Fibromyalgi & Kronisk Træthedssyndrom: Forskellen

Udbredte smerter i kroppen og en følelse af altoverskyggende træthed kan være utroligt invaliderende og forvirrende. Mange oplever, at disse symptomer peger i retning af to lidelser, der ofte bliver forvekslet: fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom, også kendt som myalgisk encephalomyelitis (ME/CFS). Selvom de deler mange symptomer og endda kan forekomme samtidigt, er der afgørende forskelle, som er vigtige for at forstå, diagnosticere og håndtere dem korrekt. Denne artikel dykker ned i lighederne og forskellene, ser på årsager, diagnoseprocessen og behandlingsmuligheder for at give dig et klarere billede af disse komplekse tilstande.

Hvad er Fibromyalgi?

Fibromyalgi er en kronisk tilstand, der primært er kendetegnet ved udbredte muskuloskeletale smerter, ledsaget af træthed, søvnproblemer, hukommelses- og humørproblemer. Smerten beskrives ofte som en konstant, dump smerte, der mærkes i hele kroppen. Tidligere var diagnosen knyttet til specifikke "ømme punkter" (tender points), men i dag fokuserer man mere på et udbredt smerteindeks og sværhedsgraden af symptomerne. For personer med fibromyalgi er smerten den dominerende og mest invaliderende faktor i deres hverdag. Selvom ekstrem træthed også er et meget almindeligt symptom, er det den kroniske og vidtstrakte smerte, der definerer lidelsen.

Hvad er Kronisk Træthedssyndrom (ME/CFS)?

Kronisk træthedssyndrom, eller ME/CFS, er en alvorlig, langvarig sygdom, der påvirker mange kropssystemer. Hovedsymptomet er en ekstrem og vedvarende træthed, der ikke forbedres med hvile. Denne træthed er så alvorlig, at den markant nedsætter evnen til at udføre almindelige dagligdags aktiviteter. Et afgørende kendetegn ved ME/CFS er det, der kaldes post-exertional malaise (PEM), hvilket betyder, at symptomerne forværres markant efter selv mindre fysisk eller mental anstrengelse. Denne forværring kan vare i dage, uger eller endda længere. Andre almindelige symptomer inkluderer søvn, der ikke føles forfriskende, kognitive vanskeligheder (ofte kaldet "hjernetåge"), og smerter i muskler eller led. I ME/CFS er den invaliderende træthed og PEM de centrale og definerende symptomer.

De Store Forskelle: Smerte vs. Træthed

Selvom symptomerne overlapper, ligger den primære forskel i, hvilket symptom der er dominerende. Man kan tænke på det på denne måde:

• Ved Fibromyalgi er den udbredte, kroniske smerte det primære symptom. Træthed er en meget almindelig, men sekundær, følgesvend.
• Ved Kronisk Træthedssyndrom (ME/CFS) er den ekstreme, invaliderende træthed og post-exertional malaise (PEM) de primære symptomer. Smerter er almindelige, men ikke altid til stede hos alle og er typisk ikke lige så dominerende som trætheden.

En anden vigtig forskel er ofte sygdommens debut. ME/CFS kan ofte spores tilbage til en pludselig, influenzalignende sygdom, hvorfra patienten aldrig rigtig kommer sig. Fibromyalgi kan også opstå efter en fysisk eller følelsesmæssig traumatisk begivenhed, men udvikler sig ofte mere gradvist over tid.

Sammenligningstabel: Fibromyalgi vs. ME/CFS

Diagnoseprocessen: En Udelukkelsesrejse

Der findes ingen enkeltstående test, som et blodprøve eller en scanning, der definitivt kan stille diagnosen fibromyalgi eller ME/CFS. Processen er derfor en udelukkelsesdiagnose. Lægen vil foretage en grundig undersøgelse og sandsynligvis bestille en række tests for at udelukke andre sygdomme med lignende symptomer. Disse kan omfatte:

• Reumatoid artritis (leddegigt)
• Lupus
• Multipel sklerose (MS)
• Stofskiftesygdomme (f.eks. lavt stofskifte)
• Søvnapnø
• Depression

Når andre årsager er udelukket, vil lægen vurdere symptomerne op imod de etablerede diagnostiske kriterier. For fibromyalgi anvendes ofte American College of Rheumatology's kriterier, som involverer et udbredt smerteindeks (WPI) og en symptomsværhedsgradsskala (SSS) over en periode på mindst tre måneder. For ME/CFS anvendes kriterier, som dem fra National Academy of Medicine, der kræver tilstedeværelsen af den markante træthed, post-exertional malaise, ikke-forfriskende søvn og enten kognitive problemer eller ortostatisk intolerance (svimmelhed ved oprejst stilling).

Behandling og Håndtering

Da årsagerne til begge lidelser er ukendte, fokuserer behandlingen på at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten. Tilgangen er typisk tværfaglig og individuelt tilpasset.

• Medicin: Smertestillende medicin, visse typer antidepressiva (der kan hjælpe med både smerter og søvn) og medicin mod nervesmerter kan anvendes, især ved fibromyalgi.
• Pacing: Dette er en afgørende strategi, især for ME/CFS. Pacing handler om at lære at balancere aktivitet og hvile for at undgå at udløse PEM. Det handler om at kende sine grænser og forblive inden for dem for at undgå symptomforværring.
• Fysioterapi: Blid og gradvist optrappet motion, udstrækning og andre former for fysioterapi kan hjælpe med at vedligeholde muskelstyrke og lindre smerter, men det skal tilpasses meget forsigtigt for ikke at forværre symptomerne.
• Kognitiv adfærdsterapi (CBT) og psykologisk støtte: At leve med en kronisk sygdom er mentalt belastende. Terapi kan hjælpe med at udvikle håndteringsstrategier til at leve med symptomerne og de begrænsninger, de medfører.
• Livsstilsændringer: Fokus på god søvnhygiejne, en antiinflammatorisk kost og stressreduktionsteknikker som mindfulness eller meditation kan være gavnligt for begge lidelser.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Kan man have både fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom?

Ja, det er relativt almindeligt. Forskning viser, at der er en betydelig sameksistens, hvor en stor procentdel af personer med ME/CFS også opfylder kriterierne for fibromyalgi. I disse tilfælde oplever patienten både de udbredte smerter fra fibromyalgi og den invaliderende træthed og PEM fra ME/CFS.

Er disse lidelser psykiske?

Nej. Selvom symptomerne er usynlige for andre, er både fibromyalgi og ME/CFS anerkendte, komplekse medicinske tilstande. Forskning peger på reelle biokemiske, genetiske og fysiologiske forskelle i patienternes kroppe. Den mentale belastning ved at leve med en kronisk sygdom er reel, men sygdommen i sig selv er ikke "bare i hovedet".

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg mistænker, at jeg har en af disse tilstande?

Det første skridt er at tale med din læge. Det kan være en hjælp at føre en symptomdagbog i ugerne op til din aftale, hvor du noterer dine smerter, energiniveau, søvnkvalitet, og hvordan du har det efter aktivitet. Vær forberedt på, at diagnose-processen kan være lang, da mange andre sygdomme først skal udelukkes.