Voksenallergi: Kan man pludselig få allergi?

Måske sidder du og nyder en håndfuld peanuts, som du har gjort tusind gange før, da dine læber pludselig begynder at klø. Det er aldrig sket før, og du undrer dig over, hvad der foregår. Eller måske har du for nylig fået en kat, og din næse har løbet uafbrudt, siden den lille pelsbold flyttede ind. Selvom mange forbinder allergier med barndommen, er sandheden, at nye allergier – over for mad, miljømæssige faktorer og meget mere – kan opstå når som helst i livet af mange forskellige årsager. Det kan være forvirrende og frustrerende at opleve en allergisk reaktion som voksen, især hvis du aldrig før har haft problemer. Denne artikel dykker ned i fænomenet voksenallergi, forklarer hvorfor det sker, og hvad du kan gøre ved det.

Hvad er en allergi egentlig?

En allergi er i bund og grund en overreaktion fra kroppens immunsystem. Det sker, når din krop støder på et normalt harmløst stof, såsom pollen, dyreskæl eller en bestemt fødevare, og fejlagtigt identificerer det som en farlig indtrænger. Som reaktion på denne opfattede trussel, iværksætter immunsystemet et forsvar. Det frigiver kemikalier, herunder et stof kaldet histamin, som er ansvarlig for de klassiske allergisymptomer.

Afhængigt af allergenet og din krops reaktion, kan symptomerne variere meget i type og sværhedsgrad. Almindelige tegn på en allergisk reaktion inkluderer:

• Kløende, rindende øjne
• Løbende eller tilstoppet næse og nysen
• Kløe i halsen eller munden
• Hudirritation, såsom nældefeber (urticaria) eller eksem
• Hævelse af læber, tunge, ansigt eller hals
• Maveproblemer som kvalme, opkastning eller diarré
• Vejrtrækningsbesvær eller hvæsende vejrtrækning

Årsagen til, at nogle mennesker udvikler allergier, mens andre ikke gør, er stadig et komplekst emne for forskere. Det menes at være en kombination af genetisk disposition (arv) og miljømæssig eksponering (miljø). Dine gener kan gøre dig mere tilbøjelig til at udvikle en allergi, og gentagen eksponering for et allergen kan derefter "tænde" for den allergiske reaktion.

Almindelige allergier, der opstår i voksenalderen

En af de mest forunderlige ting ved allergier er, hvordan de kan komme og gå gennem livet. Et spædbarn med mælkeallergi kan vokse fra den, mens en voksen, der aldrig har haft problemer, pludselig kan reagere på noget, der før var uproblematisk. Lad os se nærmere på nogle af de mest almindelige allergier, der kan debutere i voksenlivet.

Fødevareallergi

Forskning viser, at en betydelig andel af voksne med fødevareallergi udviklede den efter deres 18-års fødselsdag. Der kan være flere grunde til dette.

Krydsreaktivitet: Nogle gange er en ny fødevareallergi forbundet med en allergi, du allerede har. Proteinerne i visse pollen og fødevarer kan ligne hinanden så meget, at dit immunsystem forveksler dem. Dette fænomen kaldes krydsreaktivitet. For eksempel kan en person med birkepollenallergi opleve kløe i munden efter at have spist rå æbler eller stenfrugter som ferskner og kirsebær. Nedenstående tabel viser nogle almindelige krydsreaktioner:

Eksponering: Nogle gange kan det simpelthen være et spørgsmål om langvarig eller ændret eksponering. Din krop har måske været genetisk disponeret for en allergi hele tiden, men det krævede mange års eksponering, før immunsystemet endelig reagerede. Omvendt kan intermitterende eksponering også spille en rolle. Hvis du spiser en fødevare regelmæssigt, kan din krop opbygge en vis tolerance. Hvis du holder op med at spise den i en længere periode og derefter spiser den igen, kan tolerancen være forsvundet, hvilket resulterer i en allergisk reaktion.

De mest almindelige fødevareallergier hos voksne omfatter fisk, mælk, jordnødder, skaldyr og trænødder.

Sæsonallergi (Høfeber)

Har du pludselig fået høfeber som 40-årig? Du er ikke alene. En ny sæsonallergi kan opstå, hvis du flytter til en ny geografisk region med et andet økosystem og nye typer træer, græs og pollen, som din krop ikke er vant til. En anden, mere skjult årsag, kan være ændringer i medicin. Visse lægemidler, såsom nogle typer medicin mod angst eller søvnløshed, er faktisk antihistaminer. Hvis du tager sådan medicin i en periode, kan den have undertrykt en underliggende allergi. Når du stopper med medicinen, kan allergisymptomerne pludselig blusse op.

Kæledyrsallergi

Det kan være hjerteskærende at opdage, at du er allergisk over for kæledyr, især hvis du er vokset op omgivet af dem. Der kan være flere årsager til, at en kæledyrsallergi pludselig opstår. Måske har du fået en hunderace, der fælder mere end din barndomshund, eller du har adopteret en hankat (forskning tyder på, at hankatte kan være mere allergifremkaldende end hunkatte). En anden faktor kan være øget eksponering. Som voksen sover dit kæledyr måske i din seng, hvilket udsætter dig for en meget højere koncentration af allergener (fra hudskæl, spyt og urin) end da familiens hund sov i et andet rum.

Allergi over for insektstik

En allergi over for stik fra bier eller hvepse udvikler sig ofte over tid. Første gang du bliver stukket, vil du sandsynligvis kun opleve lokal smerte og hævelse. Men under denne første eksponering kan dit immunsystem begynde at producere specifikke antistoffer kaldet IgE-antistoffer. Du mærker måske ingen allergiske symptomer. Men næste gang du bliver stukket, er dit immunsystem forberedt, og de eksisterende IgE-antistoffer kan udløse en hurtig og kraftig frigivelse af histamin, hvilket fører til en systemisk allergisk reaktion. Risikoen for en reaktion kan øges, hvis du bliver stukket flere gange inden for kort tid.

Anafylaksi: Når allergi bliver livstruende

I sjældne tilfælde kan en allergisk reaktion være ekstremt alvorlig og potentielt livstruende. Denne tilstand kaldes anafylaksi eller anafylaktisk chok. Symptomerne udvikler sig hurtigt, ofte inden for få minutter efter eksponering for allergenet, og kræver øjeblikkelig lægehjælp.

Symptomer på anafylaksi omfatter:

• Udbredt nældefeber og rødme af huden
• Hævelse af ansigt, læber, tunge og svælg, som kan blokere luftvejene
• Alvorligt vejrtrækningsbesvær og hvæsende vejrtrækning
• Hurtig, svag puls
• Klam og kold hud
• Følelse af angst eller forvirring
• Svimmelhed, besvimelse eller tab af bevidsthed
• Kvalme, opkastning og mavesmerter

Hvis du har mistanke om, at nogen oplever anafylaksi, skal du handle med det samme. Ring 112, og hvis personen har en adrenalinpen (EpiPen), skal den bruges med det samme ved at følge instruktionerne på pennen. Personen skal lægges ned med benene hævet, og du skal blive hos dem, indtil ambulancen ankommer.

Behandling og håndtering af voksenallergi

Selvom allergier ikke kan helbredes, kan de heldigvis håndteres effektivt. Hvis du har mistanke om, at du har udviklet en ny allergi, er det første og vigtigste skridt at tale med din læge. Lægen kan henvise dig til en allergispecialist, som kan udføre en allergitest (priktest eller blodprøve) for at identificere de specifikke allergener, du reagerer på.

Behandlingsmulighederne omfatter typisk:

• Undgåelse: Den mest effektive metode er at undgå det, du er allergisk overfor, så vidt muligt.
• Antihistaminer: Fås som tabletter, næsespray eller øjendråber og kan lindre milde til moderate symptomer som nysen, kløe og løbende næse.
• Næsespray med binyrebarkhormon: Meget effektiv til at kontrollere symptomer fra næsen ved høfeber.
• Allergivaccination (immunterapi): En langtidsbehandling, hvor man gradvist udsættes for små mængder af allergenet for at vænne immunsystemet til det. Dette kan reducere eller fjerne symptomerne over tid.
• Adrenalinpen: Nødvendig for personer med risiko for anafylaksi.

Ofte Stillede Spørgsmål

Kan en allergi forsvinde af sig selv?

Ja, ligesom allergier kan opstå i voksenalderen, kan de også forsvinde igen. Immunsystemet er dynamisk og kan ændre sig over tid. Det er dog uforudsigeligt, og man bør aldrig antage, at en alvorlig allergi er forsvundet uden at konsultere en læge.

Hvor hurtigt udvikles en ny allergi?

Det er en gradvis proces. Det kan tage flere år med gentagen eksponering for et allergen, før immunsystemet bliver tilstrækkeligt sensibiliseret til at udløse mærkbare symptomer. Processen kan tage alt fra et par måneder til 3-5 år eller længere.

Er det allergi eller intolerance?

Dette er en vigtig skelnen. En allergi involverer immunsystemet og kan potentielt være livstruende. En intolerance, f.eks. laktoseintolerance, involverer fordøjelsessystemet og skyldes typisk mangel på et enzym. Symptomerne på intolerance er ofte ubehagelige (oppustethed, diarré), men ikke livstruende.

Skal jeg undgå en fødevare for evigt, hvis jeg har haft én reaktion?

Det er afgørende at få stillet en korrekt diagnose af en læge. Selvdiagnosticering kan være farligt. En læge kan vurdere reaktionens alvorlighed og afgøre, om du skal undgå fødevaren helt, eller om der er andre måder at håndtere det på. Forsøg aldrig selv at genintroducere en fødevare, du har reageret kraftigt på.

At udvikle en allergi som voksen kan være en uvelkommen overraskelse, men det er et relativt almindeligt fænomen. Ved at forstå årsagerne og symptomerne kan du tage de rette skridt. Husk, at den vigtigste handling er at søge professionel lægehjælp for at få en korrekt diagnose og en skræddersyet plan til at håndtere din allergi, så du kan fortsætte med at leve et sundt og aktivt liv.