Hjertebanken: Hvornår skal du være bekymret?

På et eller andet tidspunkt i vores liv vil de fleste af os opleve, at hjertet flagrer, ræser, springer et slag over eller på anden måde slår uregelmæssigt. Det er utroligt almindeligt. Men fordi det påvirker hjertet, kan det også være utroligt skræmmende. Mange mennesker henvender sig til deres læge med bekymring for hjertebanken. I mange af disse tilfælde viser de uregelmæssige hjerteslag sig at være fuldstændig harmløse – intet at bekymre sig om. Men for andre kan hjertebanken være kroppens måde at signalere på, at hjertet har brug for hjælp. At forstå forskellen er afgørende for dit helbred.

Er din livsstil årsagen til din hjertebanken?

Den vigtigste del af at vurdere hjertebanken er at fastslå, hvad der forårsager det. En læge vil ofte starte med at stille nogle spørgsmål om din livsstil for at afdække potentielle udløsere. Disse kan omfatte:

• Kost: Spiser du for meget sukker, koffein eller andre fødevarer, der er kendt for at kunne forårsage hjertebanken?
• Stress og angst: Hvor meget stress og angst oplever du i dit daglige liv? Emotionel belastning kan have en direkte fysisk effekt på din hjerterytme.
• Følelser: Oplever du følelser, som du ikke føler, du kan tale om? Undertrykte følelser kan manifestere sig som fysiske symptomer.
• Timing: Har din hjertebanken en tendens til at opstå på et bestemt tidspunkt? Mange oplever for eksempel, at hjertet ræser om natten.
• Medicin: Hvilken medicin tager du? Nogle lægemidler, både receptpligtige og håndkøbsmedicin, kan have uregelmæssig hjerterytme som en bivirkning.

Svarene på disse spørgsmål kan hjælpe med at afgøre, om eksterne faktorer kan være årsagen til de springende, hoppende eller flagrende fornemmelser. Hvis alle risikofaktorer falder inden for denne kategori, er bekymringen ofte mindre. Løsningen vil da være at arbejde med at ændre vaner, der kan afhjælpe problemet, såsom at reducere koffeinindtag eller implementere stresshåndteringsteknikker.

6 Bekymrende Årsager til Hjertebanken

Det bliver mere alvorligt, når der er tegn på interne problemer med hjertet, som enten kan forårsage hjertebanken, eller som kan blive farlige i kombination med det. Her er seks specifikke eksempler på, hvornår det er tid til at være bekymret og søge lægehjælp.

1. Diastolisk Dysfunktion

Hos personer med diastolisk dysfunktion er der problemer med hjertets struktur og funktion – en stor risikofaktor, når man vurderer, om hjertebanken er farligt. Med et normalt, sundt hjerte er uregelmæssige hjerteslag sjældent en stor bekymring. Men når en patients hjerte er kompromitteret på en eller anden måde, er det en helt anden historie. Ved diastolisk dysfunktion mister hjertekamrene (de nedre kamre i hjertet) deres elasticitet og kan ikke slappe helt af og fyldes med blod, som de skal. Dette får hjertet til at slå hurtigere og mindre effektivt. Selvom hjertebanken kan være et symptom på denne tilstand, er den største bekymring, hvordan det kan påvirke sygdommens progression (det kan føre til fuldt udviklet hjertesvigt) og dets potentiale til at forstyrre et allerede kæmpende hjerte.

2. Forhøjet Blodtryk

En kombination af forhøjet blodtryk og hjertebanken er en dårlig blanding af samme grund som ved diastolisk dysfunktion – den arbejdsbyrde, de lægger på hjertet. Forhøjet blodtryk er en væsentlig årsag til diastolisk dysfunktion, og hjertebanken kan øge risikoen endnu mere. Hvis du har både forhøjet blodtryk og hjertebanken, er det afgørende at holde dit blodtryk under kontrol. Sørg for at spise en antiinflammatorisk kost, håndtere din stress og, om nødvendigt, tage receptpligtig medicin. Kosttilskud kan også være en hjælp til at sænke blodtrykket.

3. Mitralklapprolaps (MVP)

En anden bekymrende årsag til hjertebanken er mitralklapprolaps. Hvis du har MVP, betyder det, at den klap, der adskiller det venstre nedre hjertekammer fra det venstre øvre kammer (atrium), ikke lukker korrekt. Dette tillader blod at lække bagud fra atrium til ventriklen, hvilket lægger ekstra pres på ventriklen for at pumpe det ud. For dig kan det føles, som om dit hjerte springer slag over, flagrer eller slår ekstra hårdt. Nogle gange er hjertebanken et tegn på, at du har udviklet MVP, eller at din MVP er blevet værre. En lille lækage er ikke nødvendigvis farlig, men moderate til svære lækager kræver opmærksomhed og behandling for at forhindre langvarig skade. MVP ses oftere hos kvinder end mænd – og ofte hos yngre kvinder i 30'erne og 40'erne.

4. Atrieflimren

Atrieflimren, ofte forkortet AFib, er en alvorlig arytmi, der øger dine chancer for at danne en blodprop og få et slagtilfælde. Det er altid en alvorlig bekymring, når patienter klager over symptomer forbundet med det, herunder hjertebanken. Hos personer med atrieflimren sitrer forkamrene (atrierne) i stedet for at trække sig rytmisk sammen, som de skal. På grund af dette samler blodet sig i dem længere end normalt og kan fortykkes og størkne. Blodpropperne kan derefter bevæge sig til hjernen og blokere vital blodgennemstrømning. Man kan leve et fuldt og aktivt liv med atrieflimren, men det er essentielt at være på en form for blodfortyndende medicin for at beskytte mod blodpropper.

5. Forskydning af Rygsøjlen

Dette er måske ikke på din liste over mulige årsager, men det er værd at overveje. Selv små forskydninger i rygsøjlen kan lægge pres på dine nerver, hvilket stimulerer det sympatiske nervesystem til at frigive adrenalin, kortisol og andre stresshormoner. Og stress, uanset om det er fysisk eller følelsesmæssigt, kan være en væsentlig årsag til hjertebanken. I sig selv er en forskydning af rygsøjlen ikke så umiddelbart farlig som atrieflimren eller MVP. Men det er værd at bemærke, fordi den kroniske stress, det forårsager, driver en masse inflammation i kroppen, hvilket øger din risiko for hjertesygdomme og andre degenerative tilstande.

6. Overfølsomhed over for EMF

Endelig er elektromagnetiske felter (EMF) en omdiskuteret, men for nogle relevant, årsag til hjertebanken. EMF er de frekvenser, vi udsættes for fra Wi-Fi-routere, mobiltelefoner, babyalarmer og andre elektroniske gadgets. Selvom du ikke kan se eller røre EMF, tyder mere og mere på, at det kan påvirke kroppen negativt, herunder ved at overstimulere det sympatiske nervesystem. Hjertebanken kan være et tidligt tegn på, at din stressrespons er i overdrev, og at du skal tage skridt for at begrænse din eksponering.

Sammenligning af Årsager

For at give et bedre overblik, er her en tabel, der sammenligner de forskellige typer af årsager til hjertebanken.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Er hjertebanken altid farligt?

Nej, absolut ikke. I mange tilfælde er hjertebanken forårsaget af faktorer som stress, koffein eller angst og er helt harmløst. Problemet er, at det er umuligt for en lægmand at kende forskel på en harmløs og en farlig årsag. Derfor er den gyldne regel altid at blive tjekket af en læge for at udelukke alvorlige underliggende tilstande.

Hvad er forskellen på hjertebanken og et hjerteanfald?

Hjertebanken er en fornemmelse af en uregelmæssig, hurtig eller kraftig hjerterytme. Et hjerteanfald (myokardieinfarkt) er en blokering af blodgennemstrømningen til hjertemusklen, hvilket forårsager symptomer som trykken for brystet, smerter, der stråler ud i armen eller kæben, åndenød og koldsved. Selvom de er forskellige, kan visse hjertesygdomme forårsage begge dele. Hvis du oplever brystsmerter sammen med hjertebanken, skal du straks ringe 112.

Kan jeg selv gøre noget for at stoppe hjertebanken?

Hvis din hjertebanken er udløst af livsstilsfaktorer, kan du ofte afhjælpe det ved at reducere dit indtag af koffein og alkohol, håndtere stress gennem teknikker som dyb vejrtrækning eller meditation, og sikre dig at du er velhydreret. Disse tiltag bør dog først ske, efter at en læge har bekræftet, at der ikke ligger en alvorlig medicinsk årsag bag dine symptomer.

Konklusion: Ignorer Ikke Advarselssignalerne

Hvis der er én afsluttende tanke, der er vigtig at tage med sig, er det aldrig at ignorere hjertebanken. Uanset din alder, eller hvor god form du er i, hvis du føler en flagren, et spring eller enhver anden form for uregelmæssig hjerterytme, så få det undersøgt af en læge eller en kardiolog. Årsagen til din situation kan meget vel vise sig at være noget harmløst. Men hvis det ikke er tilfældet, jo før du starter behandlingen, jo bedre vil du have det. Dette er helt sikkert et af de tilfælde, hvor det er bedre at være på den sikre side end at fortryde senere.