Girdlestone Hofteprocedure: En Guide

Girdlestone-proceduren, også kendt som resektionsartroplastik i hoften eller femoral hovedostektomi, er en kirurgisk redningsoperation, der involverer fjernelse af lårbenshovedet og -halsen. Selvom det kan lyde drastisk, er formålet med indgrebet at lindre kroniske smerter og eliminere alvorlig infektion i hofteleddet, især i situationer hvor mere almindelige behandlinger som en total hofteprotese har slået fejl eller ikke er mulige. Operationen resulterer ikke i et normalt hofteled, men skaber i stedet et såkaldt fibrøst led eller en 'pseudoartrose', hvor der dannes arvæv mellem bækkenet og toppen af lårbenet. Dette giver smertelindring og en vis stabilitet, men med en betydelig reduktion i bevægelighed og en permanent ændring i gangfunktionen.

Hvad er en Girdlestone Hofteoperation Præcist?

En Girdlestone hofteoperation er en type kirurgi, der fjerner den del af lårbenet (femur), der udgør kuglen i hofteleddet (caput femoris), samt lårbenshalsen (collum femoris). Uden lårbenshovedet er der ikke længere en knogle-mod-knogle-kontakt i hofteskålen (acetabulum), hvilket er den primære kilde til smerte ved svær slidgigt eller infektion. Efter fjernelsen heler området ved at danne et tæt og stærkt arvæv, der udfylder tomrummet. Denne dannelse af et fibrøst led, kendt som en pseudoartrose, fungerer som en slags stødpude mellem knoglerne.

Resultatet er en hofte, der er fri for de invaliderende smerter, men som er funktionelt anderledes. Benet på den opererede side bliver kortere, og patienten vil altid have en karakteristisk vraltende gang (kendt som Trendelenburg-gang). Stabiliteten i hoften afhænger udelukkende af styrken i de omkringliggende muskler og det dannede arvæv. Derfor er intensiv rehabilitering afgørende for et funktionelt resultat.

Historisk Baggrund og Moderne Relevans

Proceduren blev oprindeligt udviklet af den britiske kirurg Gathorne Robert Girdlestone i 1943. På det tidspunkt, før antibiotika var udbredt, blev den primært brugt til at behandle fremskreden tuberkulose i hofteleddet, en tilstand der var både ekstremt smertefuld og livstruende. Ved at fjerne det inficerede led kunne man kontrollere infektionen og redde patientens liv.

I dag er indikationerne for en Girdlestone-procedure meget anderledes. Med effektive antibiotika og avancerede teknikker inden for hofteudskiftning er den blevet en sjælden operation. Den betragtes nu som en redningsoperation, der forbeholdes de mest komplekse tilfælde, hvor andre muligheder er udtømte. Selvom den er sjælden, har den stadig en vigtig plads i ortopædkirurgien.

Hvornår er en Girdlestone-procedure Nødvendig?

Beslutningen om at udføre en Girdlestone-procedure træffes kun, når fordelene ved smertelindring og infektionskontrol opvejer de betydelige funktionelle ulemper. Det er typisk en sidste udvej. De primære indikationer kan opdeles i følgende kategorier:

1. Alvorlig og Vedvarende Infektion

Den hyppigste årsag i dag er en dyb infektion omkring en eksisterende hofteprotese (periprotetisk ledinfektion). Hvis infektionen ikke kan kontrolleres med antibiotika og udskiftning af protesen (revisionskirurgi), kan det være nødvendigt at fjerne protesen og alt inficeret væv permanent. Girdlestone-proceduren fjerner det fremmedlegeme (protesen), som bakterierne kan kolonisere, og giver mulighed for at udrydde infektionen. Dette gælder især ved infektioner med resistente bakterier.

2. Flere Mislykkede Hofteoperationer

Patienter, der har gennemgået flere revisionsoperationer af deres hofteprotese uden succes, kan ende med betydeligt knogletab og dårlig vævskvalitet. I sådanne tilfælde kan det være teknisk umuligt at indsætte en ny, stabil protese. Her kan en Girdlestone-procedure tilbyde en endelig løsning på smerter og ustabilitet.

3. Ikke-rekonstruerbare Hoftetilstande

• Alvorligt knogletab: Omfattende tab af knoglemasse omkring hoften, enten på grund af infektion, slid eller tidligere operationer, kan gøre det umuligt at forankre en ny protese.
• Tilbagevendende luksationer: Hvis en hofteprotese gentagne gange går af led, og det ikke kan løses med andre metoder, kan en resektionsartroplastik være en løsning.
• Patientens generelle helbred: Proceduren vælges ofte til ældre, svækkede patienter med mange andre sygdomme (komorbiditeter), som ikke kan tåle den lange og krævende operation, der er forbundet med en kompleks revisionskirurgi.

Den Kirurgiske Teknik Trin for Trin

Operationen udføres under enten regional eller fuld bedøvelse.

1. Adgang til hoften: Kirurgen skaber adgang til hofteleddet gennem et snit, typisk på siden eller forsiden af hoften.
2. Fjernelse af lårbenshovedet: Hvis der er en protese, fjernes den først. Derefter skæres lårbenshovedet og -halsen af med en sav. Osteotomilinjen (snitlinjen) lægges typisk lige over den lille lårbensknude (trochanter minor).
3. Grundig debridering: Dette er et af de vigtigste trin, især ved infektion. Alt inficeret, dødt eller beskadiget væv, herunder arvæv, granulationsvæv og eventuelle cementrester fra en tidligere protese, fjernes omhyggeligt fra både lårbenet og hofteskålen. Kanterne på den resterende del af lårbenet afrundes for at undgå irritation af det omkringliggende blødvæv.
4. Lukning: Såret skylles grundigt, og der anlægges ofte et dræn for at fjerne overskydende væske. Herefter lukkes såret i flere lag.

Livet Efter Operationen: Rehabilitering og Resultater

Postoperativ behandling er altafgørende for resultatet og er en langvarig proces.

Skelettraktion og Tidlig Mobilisering

Umiddelbart efter operationen placeres patienten ofte i skelettraktion. Det indebærer, at der føres en metalpind gennem knoglen nederst på lårbenet, hvortil der fastgøres en vægt. Formålet med traktionen, som typisk opretholdes i 8-12 uger, er at:

• Forhindre, at lårbenet glider opad og forkorter benet yderligere.
• Opretholde et mellemrum mellem knogleenderne, hvilket fremmer dannelsen af et stærkt, fibrøst arvæv.
• Reducere risikoen for kontrakturer (stivhed) i bløddelene.

Selvom patienten er i traktion, påbegyndes rehabilitering tidligt med passive og aktive øvelser for at bevare bevægelighed i knæ og ankel samt for at opretholde muskelstyrken.

Vægtbæring og Fysioterapi

Efter traktionsperioden begynder den gradvise overgang til vægtbæring. I starten vil patienten typisk bruge ganghjælpemidler som krykker og eventuelt en specialfremstillet skinne. Fysioterapien fokuserer på at styrke balde- og lårmuskulaturen, genoptræne gangfunktionen og forbedre balancen. Det kan tage 6-9 måneder eller længere, før det fibrøse led er modent og stabilt nok til at bære fuld vægt med støtte fra en stok.

Forventede Resultater

Det er vigtigt at have realistiske forventninger. Hovedformålet er smertelindring, og dette opnås hos de fleste patienter (80-100% oplever heling af infektion og tilfredsstillende smertelindring). De funktionelle kompromiser er dog betydelige:

• Benforkortelse: En permanent benlængdeforskel på 1,5 til 5 cm er forventelig. Dette kompenseres delvist med en forhøjelse i skoen.
• Gangforstyrrelser: Patienten vil have en permanent vraltende gang (Trendelenburg-gang) på grund af manglende stabilitet fra hofteleddet.
• Brug af hjælpemidler: De fleste patienter vil have behov for mindst én stok for at gå sikkert.

Sammenligning: Girdlestone vs. Total Hofteprotese

For at sætte proceduren i perspektiv, er her en sammenligning med en standard total hofteprotese (THA).

Ofte Stillede Spørgsmål

Er en Girdlestone-procedure meget smertefuld?

Selve operationen udføres i bedøvelse. Efter operationen vil der være smerter, som håndteres med smertestillende medicin. Det langsigtede mål er dog at fjerne de kroniske, invaliderende smerter fra den underliggende hoftetilstand, og dette mål opnås for de fleste patienter.

Kan man gå normalt efter en Girdlestone-operation?

Nej, det er ikke muligt at gå normalt. Der vil altid være en mærkbar haltende eller vraltende gang, og benet vil være kortere. De fleste vil have brug for en stok eller krykker for at bevæge sig rundt.

Hvorfor ikke bare indsætte en ny hofteprotese?

En Girdlestone-procedure udføres netop i de tilfælde, hvor det ikke er sikkert eller muligt at indsætte en ny protese. Årsagerne kan være ukontrollerbar infektion, for dårlig knoglekvalitet til at en ny protese kan sidde fast, eller at patientens generelle helbred er for dårligt til en stor revisionsoperation.

Er Girdlestone-proceduren forældet?

Selvom den er sjælden, er den ikke forældet. Den forbliver en yderst værdifuld mulighed i ortopædkirurgens værktøjskasse for de mest udfordrende hoftetilfælde. Den giver en løsning, hvor der ellers ingen ville være, og kan dramatisk forbedre livskvaliteten for patienter med ukontrollerbare smerter og infektioner.