Ebola: Alt om den dødelige virus

Ebolavirussygdom, tidligere kendt som Ebola hæmoragisk feber, er en sjælden, men yderst alvorlig og ofte dødelig sygdom hos mennesker. Den forårsages af Ebolavirus, som tilhører familien af filovirus. Sygdommen har skabt frygt globalt på grund af dens høje dødelighedsrate, som har varieret fra 25% til hele 90% i tidligere udbrud. Selvom sygdommen er sjælden, har dens dramatiske forløb og evne til at sprede sig hurtigt i lokalsamfund gjort den til et fokuspunkt for international sundhedssikkerhed. Denne artikel vil dykke ned i, hvad Ebola er, hvordan den smitter, hvilke symptomer man skal være opmærksom på, og hvordan man behandler og forebygger denne frygtindgydende sygdom.

Opdagelsen og Oprindelsen af Ebola

Ebolavirussen blev første gang identificeret i 1976, da to samtidige udbrud fandt sted. Det ene udbrud var i Yambuku, en landsby nær Ebola-floden i Den Demokratiske Republik Congo, hvilket gav virussen sit navn. Det andet udbrud skete i et fjerntliggende område af Sudan. Siden da har der været sporadiske udbrud primært i lande i Central- og Vestafrika.

Virussens præcise oprindelse er stadig ukendt, men videnskabelige beviser peger kraftigt i retning af, at frugtflagermus (af familien Pteropodidae) er de naturlige værter for virussen. Virussen menes at blive overført til mennesker enten direkte fra flagermus eller via andre dyr, såsom aber, chimpanser eller skovantiloper, der er blevet smittet af flagermusene. Mennesker kan blive smittet, når de håndterer eller spiser disse inficerede dyr.

Symptomer på Ebolavirus

Inkubationstiden for Ebola – altså tiden fra man bliver smittet, til de første symptomer viser sig – er typisk mellem 2 og 21 dage. En person er ikke smitsom, før de udvikler symptomer. Sygdommen starter ofte pludseligt og kan forveksles med andre mere almindelige sygdomme som malaria eller influenza i de tidlige stadier.

Tidlige symptomer:

• Pludselig høj feber
• Kraftig hovedpine
• Muskel- og ledsmerter
• Ekstrem træthed og svaghed
• Ondt i halsen

Senere og mere alvorlige symptomer:

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, bliver symptomerne mere alvorlige og specifikke for en hæmoragisk feber:

• Kvalme, opkast og diarré (kan være blodig)
• Røde øjne
• Hududslæt
• Brystsmerter og hoste
• Mavesmerter
• Uforklarlige blødninger, både indre og ydre. Dette kan vise sig som blødning fra gummerne, blod i afføring eller opkast, og blødning fra stiksteder.
• Nedsat nyre- og leverfunktion

I de fatale tilfælde fører sygdommen typisk til multiorgansvigt og chok.

Hvordan foregår smitte?

Ebola er ikke en luftbåren virus som influenza. Den spreder sig gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra en person, der er syg med eller er død af Ebola. Det er en afgørende pointe for at forstå, hvordan udbrud kontrolleres.

Smitteveje inkluderer direkte kontakt med:

• Blod eller andre kropsvæsker såsom spyt, sved, urin, afføring, opkast, modermælk og sæd fra en smittet person.
• Genstande (f.eks. nåle, sengetøj, tøj), der er blevet forurenet med disse væsker.
• Kroppen af en person, der er død af Ebola. Traditionelle begravelsesritualer, hvor pårørende har tæt fysisk kontakt med den afdøde, har historisk set spillet en stor rolle i spredningen af virussen.

Sundhedspersonale er i særlig høj risiko, hvis de ikke anvender korrekt personligt beskyttelsesudstyr (PPE), når de behandler patienter. Overlevende mænd kan fortsat overføre virussen gennem deres sæd i flere måneder efter, at de er blevet raske.

Diagnose og Behandling

At diagnosticere Ebola i de tidlige stadier kan være vanskeligt, da symptomerne ligner andre sygdomme. Hvis en person har symptomer og har været i et område med et kendt Ebola-udbrud, vil lægerne tage blodprøver, som sendes til specialiserede laboratorier for at påvise virussen ved hjælp af metoder som PCR (polymerase chain reaction).

Der findes ingen specifik kur mod Ebola i traditionel forstand, men behandlingen har udviklet sig markant. Behandlingen fokuserer på støttende pleje, som markant forbedrer chancerne for overlevelse. Denne pleje inkluderer:

• At give væske og elektrolytter intravenøst for at modvirke dehydrering.
• At opretholde blodtryk og iltniveau.
• At behandle eventuelle andre infektioner, der måtte opstå.

I de senere år er der sket store fremskridt med udviklingen af nye lægemidler. To monoklonale antistofbehandlinger, Inmazeb og Ebanga, blev godkendt i 2020 og har vist sig at være yderst effektive til at reducere dødeligheden, især når de gives tidligt i sygdomsforløbet.

Forebyggelse og Vacciner

Forebyggelse er nøglen til at kontrollere Ebola-udbrud. Dette indebærer en kombination af hurtig identifikation af tilfælde, sporing af kontakter, sikre begravelsespraksisser og stærkt fokus på hygiejne.

Et af de største gennembrud i kampen mod Ebola er udviklingen af en vaccine. Vaccinen, kaldet Ervebo (rVSV-ZEBOV), blev godkendt i 2019 og har vist sig at være yderst effektiv til at beskytte mod Zaire ebolavirus-arten, som har forårsaget de fleste udbrud. Vaccinen bruges ofte i en "ringvaccinationsstrategi", hvor man vaccinerer kontakter til bekræftede tilfælde samt kontakter til disse kontakter for at skabe en beskyttende ring og stoppe spredningen.

Sammenligning af Dødelighed i Større Udbrud

Dødeligheden har varieret betydeligt mellem forskellige udbrud, hvilket kan skyldes forskelle i virusstammen, den lokale sundhedsinfrastruktur og hastigheden af indsatsen.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)