Klimts Tabte Mesterværker: Universitetets Skandale

I begyndelsen af det 20. århundrede stod Wien som et kulturelt kraftcenter i Europa, og i hjertet af denne pulserende by fik en af tidens mest visionære kunstnere, Gustav Klimt, en monumental opgave. Wiens Universitet bestilte tre enorme loftsmalerier til den store festsal, som skulle repræsentere de tre store fakulteter: Filosofi, Medicin og Jura. Hvad der skulle have været en hyldest til viden og rationalitet, blev i stedet en af de største kunstskandaler i Østrigs historie. Klimts radikale og dybt symbolske fortolkninger brød med alle konventioner og udfordrede samtidens syn på kunst, videnskab og den menneskelige tilstand. Disse malerier, kendt som Fakultetsmalerierne, blev aldrig installeret i universitetets loft, og deres skæbne blev lige så dramatisk som deres modtagelse.

En Bestilling Født af Kontrovers

Da Klimt modtog bestillingen i 1894, var forventningen, at han ville levere allegoriske værker, der glorificerede videnskabens triumf og lysets sejr over mørket. Men Klimt var en frontfigur for Wiener Secession-bevægelsen, en gruppe kunstnere, der brød med det traditionelle akademiske kunstsyn. Han var ikke interesseret i at male en forherligende og idealiseret version af virkeligheden. I stedet brugte han lærredet til at udforske de dybere, mørkere og mere komplekse aspekter af menneskelivet, drømme og eksistens. Resultatet var tre værker, der chokerede, provokerede og splittede Wiens intellektuelle elite.

Filosofi (1899–1907): Et Kosmisk Mysterium

Det første maleri, Filosofi, blev præsenteret for offentligheden i 1900. Værket afveg markant fra det oprindelige koncept om "Lysets Sejr over Mørket". I stedet præsenterede Klimt en drømmeagtig vision af menneskeheden, der svæver i et udefineret kosmisk rum. Klimt beskrev selv maleriet: "Til venstre en gruppe figurer, livets begyndelse, frugtbarhed, forfald. Til højre, kloden som et mysterium. Nedenunder dukker en lysfigur frem: viden."

Kritikerne var forfærdede. De så ikke en fejring af rationalitet, men en masse af kroppe fanget i en formålsløs trance. Værket blev beskyldt for at være pessimistisk og obskurt, en skildring af et "tyktflydende tomrum" snarere end oplysning. På trods af den hårde kritik i hjemlandet vandt maleriet en guldmedalje ved Verdensudstillingen i Paris, hvilket kun understregede kløften mellem det konservative Wien og det mere progressive internationale kunstmiljø.

Medicin (1899–1907): Livets og Dødens Flod

Hvis Filosofi havde skabt røre, så udløste Medicin, præsenteret i 1901, en veritabel storm. Maleriet skulle hylde lægevidenskabens helbredende kraft, men Klimt leverede det stik modsatte. I højre side af billedet ses en søjle af sammenfiltrede, nøgne kroppe – livets flod, hvor unge og gamle, levende og døde, flyder sammen. En skeletfigur repræsenterer døden midt i denne strøm. Ved siden af svæver en ung, nøgen kvinde med et spædbarn ved sine fødder, et symbol på livet. I bunden af maleriet står Hygieia, gudinden for sundhed, med en slange om armen. Men hun vender ryggen til menneskeheden, som for at vise lægekunstens afmagt over for livets og dødens cyklus.

Kritikken var nådesløs. Lægefakultetet følte sig forrådt. En leder i Medizinische Wochenschrift klagede over, at Klimt fuldstændig havde ignoreret lægevidenskabens to største bedrifter: forebyggelse og helbredelse. Værket blev anset for pornografisk og morbidt, en hån mod den profession, det skulle fejre. Fakultetsmalerierne var nu blevet en offentlig skandale.

Jura (1899–1907): En Mørk Vision af Retfærdighed

Det sidste maleri i trilogien, Jura, var lige så foruroligende. I stedet for at fremstille retfærdighed som en nobel og oplyst kraft, skildrede Klimt en mørk og angstfyldt scene. En afmagret, fordømt mand er omgivet af tre hævngudinder (Furierne) og et havuhyre, der ser ud til at være en blæksprutte, som fanger ham i et dødeligt favntag. I baggrunden ser de tre gudinder for Sandhed, Retfærdighed og Lov passivt til. Værket blev tolket som en kritik af en straffende, snarere end en retfærdig, lovgivning, og dets "psyko-seksuelle" undertoner bidrog yderligere til kontroversen.

Sammenligning af Fakultetsmalerierne

Skandalen og den Tragiske Skæbne

Modstanden var enorm. Hele 87 professorer fra universitetet underskrev en protest mod malerierne. Sagen nåede endda det østrigske parlament, hvilket var første gang, en kulturdebat blev taget op på så højt et politisk niveau. Klimt var rasende over censuren og den manglende forståelse for hans kunst. Han udtalte berømt: "Jeg har fået nok af censur... Jeg afviser al statsstøtte, jeg vil ikke have noget af det."

Som et direkte svar til sine kritikere malede han i 1901-1902 værket Guldfisk (Til mine kritikere), som viser en smuk, smilende kvinde, der vender sin nøgne bagdel mod beskueren. Klimt trak sig fra kommissionen i 1905, tilbagebetalte sit honorar med hjælp fra en mæcen og fik sine malerier tilbage. Han svor aldrig igen at arbejde på en offentlig bestilling.

Maleriernes videre skæbne er en tragedie. Efter at have været i privat eje, blev Medicin og Jura konfiskeret af nazisterne under Anden Verdenskrig. Sammen med Filosofi og mange andre kunstværker blev de opbevaret på Schloss Immendorf i Niederösterreich for at beskytte dem mod bombeangreb. I maj 1945, i krigens sidste dage, satte retirerende SS-tropper ild til slottet for at forhindre det i at falde i fjendens hænder. Slottet brændte ned til grunden, og det antages, at Klimts tre mesterværker gik tabt for evigt i flammerne. Selvom der aldrig er fundet endegyldige beviser for deres ødelæggelse, er de aldrig blevet set siden. Alt, hvad der er tilbage i dag, er forberedende skitser og nogle få sort-hvide fotografier.

Genfødsel Gennem Teknologi

I de senere år har teknologien givet os et glimt af, hvad der gik tabt. I 2021 brugte et samarbejde mellem Google Arts & Culture og Leopold Museum i Wien kunstig intelligens og deep learning til at genskabe farverne i Fakultetsmalerierne. Ved at analysere Klimts farvepalet fra andre værker fra perioden og kombinere det med de overlevende sort-hvide fotografier, har eksperter skabt digitale farverekonstruktioner. Selvom de aldrig kan erstatte originalerne, giver disse rekonstruktioner en fascinerende idé om den overvældende visuelle kraft, som disse kontroversielle mesterværker må have besiddet.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad var Fakultetsmalerierne?

Fakultetsmalerierne var en serie af tre store loftsmalerier – Filosofi, Medicin og Jura – som Gustav Klimt blev bestilt til at skabe til den store festsal på Wiens Universitet mellem 1894 og 1907.

Hvorfor var malerierne så kontroversielle?

De var kontroversielle, fordi de brød radikalt med traditionen. I stedet for at glorificere videnskab og rationalitet, fremstillede Klimt mørke, symbolske og tvetydige visioner af den menneskelige tilstand, som blev anset for at være pessimistiske, obskøne og en hån mod de fakulteter, de skulle repræsentere.

Hvad skete der med malerierne?

Efter at være blevet afvist af universitetet, blev malerierne købt tilbage af Klimt. De blev senere konfiskeret af nazisterne og opbevaret på Schloss Immendorf. Slottet blev brændt ned af SS-tropper i maj 1945, og det antages, at malerierne blev ødelagt i branden.

Kan man se malerierne i dag?

Nej, de originale malerier er gået tabt. Det eneste, der eksisterer i dag, er forberedende skitser, sort-hvide fotografier og moderne digitale farverekonstruktioner baseret på disse materialer.