Helmand: De afgørende slag i Afghanistan

Introduktion til en afgørende slagmark

Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan udviklede sig i slutningen af 2000'erne til epicentret for krigen mod Taliban. Området var ikke blot en bastion for oprørerne, men også verdens største opiumproducerende region, hvilket gav Taliban en solid økonomisk base. I 2009, i forbindelse med præsident Obamas troppeindsprøjtning, blev Helmand og naboprovinsen Kandahar fokus for en ny, intensiveret strategi fra NATO og ISAF. Målet var at knuse Talibans fodfæste, sikre befolkningen og skabe plads til, at den afghanske regering kunne etablere sig. Dette førte til en række af de største og mest blodige militæroperationer i krigens historie, hvor tusindvis af amerikanske, britiske, danske og afghanske soldater blev sat ind i et forsøg på at vende krigens gang.

Operation Panterklo: Et Britisk-Dansk Fremstød

Sommeren 2009 markerede starten på en række storstilede offensiver. Den 19. juni blev Operation Panterklo (Operation Panther's Claw) iværksat. Anført af britiske styrker var målet at sikre strategisk vigtige kanal- og flodovergange i området nord for provinshovedstaden Lashkar Gah. Sikringen af disse områder var afgørende for at etablere en varig ISAF-tilstedeværelse i et af Talibans kerneområder og for at muliggøre afholdelsen af det afghanske præsidentvalg.

Operationen involverede en massiv styrke på omkring 3.000 britiske soldater, 650 afghanske soldater, 700 danske soldater og 130 estiske soldater. Den indledende fase blev beskrevet som en af de største luftoperationer i moderne tid. Tolv Chinook-helikoptere indsatte hundredvis af britiske soldater bag fjendens linjer i Babaji-området, støttet af 13 andre fly, herunder et frygtindgydende amerikansk AC-130H Spectre Gunship. Styrkerne etablerede hurtigt et fodfæste, som tillod yderligere tropper at rykke ind og konsolidere kontrollen.

Prisen for operationen var dog høj. Inden for den første uge mistede de britiske styrker 15 soldater, heraf otte inden for 24 timer, hvilket gjorde det til den blodigste uge for Storbritannien i Afghanistan indtil da. På trods af tabene erklærede britiske embedsmænd operationen for en "stor succes". De hævdede, at offensiven havde sikret land for omkring 100.000 mennesker og brudt "terrorens kæde", der forbandt Afghanistan og Pakistan med Storbritannien. Realiteten på jorden var dog mere nuanceret. Sikkerheden for præsidentvalget var fortsat nærmest ikke-eksisterende i regionen; i Babaji-området alene mødte kun 150 mennesker op for at stemme.

Operation Khanjar: Marinesoldaternes Ankomst

Næsten samtidigt med briterne, den 2. juli 2009, lancerede amerikanske marinesoldater deres egen massive offensiv, Operation Khanjar (Operation Strike of the Sword). Målet var det samme: at sikre Helmand-provinsen før valget og vende udviklingen i krigen. Forud for operationen var 11.000 amerikanske marinesoldater blevet sendt til provinsen som en del af præsident Obamas nye strategi.

Ved hjælp af helikoptere landede marinesoldaterne dybt inde i Taliban-kontrollerede områder, hvor koalitionsstyrker aldrig før havde været. Andre enheder rykkede frem i pansrede konvojer. Den pludselige og overvældende indsættelse af styrker syntes at tage Taliban fuldstændig på sengen. En talsmand for Taliban udtalte, at han ikke kunne tro, at USA havde indsat så mange tropper, og kaldte det "en del af en psykologisk krig", men svor, at amerikanerne alligevel ville tabe. Marinesoldaterne begyndte at bevæge sig ned gennem Helmand-floddalen og rensede systematisk områder for oprørere med massiv støtte fra kampfly.

Slaget om Dahaneh

Som en del af Operation Khanjar kæmpede amerikanske marinesoldater for at generobre byen Dahaneh, som havde været under Talibans kontrol i fire år. Slaget varede i tre dage og involverede intense gadekampe. Det kostede en marinesoldat livet, mens mellem 19 og 22 oprørere blev dræbt og fem taget til fange. Generobringen af Dahaneh var en symbolsk sejr, der viste koalitionens vilje til at trænge ind i selv de mest befæstede Taliban-områder.

Operation Moshtarak: Testen af en Ny Krigsmodel

I februar 2010 kulminerede offensiverne med Operation Moshtarak (Operation Together), den hidtil største fælles operation i krigen. Hele 15.000 amerikanske, afghanske og britiske soldater deltog i offensiven, der var rettet mod byen Marjah i det centrale Helmand. Marjah havde i årevis fungeret som et sikkert tilflugtssted for Taliban og narkotikahandlere og var deres sidste store bastion i provinsen.

Operationen blev præsenteret som en ny model for krigsførelse. ISAF offentliggjorde operationen i stor stil på forhånd i håb om, at mange Taliban-krigere ville flygte, og for at undgå ødelæggelser som dem, man så under slaget om Fallujah i Irak i 2004. Strategien var "clear, hold, build" (ryd, hold, opbyg), og fokus var lige så meget på det, der skulle ske efter kampene. ISAF-chefen, general Stanley McChrystal, lovede, at man ville installere en "regering i en boks" i Marjah, så snart kampene var ovre. En hel afghansk administration, ledet af en nyudnævnt guvernør og støttet af 1.900 politifolk, stod klar til at rykke ind.

Den indledende militære fase var en succes, og Marjah blev hurtigt erobret. Men den efterfølgende fase mislykkedes. ISAF og den afghanske regering formåede ikke at etablere en velfungerende administration, og Taliban vendte hurtigt tilbage og infiltrerede byen. 90 dage efter operationens start kaldte en frustreret general McChrystal situationen i Marjah for et "blødende sår". Selvom kampene officielt blev erklæret "stort set ovre" i december, forblev Marjah et uroligt område og et symbol på de enorme udfordringer ved at omsætte militær succes til varig politisk stabilitet.

Sammenligning af Store Offensiver i Helmand

Krigens Skyggesider: Civile Tab og Egenbeskydning

Den intensiverede krigsførelse havde en enorm menneskelig pris. Brugen af luftangreb i tætbefolkede områder førte til adskillige tragiske hændelser med store civile tab. En af de mest berygtede fandt sted den 22. juni 2007, hvor et NATO-luftangreb dræbte mellem 45 og 100 civile. Hændelsen blev fordømt af både den afghanske og pakistanske regering. NATO forsvarede sig med, at Taliban brugte civile som menneskelige skjolde, en taktik der gjorde det ekstremt vanskeligt at undgå civile tab.

Koalitionsstyrkerne var også ramt af interne tragedier. Fænomenet egenbeskydning (friendly fire) kostede flere soldater livet. Den 26. september 2007 blev to danske soldater dræbt af et britisk missil. Hændelsen rystede det danske forsvar og førte til en grundig undersøgelse fra det britiske forsvarsministerium. Lignende hændelser ramte også britiske og amerikanske styrker, hvilket understregede kaosset og kompleksiteten på slagmarken.

Det Politiske Spil bag Kulisserne

Parallelt med de militære operationer udspillede der sig et kompliceret politisk drama. Før ISAF's ankomst blev Helmand styret af guvernør Sher Mohammed Akhundzada, en magtfuld krigsherre med dybe rødder i opiumhandlen og påståede forbindelser til Taliban. Briterne krævede ham fjernet, og præsident Karzai indvilligede modvilligt i 2006. Akhundzadas afgang skabte dog et magttomrum og vrede hos hans loyale stammefolk. Som hævn opfordrede han angiveligt 3.000 af sine krigere til at slutte sig til Taliban, da han ikke længere kunne betale dem.

Situationen blev yderligere kompliceret af spændinger mellem de allierede. I 2008 forsøgte præsident Karzai at genindsætte Akhundzada som guvernør, idet han mente, at hans stammemilits kunne hjælpe med at bekæmpe Taliban. Dette mødte voldsom modstand fra briterne, som frygtede, at hans tilbagevenden ville udløse nye kampe mellem rivaliserende narkobander. Den britiske premierminister, Gordon Brown, truede med at trække de britiske tropper ud, hvis Akhundzada blev genindsat. Karzai svarede igen ved at give britisk "indblanding" skylden for den stigende Taliban-aktivitet og opiumproduktion. Denne konflikt mellem Kabul og London illustrerede de dybe uenigheder om strategien, der underminerede den samlede indsats i Helmand.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvorfor var Helmand-provinsen så vigtig?

Helmand var strategisk vital på grund af dens status som Talibans højborg og centrum for verdens opiumproduktion. Kontrol over Helmand betød kontrol over en betydelig del af Talibans finansiering og rekrutteringsgrundlag.

Hvad var målet med de store offensiver i 2009-2010?

Det primære mål var at fjerne Talibans kontrol over centrale områder, beskytte civilbefolkningen, muliggøre afholdelsen af præsidentvalget og skabe betingelser for, at den afghanske regering kunne etablere sin autoritet.

Hvad var "regering i en boks"-konceptet?

Det var en strategi, hvor en færdig administrativ pakke – inklusiv en guvernør, embedsmænd og politistyrker – stod klar til at overtage styringen af et område umiddelbart efter, det var blevet militært sikret. Konceptet blev testet i Marjah under Operation Moshtarak.

Hvilken rolle spillede danske soldater?

Danske styrker spillede en central rolle, især i de britisk-ledede operationer. Under Operation Panterklo deltog 700 danske soldater, som kæmpede side om side med britiske og afghanske enheder i nogle af de hårdeste kampe i Helmand.

Konklusion: En Dyrkøbt Lære

Perioden fra 2009 til 2010 i Helmand var defineret af en massiv militær eskalering, som resulterede i nogle af krigens største slag. Operationer som Panterklo, Khanjar og Moshtarak demonstrerede koalitionens overvældende militære magt og evne til at erobre territorium fra Taliban. Men de afslørede også en fundamental svaghed i strategien: Militære sejre var utroligt svære at omsætte til varig politisk stabilitet. Udfordringer med korruption, lokal modstand, politiske intriger i Kabul og Talibans modstandsdygtighed betød, at de dyrekøbte fremskridt på slagmarken ofte var midlertidige. Slagene i Helmand blev en brutal lektion i kompleksiteten af moderne oprørsbekæmpelse og de enorme menneskelige og politiske omkostninger, der er forbundet hermed.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Helmand: De afgørende slag i Afghanistan, kan du besøge kategorien Sundhed.