25/09/2017
Vores tillid til det danske sundhedsvæsen er en grundpille i vores velfærdssamfund. Vi forventer, at læger, hospitaler og apoteker handler etisk og med vores bedste for øje. Desværre eksisterer der en skjult og kostbar virkelighed under overfladen: sundhedssvindel. Det er et komplekst problem, der ikke kun dræner statskassen for milliarder af kroner hvert år, men som også kan true patientsikkerheden og underminere den tillid, hele systemet bygger på. Denne artikel dykker ned i, hvad sundhedssvindel er, hvordan det manifesterer sig i Danmark, og hvad du som borger og patient kan gøre for at være opmærksom og beskytte dig selv.

Hvad er sundhedssvindel helt præcist?
Sundhedssvindel dækker over enhver bevidst handling, der har til formål at bedrage sundhedssystemet for at opnå en uberettiget økonomisk gevinst. Det er ikke blot simple fejl eller misforståelser; det er en forsætlig handling. Svindlen kan udføres af mange forskellige aktører, herunder sundhedsudbydere (læger, tandlæger, hospitaler), patienter og organiserede kriminelle grupper, der udnytter systemets kompleksitet.
Konsekvenserne er vidtrækkende. De penge, der forsvinder i svindlernes lommer, kunne have været brugt på flere sygeplejersker, kortere ventelister, ny teknologi eller livsvigtig forskning. Samtidig kan svindel føre til unødvendige behandlinger, forkerte diagnoser i patientjournaler og i værste fald direkte fare for patientens helbred.
Almindelige former for svindel i sundhedssystemet
Svindel kan antage mange former, fra simple tricks til yderst sofistikerede og organiserede operationer. Her er nogle af de mest udbredte metoder, man bør være opmærksom på:
1. Fakturering for ydelser, der aldrig er leveret
Dette er en af de mest klassiske former for svindel. En behandler – f.eks. en læge, fysioterapeut eller psykolog – sender en regning til det offentlige (regionen) for en konsultation, en behandling eller en test, som patienten aldrig har modtaget. Da patienten sjældent ser selve afregningen, kan denne type svindel fortsætte ubemærket i lang tid.
2. "Upcoding" – Fakturering for dyrere ydelser
Her leverer behandleren en ydelse, men fakturerer for en dyrere og mere kompleks version. Et eksempel kunne være en læge, der udfører en simpel sårrensning, men sender en regning for en kompliceret kirurgisk procedure. Patienten har modtaget behandling, men systemet betaler en langt højere pris end berettiget.
3. Identitetstyveri i sundhedsvæsenet
En særligt alvorlig form for svindel er identitetstyveri, hvor en person uberettiget bruger en andens CPR-nummer og sundhedskort til at modtage behandling, få udskrevet medicin eller få adgang til andre ydelser. Dette forurener ikke kun offerets patientjournal med falske oplysninger, hvilket kan være farligt for fremtidig behandling, men det pålægger også systemet omkostninger for en person, der ikke er berettiget til dem.
4. Svindel med medicin og recepter
Dette område er komplekst og kan involvere flere parter:
- Apoteker: Et apotek kan fakturere for dyr originalmedicin, men udlevere en billigere kopivariant.
- Patienter: Nogle patienter praktiserer "doctor shopping", hvor de opsøger flere forskellige læger for at få udskrevet recepter på den samme vanedannende medicin.
- Falske recepter: Kriminelle kan forfalske recepter for at få adgang til kontrollerede stoffer med henblik på videresalg.
5. Unødvendige behandlinger og tests
I nogle tilfælde kan en behandler anbefale og udføre tests, procedurer eller behandlinger, som der ikke er medicinsk belæg for, udelukkende med det formål at øge sin egen fakturering. Dette udsætter ikke kun patienten for unødig risiko, men er også et direkte misbrug af offentlige midler.
Sammenligning af svindel begået af udbydere og patienter
Selvom svindel fra sundhedsudbydere ofte har det største økonomiske omfang, er det vigtigt at forstå de forskellige typer af svindel. Her er en sammenlignende tabel:
| Karakteristik | Svindel begået af udbydere (læger, hospitaler) | Svindel begået af patienter |
|---|---|---|
| Eksempel | Fakturering for ikke-leverede ydelser, "upcoding", systematisk bestilling af unødvendige tests. | Brug af andres sundhedskort, "doctor shopping" for recepter, forfalskning af symptomer for at opnå ydelser. |
| Motiv | Økonomisk vinding, profitmaksimering. | Adgang til medicin (ofte pga. misbrug), opnåelse af sociale ydelser (f.eks. sygedagpenge). |
| Omfang | Kan være meget stort og systematisk, involverende millioner af kroner over tid. | Typisk mindre i omfang per tilfælde, men kan være udbredt. |
| Opdagelse | Opdages ofte via dataanalyse, revision og whistleblowere. | Opdages ofte af opmærksomt personale (læger, apotekere) eller ved kontrol af CPR-numre. |
Hvordan kan du som patient beskytte dig og systemet?
Som patient spiller du en afgørende rolle i at opdage og forhindre svindel. Din årvågenhed er et af de bedste værn mod misbrug. Her er nogle konkrete skridt, du kan tage:
- Beskyt dit sundhedskort: Behandl dit gule sundhedskort og dit CPR-nummer som et kreditkort. Del det aldrig med andre, og opbevar det sikkert.
- Vær opmærksom på dine behandlinger: Stil spørgsmål til din læge, hvis du er i tvivl om en foreslået behandling eller test. Forstå, hvorfor den er nødvendig.
- Tjek dine oplysninger på Sundhed.dk: Log jævnligt ind på Sundhed.dk og gennemgå din e-journal og medicinkort. Ser du en konsultation, du ikke har været til, eller medicin, du ikke har fået udskrevet? Det kan være tegn på en fejl eller i værste fald svindel.
- Vær skeptisk over for "gratis" tilbud: Vær på vagt, hvis du bliver tilbudt "gratis" medicinsk udstyr eller behandlinger i bytte for dit CPR-nummer. Dette kan være et dække for svindel.
- Anmeld mistanke: Hvis du har en begrundet mistanke om svindel, er det vigtigt at reagere. Du kan kontakte din region, Styrelsen for Patientsikkerhed eller i alvorlige tilfælde politiet.
Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ser en fejl i min patientjournal?
Start med at kontakte den behandler eller det hospital, hvor fejlen er opstået. Ofte er der tale om en simpel administrativ fejl, som kan rettes hurtigt. Hvis du ikke får et tilfredsstillende svar, og du har mistanke om, at det er bevidst, bør du overveje at kontakte regionen eller Styrelsen for Patientsikkerhed.
Er det virkelig et stort problem i Danmark?
Ja. Selvom det præcise omfang er svært at opgøre, anslår internationale undersøgelser, at mellem 3-10% af de samlede sundhedsudgifter i vestlige lande går tabt til svindel og fejl. For Danmark svarer det til et potentielt tab på adskillige milliarder kroner hvert år. Det er penge, der går direkte fra patientbehandling til kriminelles lommer.
Hvilke rettigheder har jeg som patient?
Dine patientrettigheder er stærke i Danmark. Du har ret til indsigt i din egen journal, ret til at stille spørgsmål ved din behandling og ret til at klage. At kende og bruge dine rettigheder er en fundamental del af at sikre et transparent og retfærdigt sundhedsvæsen.
Konklusion: En fælles opgave
Sundhedssvindel er en alvorlig trussel mod fundamentet for vores velfærdssamfund. Det er ikke et offerløst broderskab; ofrene er os alle sammen som skatteydere og patienter. Ved at være informerede, stille kritiske spørgsmål og beskytte vores personlige oplysninger kan vi hver især bidrage til at dæmme op for misbruget. Kampen mod sundhedssvindel er en fælles opgave, der kræver årvågenhed fra både myndigheder, sundhedsprofessionelle og ikke mindst fra os, patienterne, der bruger systemet.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Svindel i det danske sundhedsvæsen: Sådan spotter du det, kan du besøge kategorien Sundhed.
