Bedre akutpleje til ældre patienter på skadestuen

Vores samfund oplever en markant demografisk udvikling, hvor andelen af ældre borgere stiger. Dette stiller nye og komplekse krav til vores sundhedssystem, ikke mindst på landets skadestuer. Når en ældre person ankommer til en akutmodtagelse, medbringer de ofte en kompleks sygehistorie med flere kroniske sygdomme, et skrøbeligt helbred og en øget risiko for komplikationer. Den traditionelle, ofte hektiske tilgang på en skadestue er sjældent gearet til at håndtere disse unikke behov. Derfor er geriatrisk akutmedicin, et specialiseret felt fokuseret på akut pleje til ældre, ikke længere en niche, men en absolut nødvendighed. En ny europæisk ekspertgruppe har udviklet en række kliniske anbefalinger, der sigter mod at bygge bro mellem eksisterende viden og den daglige praksis for at forbedre behandlingen for denne sårbare patientgruppe.

Hvorfor er en specialiseret tilgang nødvendig?

Ældre patienter adskiller sig markant fra yngre patienter i en akut situation. Deres sygdomme præsenterer sig ofte atypisk; en lungebetændelse kan vise sig som forvirring i stedet for feber og hoste, og et hjerteanfald kan manifestere sig som et pludseligt fald. Denne kompleksitet øges af polyfarmaci – brugen af mange forskellige lægemidler – som forøger risikoen for bivirkninger og farlige interaktioner. Dertil kommer en grundlæggende skrøbelighed (frailty), som betyder, at selv en mindre sygdom eller skade kan føre til et dramatisk og varigt tab af funktionsevne, indlæggelse og i værste fald død. Det kaotiske miljø på en skadestue kan desuden fremprovokere eller forværre tilstande som delirium (akut forvirring), hvilket yderligere komplicerer behandlingen. En "one-size-fits-all" tilgang er derfor ikke kun ineffektiv, men kan være direkte skadelig for den ældre patient.

De otte kerneområder for forbedret pleje

På baggrund af den seneste forskning og kliniske erfaringer har en tværfaglig gruppe af europæiske eksperter – bestående af sygeplejersker, geriaterer og akutmedicinere – identificeret otte centrale områder, hvor en målrettet indsats kan gøre den største forskel. Disse anbefalinger er designet til at blive implementeret direkte i den kliniske hverdag.

1. Omfattende Geriatrisk Vurdering (CGA)

En omfattende geriatrisk vurdering er en helhedsorienteret proces, der ser ud over den primære årsag til henvendelsen. I stedet for kun at fokusere på f.eks. et brækket håndled, vurderer personalet patientens samlede situation. Dette inkluderer mobilitet, kognitiv funktion, ernæringstilstand, socialt netværk og en grundig gennemgang af medicin. Formålet er at identificere underliggende problemer, som kan have bidraget til den akutte situation, og som udgør en risiko for fremtidige problemer. En CGA på skadestuen kan afsløre alt fra underernæring til begyndende demens, hvilket giver mulighed for at iværksætte forebyggende tiltag tidligt.

2. Alders- og skrøbelighedsjusteret risikostratificering

Standardiserede scoringssystemer til at vurdere risiko, f.eks. ved brystsmerter, er ofte udviklet til en yngre population og fanger ikke altid den forhøjede risiko hos skrøbelige ældre. Anbefalingerne lægger vægt på at anvende validerede værktøjer til at vurdere skrøbelighed. Ved at identificere de mest sårbare patienter tidligt kan hospitalet allokere ressourcer mere effektivt, f.eks. ved at sikre tættere observation, tidlig involvering af en geriater eller planlægning af en mere støttet udskrivelse.

3. Delirium og kognitiv svækkelse

Delirium, en tilstand af akut forvirring, er ekstremt almindeligt hos ældre hospitalsindlagte patienter og er forbundet med dårligere prognose, længere indlæggelsestid og øget dødelighed. Skadestuen er et højrisikomiljø for udvikling af delirium på grund af stress, smerter, uvante omgivelser og visse typer medicin. Det er afgørende, at personalet aktivt screener for delirium ved ankomsten og under opholdet. Forebyggende tiltag er simple men effektive: sørg for at patienten får briller og høreapparat på, er velhydreret, får god smertelindring og undgår unødvendige katetre og beroligende medicin.

4. Medicingennemgang på skadestuen

Ældre patienter tager ofte fem, ti eller endnu flere forskellige slags medicin. Dette øger risikoen for bivirkninger, som kan være årsagen til henvendelsen på skadestuen. En systematisk medicingennemgang, ideelt set med hjælp fra en farmaceut, er essentiel. Formålet er at identificere og stoppe potentielt uhensigtsmæssig medicin, tjekke for dosisfejl og sikre, at den medicin, patienten får, stadig er nødvendig og relevant.

5. Inddragelse af pårørende

Familie og pårørende er en uvurderlig ressource. De kender patientens normale tilstand – både fysisk og mentalt – og kan give afgørende information om, hvordan den nuværende situation adskiller sig fra normalen. Dette er især vigtigt, hvis patienten har kognitiv svækkelse. Pårørende kan hjælpe med medicinlisten, informere om patientens ønsker for behandling og være en tryg og kendt person i en fremmed situation. Aktiv inddragelse i beslutningsprocesser og udskrivningsplanlægning forbedrer resultaterne og sikrer en mere sikker overgang tilbage til hjemmet.

6. Skadestuens fysiske miljø

Det fysiske miljø har stor betydning for den ældre patient. En støjende, travl og dårligt oplyst gang kan være forvirrende og øge risikoen for fald. Anbefalingerne peger på vigtigheden af et aldersvenligt miljø. Det kan omfatte simple justeringer som skridsikre gulve, god belysning uden blænding, tydelig skiltning, adgang til komfortable stole med armlæn, ure og kalendere, samt nem adgang til vand og toiletter. At skabe et roligere og mere trygt område til vurdering af ældre kan markant forbedre patientoplevelsen og reducere risikoen for delirium.

7. "Silver Trauma" – Skader hos ældre

Traumer hos ældre, ofte forårsaget af faldtraumer, skal håndteres anderledes end hos unge. Ældre har mindre fysiologisk reserve, og selv en mindre skade kan have alvorlige konsekvenser. Knoglebrud heler langsommere, og komplikationer som lungebetændelse og blodpropper er hyppigere. Desuden kan medicin som blodfortyndende midler forværre situationen. Der er behov for specialiserede traumeprotokoller for ældre, der tager højde for deres skrøbelighed, kroniske sygdomme og medicinforbrug, samt en proaktiv tilgang til smertebehandling og mobilisering.

8. Pleje ved livets afslutning

Ikke alle patienter, der kommer på skadestuen, kan eller skal have livsforlængende behandling. For nogle er en værdig afslutning på livet det vigtigste. Det er afgørende, at personalet er i stand til at identificere disse patienter og indlede en samtale om behandlingsmål og ønsker. Dette indebærer en overgang fra en kurativ til en palliativ tilgang, hvor fokus er på lindring af symptomer som smerte og åndenød. En åben og ærlig dialog med patient og pårørende om palliativ pleje er essentiel for at sikre, at plejen respekterer patientens værdighed og ønsker i den sidste tid.

Sammenligning: Traditionel vs. Geriatrisk Akutpleje

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er den største udfordring for ældre på en skadestue?

Den største udfordring er kombinationen af patientens iboende sårbarhed (skrøbelighed, flere sygdomme, kognitive problemer) og det stressende, uforudsigelige miljø på skadestuen. Dette "mismatch" øger risikoen for en række negative hændelser som delirium, fald, medicinfejl og funktionstab, som kan have langvarige konsekvenser for patientens livskvalitet og selvstændighed.

Er disse anbefalinger kun for læger?

Nej, tværtimod. En af de centrale pointer er, at god geriatrisk akutpleje kræver en tværfaglig indsats. Sygeplejersker spiller en afgørende rolle i at screene for delirium og skrøbelighed, farmaceuter i medicingennemgang, og social- og sundhedsassistenter i at sikre grundlæggende pleje som hydrering og mobilisering. Samarbejde på tværs af faggrupper er nøglen til succes.

Hvordan kan jeg som pårørende hjælpe?

Som pårørende er du en vigtig allieret. Forbered dig ved at medbringe en opdateret liste over patientens medicin, information om eventuelle allergier og en kort beskrivelse af patientens normale funktionelle og kognitive tilstand. Vær til stede, vær patientens talerør hvis nødvendigt, og stil spørgsmål til personalet. Din viden om patienten som person er uvurderlig for sundhedspersonalet.

Konklusion: En investering i fremtiden

At forbedre den akutte pleje til ældre er ikke blot et spørgsmål om at yde bedre service; det er en strategisk nødvendighed for et bæredygtigt sundhedsvæsen. Ved at implementere disse evidensbaserede, kliniske anbefalinger kan skadestuer over hele Europa tage et afgørende skridt mod en mere sikker, effektiv og patientcentreret behandling. Det handler om at anerkende, at ældre patienter fortjener en pleje, der er skræddersyet til deres unikke behov, og som sigter mod at bevare deres funktionsevne og livskvalitet – også efter et akut sygdomsforløb.