Det vigtigste er:

• Feberkontrol: Brug af febernedsættende midler som paracetamol eller ibuprofen for at øge barnets komfort.
• Væske: Sørg for, at barnet får rigeligt at drikke for at undgå dehydrering.
• Hvile: Lad barnet hvile og komme sig i sit eget tempo.

Der findes ingen godkendt antiviral behandling specifikt for HHV-6. I meget alvorlige tilfælde, især hos immunsvækkede patienter med encephalitis, kan antivirale lægemidler som ganciclovir eller foscarnet overvejes, men deres effektivitet er ikke fuldt dokumenteret i kontrollerede studier.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvad er "den sjette børnesygdom"?

"Den sjette børnesygdom" er et andet navn for roseola (exanthem subitum). Navnet stammer fra en historisk liste, hvor man klassificerede de almindelige børnesygdomme med udslæt. Den er forårsaget af HHV-6B og kendetegnes ved et par dages høj feber, som afløses af et udslæt.

Får alle børn med HHV-6 et udslæt?

Nej. Kun omkring 10-30% af børn med en primær HHV-6B-infektion udvikler det klassiske roseola-udslæt. Mange børn gennemgår infektionen som en uspecifik febersygdom uden udslæt, hvilket gør, at forældrene aldrig finder ud af den præcise årsag.

Kan voksne få HHV-6?

Primær infektion hos voksne er sjælden, da de fleste allerede er smittet som børn. Hvis en voksen får en primær infektion, kan det ligne mononukleose (kyssesyge) med feber, træthed og hævede lymfeknuder. Den største bekymring for voksne er reaktivering af virussen, hvis de bliver alvorligt immunsvækkede.

Hvad er forskellen på roseola og skoldkopper?

Selvom begge er børnesygdomme med udslæt, er de meget forskellige. Skoldkopper er forårsaget af et andet herpesvirus (varicella-zoster) og giver et kløende udslæt med blærer (vesikler), som opstår, mens barnet stadig har feber. Roseola-udslættet er ikke-kløende, består af flade eller let hævede pletter, og det kommer først, efter at feberen er forsvundet.