Kan man teste negativt for glutenintolerance?

Mange mennesker oplever fordøjelsesbesvær og ubehag efter at have spist produkter, der indeholder gluten, og mistænker, at de lider af glutenintolerance eller den mere alvorlige autoimmune sygdom, cøliaki. Det første skridt mod en afklaring er ofte en blodprøve. Men hvad nu, hvis testen kommer tilbage negativ, selvom symptomerne fortsætter? Det er et frustrerende, men ikke ualmindeligt scenarie. Sandheden er, at det er fuldt ud muligt at teste negativt på en blodprøve for glutenintolerance, selvom man reelt har enten cøliaki eller en ikke-cøliakisk glutensensitivitet. Denne artikel vil guide dig gennem de komplekse årsager til dette og forklare de forskellige diagnostiske skridt.

Den Primære Screening: tTG-IgA Blodprøven

Når en læge har mistanke om cøliaki, er den første og mest almindelige test en blodprøve kaldet tTG-IgA. Denne test måler niveauet af specifikke antistoffer (transglutaminase-IgA), som immunsystemet producerer som reaktion på gluten hos personer med cøliaki. For at denne test skal være nøjagtig, er der en afgørende forudsætning: du skal spise gluten. Hvis du allerede er begyndt på en glutenfri diæt, vil kroppen stoppe med at producere disse antistoffer, og testen vil sandsynligvis vise et falsk negativt resultat.

tTG-IgA-testen er yderst følsom. Faktisk vil omkring 98% af alle mennesker med cøliaki teste positivt på denne prøve. Men det efterlader 2%, som har sygdommen, men alligevel får et negativt svar. Dette lille, men betydningsfulde, procenttal er en af hovedårsagerne til, at et negativt resultat ikke altid er det endelige svar, især hvis symptomerne er stærke og vedvarende.

Årsager til et Negativt Testresultat

Et negativt resultat på den indledende blodprøve kan være forvirrende, men der er flere velkendte årsager til, at det kan ske. Det er ikke kun de 2% med cøliaki, der falder igennem screeningsnettet; andre faktorer kan også spille en afgørende rolle.

IgA-mangel

En af de mest almindelige årsager til et falsk negativt resultat på tTG-IgA-testen er en tilstand kaldet selektiv IgA-mangel. Nogle mennesker producerer simpelthen ikke nok af antistoffet Immunoglobulin A (IgA). Da testen specifikt leder efter IgA-antistoffer mod transglutaminase, vil en person med IgA-mangel naturligvis teste negativt, uanset om de har cøliaki eller ej. Derfor bestiller læger ofte en supplerende test, der måler det samlede IgA-niveau i blodet (Total Serum IgA) for at udelukke denne fejlkilde. Hvis der konstateres IgA-mangel, vil man gå videre til andre typer af tests, der måler IgG-antistoffer i stedet.

Andre Sygdomme kan Forstyrre Resultatet

Visse andre medicinske tilstande kan også påvirke resultaterne af glutenintolerance-blodprøver. Patienter med sygdomme som type 1-diabetes, leversygdomme, leddegigt eller visse hjertesygdomme kan opleve unøjagtige testresultater. Det understreger vigtigheden af, at en læge fortolker resultaterne i sammenhæng med patientens samlede helbredsbillede og sygehistorie.

Udvidede Blodprøver for en Mere Præcis Diagnose

Hvis den første tTG-IgA-test er negativ, men mistanken om cøliaki fortsat er stærk, eller hvis der er konstateret IgA-mangel, findes der flere andre blodprøver, som kan tages i brug for at sammensætte et mere komplet diagnostisk puslespil.

• EMA (Endomysiale Antistoffer): Dette er en anden meget specifik test for cøliaki. Den er næsten 100% specifik, hvilket betyder, at et positivt resultat næsten med sikkerhed indikerer cøliaki. Dog er den mindre følsom end tTG-IgA, og op til 10% af cøliakere kan teste negativt på den. Den er også dyrere og mere kompliceret at udføre, hvorfor den ofte reserveres til mere vanskelige diagnostiske tilfælde.
• DGP-IgA og DGP-IgG (Deamideret Gliadin Peptid): Disse tests er særligt nyttige for børn under to år og for patienter med IgA-mangel (hvor man bruger DGP-IgG-testen). De måler antistoffer mod en del af glutenproteinet og kan fange tilfælde af cøliaki, som de andre tests måske overser.

Sammenligning af Blodprøver

For at give et bedre overblik er her en sammenligning af de mest almindelige blodprøver:

Genetisk Testning: Et Vigtigt Værktøj i Diagnosen

Hvis blodprøverne er tvetydige, eller hvis en person allerede spiser glutenfrit og ikke ønsker at genintroducere gluten i kosten (en såkaldt glutenprovokation), kan genetisk testning være et yderst nyttigt redskab. Personer med cøliaki bærer næsten altid en af to specifikke genvarianter: HLA-DQ2 eller HLA-DQ8. En gentest kan afgøre, om du har disse gener.

Det er vigtigt at forstå, hvad resultatet betyder. Omkring 30-40% af den generelle befolkning bærer mindst et af disse gener, men kun en lille brøkdel af dem udvikler cøliaki. Derfor kan et positivt resultat ikke bekræfte en cøliaki-diagnose. Det viser kun, at du har en genetisk disposition for sygdommen. Testens store styrke ligger i et negativt resultat: Hvis du *ikke* har HLA-DQ2 eller HLA-DQ8, er det ekstremt usandsynligt (med over 99% sikkerhed), at du har eller vil udvikle cøliaki. Testen kan udføres via en blodprøve eller en simpel podning fra indersiden af kinden.

Biopsi af Tyndtarmen: Den Gyldne Standard

Selv efter omfattende blodprøver og genetisk testning er den eneste metode, der med 100% sikkerhed kan diagnosticere cøliaki, en biopsi af tyndtarmen. Dette udføres under en gastroskopi, hvor en læge fører et lille kamera ned gennem spiserøret til tyndtarmen og tager små vævsprøver. Disse prøver bliver derefter undersøgt under et mikroskop for at se efter den karakteristiske skade på tarmvilli (de små fimrehår, der optager næringsstoffer), som gluten forårsager hos cøliakere.

Hvis biopsien er negativ, og allergitests for hvede også er negative, men symptomerne forbedres markant på en glutenfri diæt, vil diagnosen ofte være ikke-cøliakisk glutensensitivitet. Dette er en tilstand med symptomer, der ligner cøliaki, men uden den autoimmune reaktion og tarmbeskadigelse.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Skal jeg spise gluten før en blodprøve for cøliaki?

Svar: Ja, det er absolut nødvendigt. For at kroppen kan producere de antistoffer, som blodprøven måler, skal dit immunsystem udsættes for gluten. Læger anbefaler typisk at spise, hvad der svarer til 2 skiver brød dagligt i mindst 6 uger op til testen.

Hvad er forskellen på cøliaki og ikke-cøliakisk glutensensitivitet?

Svar: Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor gluten får immunsystemet til at angribe og beskadige tyndtarmens slimhinde. Ikke-cøliakisk glutensensitivitet (også kaldet glutenintolerance) forårsager lignende symptomer (oppustethed, mavesmerter, diarré, træthed), men uden den autoimmune reaktion eller den målbare skade på tarmen.

Kan en negativ gentest helt udelukke cøliaki?

Svar: Ja, med meget stor sikkerhed. Hvis du ikke bærer genvarianterne HLA-DQ2 eller HLA-DQ8, er din risiko for at udvikle cøliaki forsvindende lille. Testen er derfor fremragende til at udelukke sygdommen.

Hvad skal jeg gøre, hvis alle mine tests er negative, men jeg stadig har det dårligt?

Svar: Det er vigtigt at fortsætte dialogen med din læge. Symptomerne kan skyldes andre tilstande som irritabel tyktarm (IBS), laktoseintolerance eller andre fødevareintolerancer. At føre en detaljeret kost- og symptomdagbog kan være et værdifuldt redskab til at identificere mønstre og mulige udløsere.

At navigere i diagnostiske tests for glutenrelaterede lidelser kan være en kompleks proces. Et negativt resultat er ikke altid et endeligt svar. Hvis du har mistanke om, at gluten er årsagen til dit ubehag, er det afgørende at søge professionel lægehjælp og gennemgå den rette række af undersøgelser. Kun ved at forstå de forskellige tests og deres begrænsninger kan du få de svar, du har brug for for at forbedre dit helbred og din livskvalitet.