Hamborgs Statsoperas Rige Historie

Hamborgs Statsopera er en institution med en historie, der er lige så dramatisk og medrivende som de værker, der opføres på dens scene. Med rødder, der strækker sig helt tilbage til 1678, er den ikke blot et af Tysklands ældste operahuse, men også et kulturelt fyrtårn, der har overlevet krige, økonomiske kriser og skiftende kunstneriske strømninger. Fra de tidlige dage ved Gänsemarkt til den moderne bygning ved Dammtorstraße har dette hus været hjemsted for musikalske genier som Telemann, Händel og Mahler. Denne artikel tager dig med på en rejse gennem de forskellige epoker, der har formet Hamborgs Statsopera til den verdenskendte institution, den er i dag, og som i dag huser både Statsoperaen, Hamborgs Filharmoniske Statsorkester og Hamborg Balletten.

Begyndelsen: Operaen ved Gänsemarkt (1678 – 1738)

Historien begynder den 2. januar 1678, da Opern-Theatrum ved Gänsemarkt åbnede sine døre. Dette var en skelsættende begivenhed, da det var det første privatfinansierede operahus i Tyskland, åbent for den brede offentlighed og ikke kun for adelen. Bygningen, en aflang trækonstruktion tegnet af den italienske arkitekt Girolamo Sartorio, blev opført på hjørnet af Jungfernstieg. Åbningsforestillingen var et religiøst syngespil af Johann Theile med titlen "Adam und Eva oder Der Erschaffene, Gefallene und Aufgerichtete Mensch". Valget af et bibelsk tema var et bevidst forsøg på at formilde byens pietistisk-prægede præsteskab, som var stærkt imod denne nye, verdslige institution. Dette førte til den såkaldte "første teaterstrid", en heftig offentlig debat mellem operaens modstandere og dens fortalere blandt de mere ortodokse lutherske præster.

På trods af modstanden udviklede operaen ved Gänsemarkt sig hurtigt til et førende musikalsk center i Europa. Især i perioden fra slutningen af det 17. århundrede til omkring 1725 var Hamborg et hotspot for operakunsten. Dette skyldtes i høj grad tilstedeværelsen af fremtrædende komponister som Reinhard Keiser og Georg Philipp Telemann. En ung Georg Friedrich Händel tilbragte også sine formative år i Hamborg, hvor han arbejdede som violinist og cembalist i operaorkestret. Det var her, hans første opera, "Almira", fik sin succesfulde uropførelse i 1705. Desværre måtte det privatdrevne hus lukke i 1738 på grund af dårlig økonomisk styring og faldende publikumsinteresse. Bygningen blev efterfølgende brugt af omrejsende teatergrupper, indtil den blev revet ned i 1763.

En Mellemliggende Æra og Vejen til Storhed (1765 – 1827)

På samme sted, hvor det gamle operahus havde stået, opførte man i 1765 et nyt teater, Comödienhaus, for Ackermann’sches Schauspielergruppe. Denne mere enkle bygning med valmtag blev scenen for en blanding af skuespil, musikteater og operaer. En vigtig periode var fra 1767 til 1769, hvor teatret blev overtaget af Hamborgs Nationalteater under ledelse af Johann Friedrich Löwen. Den berømte dramatiker Gotthold Ephraim Lessing fungerede som dramaturg og udgav sin indflydelsesrige "Hamburgische Dramaturgie" her. Det var også på denne scene, at Friedrich Schillers drama "Don Carlos" fik sin uropførelse den 29. august 1787, hvilket cementerede husets betydning i tysk teaterhistorie.

Det Nye Hjem: Stadttheater ved Dammtorstraße (1827 – 1934)

Den 3. maj 1827 flyttede teatret, nu kendt som Stadt-Theater, til en ny og imponerende bygning ved Dammtorstraße. Bygningen var baseret på tegninger af den berømte arkitekt Karl Friedrich Schinkel og opført af Carl Ludwig Wimmel. Med plads til 2.500 tilskuere og en akustik, der blev anset for at være en af de bedste i sin tid, styrkede operaen sit internationale omdømme markant. Wimmels klassicistiske facade blev dog af mange anset for at være for afdæmpet, og i 1873-74 fik bygningen en ny, mere repræsentativ facade designet af Martin Haller.

En sand guldalder indtraf under direktør Bernhard Pollinis ledelse fra 1874 til 1897. Pollini var en mesterlig impresario, der sikrede fulde huse og økonomisk overskud. Han præsenterede et varieret program med opera, skuespil og ballet og stod bag hele 175 premierer, heraf 51 uropførelser. Han tiltrak tidens største stjerner, både sangere og dirigenter, ved at tilbyde høje honorarer. Komponister som Puccini og Tjajkovskij blev inviteret til at dirigere deres egne værker. I 1891 ansatte Pollini den unge Gustav Mahler som chefdirigent. Sammen organiserede de en succesfuld gæsteoptræden på Covent Garden Opera i London, hvor Mahler dirigerede Wagners "Nibelungens Ring". Den legendariske tenor Enrico Caruso begejstrede også det hamborgske publikum med flere gæsteoptrædener mellem 1906 og 1913.

Sammenligning af Operaens Historiske Hjem

En Mørk Periode: Nationalsocialismen og Krigens Ødelæggelser (1934 – 1945)

Med nazisternes magtovertagelse i 1930'erne begyndte et mørkt kapitel i operaens historie. Allerede i 1932 blev NSDAP-medlemmer optaget i bestyrelsen. Efter 1933 blev jødiske kunstnere systematisk afskediget. Intendant Leopold Sachse, generalmusikdirektør Egon Pollak og mange elskede sangere som Helene Falk og Paul Schwarz blev tvunget væk. Den populære mezzosopran Sabine Kalter fik lov at blive indtil 1935, før hun emigrerede. I 1934 blev teatret omdøbt til sit nuværende navn, Hamburgische Staatsoper. Foran operaen er der i dag nedlagt tolv "Stolpersteine" (snublesten) til minde om de medvirkende, der blev ofre for nazisternes forfølgelse.

Krigens rædsler ramte operaen direkte. Under de voldsomme luftangreb kendt som Operation Gomorrha, i natten mellem den 2. og 3. august 1943, blev tilskuerrummet fuldstændig ødelagt af bomber. Mirakuløst nok forblev det store scenerum fra 1925-26 næsten uskadt.

Genopbygning og en Ny Begyndelse (1945 – 1955)

Efter krigens afslutning var viljen til at genoplive byens kulturliv stærk. Allerede i 1946 gav de britiske militærmyndigheder tilladelse til at genoptage forestillingerne. I starten blev der indrettet et midlertidigt tilskuerrum i det intakte scenerum. I 1952 blev der startet en indsamling, som på få måneder skaffede 1,5 millioner D-mark til genopbygningen. Efter en arkitektkonkurrence begyndte man i 1953 at rive ruinerne af den gamle facade ned for at gøre plads til et helt nyt tilskuerrum. Den nye bygning, tegnet af arkitekt Gerhard Weber i efterkrigstidens modernistiske stil, blev indviet den 15. oktober 1955 med en festforestilling af Mozarts "Tryllefløjten". Kombinationen af det bevarede Art Deco-scenetårn fra 1926 og Webers nye tilskuerrum fra 1955 er i dag fredet og står som et symbol på både kontinuitet og fornyelse.

Moderne Udvikling og Fremtidsudsigter

I de seneste årtier har Hamborgs Statsopera fortsat med at udvikle sig. Mellem 2001 og 2005 blev en ny, stor driftsbygning opført bag hovedhuset, som indeholder prøvescener, orkester- og korprøvesale samt studiebühnen "opera stabile". Fra 2017 til 2018 blev et nyt centralt værksteds- og lagerkompleks bygget i bydelen Rothenburgsort for at samle produktionen af kulisser, rekvisitter og kostumer. Senest har der i 2022 været diskussioner om at bygge et helt nyt operahus, ansporet af et generøst tilbud om finansiering fra erhvervsmanden Klaus-Michael Kühne. Uanset fremtiden står det klart, at Hamborgs Statsopera vil fortsætte med at være en levende og dynamisk institution, der bygger videre på sin lange og stolte historie.

Ofte Stillede Spørgsmål

• Hvornår blev Hamborgs Statsopera grundlagt?

  Operaens historie går tilbage til 2. januar 1678 med grundlæggelsen af Opern-Theatrum ved Gänsemarkt, Tysklands første offentlige operahus.

• Hvilke berømte komponister har været tilknyttet operaen?

  Mange store navne som Georg Friedrich Händel, Georg Philipp Telemann og Gustav Mahler har haft en betydelig indflydelse på operaens kunstneriske udvikling gennem tiderne.

• Blev operahuset ødelagt under 2. Verdenskrig?

  Ja, tilskuerrummet blev fuldstændig ødelagt under et luftangreb i august 1943. Scenetårnet overlevede dog, og et nyt tilskuerrum blev bygget og genåbnet i 1955.

• Hvem huser bygningen i dag?

  I dag er bygningen hjemsted for tre anerkendte ensembler: Hamborgs Statsopera, Hamborgs Filharmoniske Statsorkester og Hamborg Balletten under ledelse af John Neumeier.